og

Henne Kirkeby Kro

af | 4. dec 2012 | Anmeldelser, Restauranter

Inden du går i gang med, at læse om min oplevelse på Henne Kirkeby Kro har jeg en fantastisk nyhed om kroen. I år d. 24.02.2016 fik kroen sin første Michelin stjerne i den nye guide Michelin guide nordic 2016, hvilket jeg tænker er vel fortjent.Siden jeg var på besøg i november 2012 er der sket rigtig meget kan jeg læse mig til, og niveauet er samtidig steget.
I senforåret 2017 besøgte min hustru og jeg igen Henne Kirkeby Kro, som i februar 2017 fik sin stjerne nummer to, og var den ene af to, to stjernede Michelin Restauranter i Danmark. Denne gang kunne jeg opleve de tiltag og fremskridt, der siden 2012 var sket.
Vi blev ikke skuffede, tværtimod. Personalet dvs. både kokke og tjenere har fortsat en dejlig afslappet form, og maden er stadig i top. Her i 2017 var der skåret lidt ned på serveringerne, hvilket ikke gjorde. Alle retter bestod af kun tre elementer, hvilket jeg opelvede som en bedrift.
Henne Kirkeby Kro har i 2018 bibeholdt sine to Michelin Stjerner. Velfortjent Paul Cunningham og Co.

Langt om længe oprandt dagen, hvor vi skulle langt vest på, nærmere bestemt Henne Kirkeby Kro, hvor Paul Cunningham huserer. Jeg havde i meget lang tid glædet mig til denne oplevelse, som om var jeg igen fire år, og det var juleaftens dag. Menuen var nærstuderet op til flere gange på Henne Kirkeby Kro´s hjemmeside, inden vi skulle køres ud til kroen.

Vi blev henvist til et bord i det forreste lokale i behagelige design stole og stilfuldt interiør. Menu var på forhånd bestemt hjemmefra, så vores tjener fik menukortet igen, uden at vi studerede det yderligere. Valget faldt på Our Dinner Tonight (Vores Menu) inklusiv vinmenuen.

Fra det øjeblik blev vi på en behagelig måde bombarderet med den ene smagsoplevelse efter den anden. I starten fik vi udover Billecart-Salmon Brut Réserve NV serveret lidt af deres egne chips med oliven til. En lækker lille velkomst appetizer. Desværre nåede min hustru ikke, at smage de store grønne oliven før vores tjener lidt for hurtig havde fjernet dem igen.

Efter denne lille appetitvækker blev der serveret 8 forskellige appetizere, hvor af et af dem var et stort stykke saltet svær med Gentlemen´s Relish på. Den røde tråd i alle retterne var olivenolie.Iberico skinken med sardin og

hindbær er en simpel ret, som matchede hinanden godt, det salte og syrlige. En af de andre velsmagende

appezitere var sprødt kyllingeskind med kaviar og andre stykker af and og gulerødder. Serveringen på skifferpladerne gjorde, at vi måtte gribe til finger metoden, hvilket er en af Paul Cunninghams ideer med nogle af serveringerne.Udover, at skulle bruge fingrene til skindet og sværret, er det samtidig meningen, at man brækker

et helt Manitoba brød fra hinanden ved bordet. Brødet er koldt hævet i syv døgn og bagt i en bryde med friske krydderurter i bunden. Absolut et af de mest velsmagende brød jeg nogensinde har har fået. Vores tjener bad os passe på ikke, at spise os mætte i det, hvilket ikke havde været noget problem. Da tjeneren ville skifte brødet, som var delvist spist forhørte jeg mig, om jeg kunne få det med hjem i stedet for, at det blev smidt ud. “Stop mad spild”. Dette var ikke noget problem. Tjeneren kom i stedet ind med et nybagt indpakket brød, i stedet for et halvspist. Stor cadeau til hende for brødet.

Til appetizerne fik vi serveret en Loch Riesling der passede perfekt til maden.Første forret bestod af friske østers og

asparges kartoffel samt creme fraiche og peberrod. Jeg har ikke før fået de to ting sammen, men de komplimenterede hinanden rigtig godt, fedmen ved creme fraichen med det lidt stærke fra peberroden. En simpel, men yderst velsmagende ret.

Inden den sorte hummer fra Jegindø kom ind, fik vi smørstegt vesterhavstorsk ovenpå bacon og jordskokker med smørskum. En lidt fed ret, men nøddesmagen fra jordskokkerne faldt i god tråd med det fede i retten. Vinen en Saint-Aubin La Prince, Hubert Lamy var perfekt til det fede i retten.

Den sorte hummer fra Jegindø var perfekt tilberedt. Sammen med en næsten for kraftig sauce af masala og dertil sesamglace var dette aftenens højdepunkt. Igen simpelt og nede på jorden, hvor råvarerne taler deres eget sprog uden alt mulig eksperimenterende krukkeri, der i sidste ende ikke hænger sammen. Næste ret taler igen råvarernes betydning.

Hennes egen hjemmedyrkede knoldselleri med høost på toppen. Tilberedningen blev næsten for simpelt. Knoldsellerien er bagt i saltdej, men smagen var uoverstruffen af en knold at være. Jeg komplimenterede smagen af nok den bedste knoldselleri til dato. Og fik, at vide jeg var velkommen til, at hente et par stykker i haven. Da jeg ofte cykler forbi Henne Kirkeby Kro i forår og sommertiden, tog jeg den den til mig med det samme. Om tjeneren alligevel synes det er okay, at jeg begynder at grave deres selleri op ved jeg nu ikke.

Confiteret gråande lår fra Fænø med Bramley æbler og eddike. Nogle vil måske blive lidt betænkelig når foden stadig sidder på låret, men det hører til. Gråanden havde en lettere vildt smag og syren fra de bagte æbler matchede kødet godt. Bemærkningen fra overtjeneren var, at vi ikke måtte glemme, at fugl spises med fingrene.

Rødvinen og aftenes eneste en Côtes Rôtie Patrick Jasmin, hvilket ikke gjorde noget, blev serveret til hovedretten. Vinen passede udemærket til den tungere hovedret bestående af Gråandebryst med sauce Bordelaise og foie gras og rødbede. For min skyld kunne vinen godt have været lidt tungere.

Selv om fois grasen i hovedretten giver en del fedme var der tilpas syre ved rødbeden og saucen, at smagsnuancerne igen var afbalanceret på en tilpas måde.

Som aftenes skred frem kunne vi følge med i, hvordan næste ret så ud. Selskabet overfor os var en ret foran os. Da ostene kom ind til dem kunne jeg næsten ikke vente. Beskrivelsen Oste fra nær og fjern. Æbler frugtlæder & røget løg brioche. Frugt & havre  var en af de retter jeg i forvejen havde set meget frem til. Til min forundring kom tjeneren og skænkede en dessert vin op og præsenterede første dessert.

Jeg spurgte, om ostene ikke kom først? Til hvilket hun svarede, at det var tilkøb! Jeg fortalte, at det var vi ikke klar over, da hun ikke havde orienteret os. Hun kiggede på os og fortsatte med præsentationen af desserten. Også en måde, at sige nej på. Jeg var noget forundret og efterfølgende meget ærgerlig over, at den smuttede for tjeneren, hvilket jeg ikke synes bør ske.

Første dessert var valnødder med bagt pærer, brunet smør og is. En skøn dessert sammen med Ventanges Les Clos Philippe Delesvaux. Sidste dessert var en bombe af creme, chokolade SB62 og Toscansk olivenolie. Fed, men jeg kunne sagtens have spist mere.

Vi sluttede af med kaffe og mere chokolade SB70 karamel & paté de fruits i de tilstødende lokaler sammen med den ældre tungerækkende dame. Oplevelsen levede næsten op til mine forventninger, og jeg tænker ikke, at det er sidste gang turen går til Henne Kirkeby Kro.

Prisen var 875,- for Our Dinner tonight og 875,- for vinmenu pr. person. Dertil kommer 125,- for champagne og 125,- for kaffen pr. person.

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

4 Kommentarer

  1. Erland

    Hold da op – der SKAL vi over. Det trækker godt nok – jeg bliver jo Jysk inden man ser sig om – først Fanø, så Ho kro og ……:-)
    Flot indlæg – flotte billeder
    /Erland

    Svar
    • Søren

      Takker for rosen.
      Du mangler kun den vestjyske dialekt, så er den der :-).
      /Søren

      Svar
  2. Sjønne

    Wow! Jeg må også se at tage mig sammen og få arrangeret en tur til det vestjyske…

    Dejligt med en god gennemgang af retterne(og vinen også).
    Den anderet med foden på, den er fandme nice! 😀

    Svar
    • Søren

      Takker :-).
      Kan anbefales og du er velkommen til, at slå et smut forbi.
      Foden er skidegodt tænkt og giver et flot indtryk af retten, for de fleste:-0.

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Jeg hedder Søren og står bag GASTROmad som jeg startede i foråret 2011.
Jeg er bosat på Fanø ud for Vadehavet.
På GASTROmad finder du flere hundrede gennemprøvede og spændende opskrifter om både hverdagsmad og gæstemad.
Du kan ligeledes læse om madanmeldelser, vinanmeldelser, rejser og anmeldelser af køkkengadgets.

Jeg er desuden medforfatter på kogebogen Mad med Røg.

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!