og

Fiskefrikadeller – Den nemmeste opskrift

af | 23. jan 2015 | Fisk og Skaldyr, Frokost, Hovedretter, Opskrifter, Syltning - Fermentering - konservering

Opskrift på fiskefrikadeller

Med den nemmeste opskrift på hjemmelavede fiskefrikadeller og remoulade bliver det ikke bedre. En perfekt og lækker opskrift på fiskefrikadeller.

Har du også lagt mærke til, at der findes lige så mange fiskefrikadelle opskrifter som frikadelle opskrifter. Man bliver helt i tvivl, hvilken der dur eller ikke dur. Jeg kan så garantere, at nedenstående opskrift på hjemmelavede fiskefrikadeller er virkelig god.

Det har i den sidste tid været lidt stille på bloggen med opskrifter, men nu efter en veloverstået diplomeksamen er det igen tid til nye opskrifter, og jeg starter med fiskefrikadeller.

Hvordan ved jeg det?

Jeg har lavet denne fiskefrikadelle opskrift med hjemmelavet remoulade til en hel del gange.
Når jeg køber fisk hos fiskehandleren køber jeg som regel hele fisk eller hele sider som torsk, mørksej eller laks. Jeg både sparer lidt penge, og bruger eksempelvis halen til fiskefrikadeller. På den måde går intet til spilde.

Fiskefrikadeller er ikke noget høj gastronomisk, men de smager alligevel utrolig godt. Især med en hjemmerørt remoulade og Hjemmelavede syrlige syltede store agurker. Man også lave en gammeldags Persillesovs med kartofler til, hvis man ønsker noget mere fyld. Meget ofte når jeg laver fiskefrikadeller har vi til flere dage og evt. til fryseren, hvor vi på den måde har til madpakken, eller en frokost.

Et tip til fiskefrikadelle fars er at køre fars og de øvrige ingredienser i en foodprocessor. Dette gør at farsen i sidste ende holder formen når den steges til fiskefrikadeller.

Prøv også: Rødspætte med tre slags løg // Dampet torsk på savoykål

Opskrift på fiskefrikadeller

Fiskefrikadeller Den nemmeste opskrift

Med den nemmeste opskrift på hjemmelavede fiskefrikadeller og remoulade bliver det ikke bedre.
No ratings yet
Udskriv Pin Bedøm
Ret: Fisk, Hovedret, Frokost, Opskrift
Køkken: Dansk
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Samlet tid: 45 minutter
Antal: 30 styk
Forfatter: Søren Willadsen

Ingredienser

Fiskefrikadeller

  • 1 kg fileter eller fars af Torsk sej, kuller eller laks.
  • 4 spsk. hvedemel.
  • 4 stk. æg.
  • 4 – 6 dl. fløde.
  • 2 stk. revet løg.
  • 2 spsk. fint hakket persille.
  • Salt og peber.

Remoulade

  • 4 spsk. god mayonnaise evt. hjemmelavet.
  • 2 – 3 spsk. Piccalilly.
  • 1 spsk. groft hakket cornichoner.
  • 1 spsk. groft hakket kapers.
  • 1 tsk. karrypulver som f.eks. Cp44.

Sådan gør du

Remoulade

  • Bland alle ingredienserne sammen og smag til med ekstra karrypulver.

Fiskefrikadeller

  • Skær fiskefileterne i mindre stykker, som enten hakkes meget fint eller køres i en foodprocessor.
  • Rør eller dernæst mel, æg, løg, og persille i farsen.
  • Kom dernæst fløden i lidt af gangen indtil konsistensen er lind, men ikke for tynd.
  • Opvarm en pande og kom en pæn klat stegemargarine eller klaret smør på panden.
  • Lad farsen stå i en times tid i køleskabet inden de steges.
  • Fyld et glas op med vand, hvori en spiseske dyppes, hvorefter man tager en skefuld fars og former farsen med skeen.
  • Steg nu den formede fiskefars på panden ved middel varme.
  • Vend dem jævnligt. Lad dem få ca. 5 – 7 minutter på hver side. Selvfølgelig afhængig af størrelsen.

Noter

Fiskefrikadeller er utrolig nemme, at arbejde med at kan holde sig en lille uge i køleskabet eller fryses til en anden god gang.
Har du prøvet en af opskrifterne?Mention @gastromad or tag #gastromad!

Jeg har til den hjemmerørte remoulade krydret den med et nyt karryprodukt Cp44 eller World´s Best Curry Powder til fiskefrikadellerne. Karryen er helt ekstraordinært, og det bedste karry pulver jeg indtil nu har smagt. Cp44 er udviklet af Alex Toft Nielsen, som i 2011 startede en mission! At udvikle Karry Pulveret alle kan genkende uanset om du er dansker, inder eller mexicaner og hans inspiration var Tabasco Sauce. Så er det man første tænker, WTF! Men Alex er genial. Han sendte sine test ud i verden til mange forskellige “smagsdommere” og endte i sidste ende op med, at Cp44 indeholder 44 forskellige ingredienser. Han har på samme tid arbejdet med de 5 smage bittert, sødt, salt, surt og umami, hvilket ifølge Alex giver karry pulveret en afbalanceret smag. Og nu, efter 3 års testen kan det købes.

Karry Pulver

Stegte fiskefrikadeller

Hjemmelavet fiskefrikadeller med remoulade

Hvad serverede jeg til mine fiskefrikadeller? Ovnbagte Kålrabifritter, syltede agurker, remouladen og en spidskålssalat.

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

2 Kommentarer

  1. Kim Schulz

    Det er en fantastisk karry og milevidt fra de første tests jeg smagte fra Alex under udviklingen. Det har været et sjovt projekt at følge og også se hvor forskellige vi ser på karry i forskellige lande.

    Svar
    • Søren

      De tests ville jeg næsten have betalt for, at have været med ind over.
      Jeg tilsatte karryen efter jeg havde lavet remouladen, hvilket var ekstremt, hvad 1 lille tsk. kunne gøre.
      /Søren

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Jeg hedder Søren og står bag GASTROmad som jeg startede i foråret 2011.
Jeg er bosat på Fanø ud for Vadehavet.
På GASTROmad finder du flere hundrede gennemprøvede og spændende opskrifter om både hverdagsmad og gæstemad.
Du kan ligeledes læse om madanmeldelser, vinanmeldelser, rejser og anmeldelser af køkkengadgets.

Jeg er desuden medforfatter på kogebogen Mad med Røg.

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!