ForsideOpskrifterHavtorn Sirup

Igen i år har jeg plugget havtorn og høsten har været over al forventning. En del af havtornene, som jeg har frosset ned er brugt til kompot/marmelade og nu er turen kommet til sirup eller gastrik. Den syrlige sødmeagtige smag passer godt til mange ting. Havtorn Sirup

Ingredienser:

  •  4½ dl havtorn.
  • 4 dl sukker.
  • 3 dl vand.

Fremgangsmåde:

Hæld alle ingredienser i en gryde. Når sukkeret er smeltet skal det koge i ca. 5 minutter. Lad det derefter trække i ca. en time, hvorefter det sies og evt. hældes gennem et klæde. Kog dernæst siruppen ned til den ønskede tykkelse. Hæld den på skoldede flasker, som er skyllet i atamon eller vodka.

Havtorn Gastrik

Brug siruppen til desserter, i supper, til youghurt, i smoothies, som dressing over is eller f.eks. i saucer som en syrlig Gastrik.

Related posts:


Kommentarer

Havtorn Sirup — 13 kommentarer

  1. Vil gerne prøve og lave siruppen men, kan man bruge tørret havtorn, da jeg ikke har friskplugget?

    • Umiddelbart ville jeg hoppe ud i det, selv om jeg ikke helt ved om de forskellige mål holder. Prøv, at Google sirup lavet på tørrede frugter for, at få en fornemmelse af målene.
      Hvis du bliver klogere og forsøger det må du meget gerne fortæller om resultatet.
      De bedste hilsner
      Søren

      • Så har jeg prøvet og lave siruppen på tørret havtorn, og det virker synes jeg. Brugte ca:
        1 dl tørret havtorn
        3 dl vand
        2 dl sukker
        Og fulgte opskriften, siede og puttede det igennem klæde efter det havde stået i 1 time, så kogte jeg det op igen til ønsket tykkelse..

        Mange hilsner Julie!:)

  2. Pingback: Marmelade med Havtorn - Pennys

  3. Hej.
    Dette er en god opskrift, men prøv dette tvist.
    Gør som der står i denne dejlige opskrift, men brug øko rørsukker, og en spsk. kokos sukker,(kan købes i Netto), kom også 3-4 hele stjerne Anis i, og kog det hele som beskrevet her. (MUMS!)
    Skønt på en god youghurt om morgenen, gerne med mandler, der har ligget i vand natten over.
    husk at skyl, og si vandet fra mandlerne inden de bruges på youghurten!

  4. Hej.
    Glemte lige at skrive, at jeg ikke sier det overhovedet, men går uden om Stjerne Anissen når jeg bruger
    siruppen, det er bare dejligt!

Skriv meget gerne en kommentar til opskriften eller bloggen