og

Confit de Canard

af | 24. aug 2012 | Fjerkræ, Hovedretter, Opskrifter, Teknik

Opskrift på Confit de Canard

Confit de Canard er en traditionel fransk ret, hvor man confitere, konfiterede andelår.

Confit de Canard kan købes på dåse hos nogle slagtere eller velassorterede supermarkeder, hvilket ikke altid er helt billigt, ca kr. 165 for 3 – 4 lår på dåse.

MEN, man kan jo også selv lave det, hvilket ikke er særlig vanskeligt, hvilket denne opskrift omhandler. Konserveringsmetoden er saltning, kogning i andefedt og konservering i andefedt. Så skulle man tro, at andelårene bliver ekstrem fede, men det meste af fedtet fra selve lårene smeltes under kogningen.

Når man tilbereder andelår, steger selve Confit de Canard, de konserverede andelår, smelter det fedt væk lårene har ligget i, så der kun er et meget stykke mørt og yderst velsmagende andekød tilbage.

Prøv også disse opskrifter: Asiatisk Andebryst // Lakrids And på hokkaido risotto // Andebryster med butternutblåbær puré

Konfiterede and

Confit De Canard

No ratings yet
Udskriv Pin Bedøm
Ret: Opskrift, Hovedret, fjerkræ, Konservering, Simreret
Køkken: Fransk
Forb. tid: 40 minutter
Tilb. tid: 3 timer
Samlet tid: 3 timer 40 minutter
Antal: 4
Forfatter: Søren Willadsen

Ingredienser

  • 4 andelår
  • 6 hele allehånde
  • 6 hele enebær
  • 6 hele nelliker
  • 6 hele sort peber
  • Frisk timiankviste
  • 6 ramsløgblade kan udelades
  • Skallen fra ca. 1 citron
  • 1 – 2 spsk. groft salt
  • Ca. ½ L. andefedt eller rapsolie

Sådan gør du

  • Soigner andelårene for sener.
  • Rist de hele krydderier på en tør pande ved medium varme. Knus dem derefter i en morter.
  • Hak ramsløget og tilsæt krydderierne sammen med citronskallen og salt.
  • Gnid blandingen godt ind i andelårene.
  • Læg dem i en frysepose eller vakuumpak dem i 1 – 2 døgn.
  • Når de har trukket tørres så meget af krydderierne af andelårene som muligt.
  • Læg lårene i en gryde og dæk dem til med andefedt eller olie. Det er ikke helt nemt, at skaffe rent andefedt, så derfor kan det erstattes med olie.
  • Lad dem simre i ca. 2 – 3 timer.
  • Tag dem op af gryden og læg dem i et glas med patent låg, der er skoldet og evt. skyllet i atamon eller vodka.
  • Hæld fedtet/olien over og stil det i køleskabet, indtil du ikke længere kan holde fingrene fra dem.
  • De kan tilmed holde sig i meget lang tid, hvilket vil sige ca. op til 1 år.

Noter

Konfiteret and kan holde sig mange måneder i køleskabet. Dog kan andefedtet i længden blive sur, så tjek det i ny og næ.
Har du prøvet en af opskrifterne?Mention @gastromad or tag #gastromad!

Vi elsker simpelthen and, og confit de canard er en yndling spise hos os. Det er super nemt at lave, da andelårene kun skal varmes op på en pande, hvor de får det sprødeste skind. Andekødet bliver ligeledes utrolig dejlig mørt med den skønneste smag. Meget ofte laver jeg en hurtig sauce ud af lidt af andefedtet.

Hjemmelavet konfiteret and holder ligeså lang tid som dem man kan købe på dåse. Grunden er, at fedtet konservere selve andelårene. Sørg for en sikkerhedsskyld at have dem på køl eller et køligere sted.

Inden lårene tages op af glasset er det bedst at lade glasset stå ved stuetemperatur, da de derved er nemmere at få op. Fedtet kan ofte være stift hvis de har stået i køleskabet.

Konfiterede and

Patentglas med confit de canard

Patentglas med confit de canard.

Konfiterede andelår

Når man tager glasset ud af køleskabet vil det se ud som ovenstående. Lad glasset stå i en times tid ved stuetemperatur og man kan nu tage lårene op. 

Ved selve tilberedningen skal de ikke have mere end 15 minutter og man har det lækreste andekød man kan forestille sig.

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Jeg hedder Søren og står bag GASTROmad som jeg startede i foråret 2011.
Jeg er bosat på Fanø ud for Vadehavet.
På GASTROmad finder du flere hundrede gennemprøvede og spændende opskrifter om både hverdagsmad og gæstemad.
Du kan ligeledes læse om madanmeldelser, vinanmeldelser, rejser og anmeldelser af køkkengadgets.

Jeg er desuden medforfatter på kogebogen Mad med Røg.

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!