og

Fyldt svinemørbrad af ramsløg og ost

af | 16. apr 2015 | Hovedretter, Opskrifter, Svinekød, Tilbehør

Opskrift på fyldt svinemørbrad

Svinemørbrader kan man næsten få kastet i nakken, når de er på tilbud, men er ikke det stykke svinekød med mest smag i. Derfor marinerer jeg dem oftest eller tilbereder dem fyldte.

Jeg valgte at fylde mørbraden med masser af ramsløgspesto, Vesterhavsost, friske salvie blade, tørrede tranebær og friske ramsløgsblade. Lige nu her i april bugner mange skove med masser er frisk ramsløg, som kun venter på at blive plukket. Du kan tjekke min opskrift om ramsløgspesto her, som passer super godt til en småkedelig svinemørbrad.

Jeg valgte at tilberede den fylde svinemørbrad på kul grillen, men du kan sagtens tilberede den i ovnen eller i gasgrillen.Som tilbehør havde jeg købt flere små knoldselleri, som blev skrubbet helt rene, overhældt med olivenolie, honning, timian og citronsaft og pakket ind i stanniol. De fik en tur i grillen, og hvilken smag, et par små bagte knoldselleri til en svinemørbrad kan give. Derudover lavede jeg en blomkålspuré og små glaserede rødbeder til.

Jeg har valgt ikke, at angive mål på fyldet, da det afhænger af størrelsen på svinemørbraden.

LÆS OM: Asiatiske Svinekæber // Svinemørbrad i Soya Marinade

Ingredienser:

Fyldt svinemørbrad:

  • 1 Svinemørbrad
  • Vesterhavsost eller anden salt ost
  • Ramsløgspesto
  • Friske salvieblade
  • Friske ramsløgsblade
  • Tranebær
  • Salt og peber
  • Kødsnor

Bagte knoldselleri:

  • 1 lille knoldselleri pr. person
  • Honning
  • Frisk timian
  • Citronsaft
  • Olivenolie
  • Salt og peber

Blomkålspuré:

  • 1 blomkål
  • ½ dl. hvidvin
  • 1 – 2½ dl. fløde
  • Æbleeddike
  • Salt og peber

Glaserede mini rødbeder:

  • ½ kg mini rødbeder
  • 2 spsk. balsamicoeddike
  • ½ dl. rødvin
  • ½ dl. hønseeller kalvefond
  • Honning
  • Salt og peber

Fremgangsmåde:

• Bagte knoldselleri: Skrub knoldsellerierne grundigt med en hård børste så al jord vaskes af. Grunden til, at jeg vælger, at beholde skrællen på skyldes, at den giver ekstra smag. Drys dem med de øvrige ingredienser og pak dem ind i stanniol. Bag dem i ovnen ved 180 grader eller smid dem på grillen i ca. 30 – 40 minutter. Honningen gør, at noget af overfladen glaseres. Server dem f.eks. hele eller skær dem i skiver og udstik dem, så den glaserede overflade springer øjnene.

Hel bagt knoldselleri

• Glaserede mini rødbeder: Kog rødbederne med skrald på i ca. 30 minutter, eller indtil de føles al dente. Hæld vandet fra og overhæld dem med koldt vand. Gnub skralden af under det rindende vand. HUSK handsker, hvis du ikke næste dag vil møde op på arbejde med røde hænder. Kom de øvrige ingredienser i en gryde, hvor det koges ned til en tyk glace, som holdes varm. Inden tilberedning vendes rødbederne i glacen.

Blomkålspuré: Skær blomkålen i mindre buketter, som koges møre i vand og hvidvin. Du kan også koge blomkålen i mælk i stedet for vand. Undlad her hvidvinen. Når den er mør, blendes den med en stavblender indtil den har en glat konsistens. Smag til med fløde, æbleeddike og salt og peber.

• Fyldt svinemørbrad: Rens mørbraden for så mange sener og fedt stykker som muligt. Åbn den op i siden og snit den langs kødet, så den du får et større stykke. Smør først ramsløgspestoen ud over kødsiden. Læg dernæst de øvrige ingredienser på kødet. Husk, at der også skal være plads til, at du kan snøre den igen. Drys til sidste salt og peber på. Snær den sammen til en rulle.

Fyld svinemørbraden med ost og ramsløg

Mørbraden kan enten grilles den eller tilberedes i ovn. Uanset hvad skal den have ca. 20 – 25 minutter ved 200 grader, eller indtil den opnår en kernetemperatur på 62 – 65 grader.

Tilberedt mørbrad af svinekød

Når den er tilberedt fjernes kødtråden og skæres ud i skiver. Server den sammen med det øvrige tilbehør.

Lækker opskrift på fyldt svinemørbrad

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

4 Kommentarer

  1. JENS

    Kunne man evt lave den sous vide?

    Svar
    • Søren

      Jeg kan forestille mig, at den måske kan laves Sous Vide. Men, da jeg ikke har nogen Sous Vide er jeg dig skyldig for et ordentlig svar.
      De bedste hilsner
      Søren

      Svar
  2. Helle Winther

    Hej. Jeg har tilberedt et kalkunbryst i sous viden og derefter lagt det i fryseren.
    Hvad gør jeg nu for at varme det op inden servering?
    VH Helle Winther

    Svar
    • Søren

      Hej Helle
      Jeg vil enten varme den op med sous vide igen ved ca. 70 grader i ca. 1 – 2 timer (er mit gæt). Eller i ovnen ved 180 grader, som når man genopvarmer en jule and. https://gastromad.dk/langtidsstegt-and/.
      Da jeg ikke tidligere har opvarmet en sous vide tilberedt kalkunbryst er dette forslag :-).
      Bedst hilsner
      Søren

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Jeg hedder Søren og står bag GASTROmad som jeg startede i foråret 2011.
Jeg er bosat på Fanø ud for Vadehavet.
På GASTROmad finder du flere hundrede gennemprøvede og spændende opskrifter om både hverdagsmad og gæstemad.
Du kan ligeledes læse om madanmeldelser, vinanmeldelser, rejser og anmeldelser af køkkengadgets.

Jeg er desuden medforfatter på kogebogen Mad med Røg.

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!