og

Brownies med Chokolade Creme – Opskrift på Brownies

af | 2. apr 2012 | Bagning, Desserter, Opskrifter

Opskrift på brownie

En fyldig og svampes brownie med skøn smag af chokolade og en dejlig mørk glasur på toppen smager fantastisk dessert eller andet tidspunkt.

Indtil nu står der kun 1 dessert på min blog, som jeg selv har lavet. Ærlig indrømmet er jeg ikke den helt store til desserter, men nu skal der ske noget nyt. Inspirationen til denne dessert fik jeg fra Sønderho Kro, efter en hyggelig østers tur sammen med Erland ). Deres udgave var med hvid chokolade creme af havtorn og et stykke ost til fra Jernved. Jeg valgte i stedet for osten brownies sammen med chokolade cremen og havtorn.

Prøv også disse kageopskrifter: Rabarbermuffins // Citrontærte

Dette skrev jeg et år efter jeg havde startet bloggen op. Siden da er der kommet mange flere opskrifter til både kage og dessertopskrifter.

En ægte brownie er for mig en kage med masser af chokoladesmag, som i konsistensen lidt svampet eller fugtig. Den må absolut ikke blive tør. Det kan være en udfordring af få ingredienserne til at makke ret, men i denne opskrift på en chokolade brownie synes jeg det lykkedes ret godt.

Som i så mange andre bageopskrifter skal man være nøjagtig med ingredienserne hvilket også er gældende i denne.

Ingredienser Hvid chokolade Creme og Havtorn:

  • 200 g hvid chokolade.
  • ½ dl. fløde.
  • 2 spsk. havtorn.
  • 2 spsk. rørsukker.
  • 1 tsk. vand.
  • 1 tsk. citron saft.

Smelt chokoladen i opvarmet fløde, hvori citronsaften tilsættes. Smelt rørsukkeret i en gryde, hvori der kommes lidt vand i. Når sukkeret er karamelliseret vendes havtorn bærerne i karamellen. 

Ingredienser Brownies:

  • 300 g sukker.
  • 75 g chokolade min. 72% kakao indhold.
  • 200 g smør.
  • 2½ æg.
  • 112 g mel.
  • 13 g kakao pulver.
  • 37 g hakkede valnødder.
  • 1 vanillie stang.
  • 3/4 dl piskefløde.
  • 37 g chokolade min. 72% kakao indhold.

Alle ingredienser på nær piskefløde og 37 g chokolade røres sammen i en skål, til en masse. Fordel det i en bradepande af 30 * 20 cm. Bag den i 35 min ved 170 grader i varmluft ovn. Fløden koges op og 37 g chokolade smeltes deri. Fordel chokolade cremen på kagen, der stilles på køl i min. 2½ time. Skær kagen ud i stykker af 4 * 6 cm.

Chokolade brownie

Anretning: Kom et stykke brownie på en tallerken, hæld den hvide chokolade creme over og til sidst karamellen med havtornen i.

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Trackbacks/Pingbacks

  1. Havtorne Snaps | GASTROmad - [...] Brownies med chokolade creme. [...]

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Jeg hedder Søren og står bag GASTROmad som jeg startede i foråret 2011.
Jeg er bosat på Fanø ud for Vadehavet.
På GASTROmad finder du flere hundrede gennemprøvede og spændende opskrifter om både hverdagsmad og gæstemad.
Du kan ligeledes læse om madanmeldelser, vinanmeldelser, rejser og anmeldelser af køkkengadgets.

Jeg er desuden medforfatter på kogebogen Mad med Røg.

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!