og

Hollandaise gratinerede østers

af | 13. jun 2011 | Fisk og Skaldyr, Forretter, Opskrifter, Saucer

Hollandaise gratinerede østers

Hollandaise gratinerede østers er en vidunderlig forret med dejlig smag af østers sammen med den let syrlige hollandaise.

Østersretten hollandaise gratinerede østers kan laves som en forret, eller snack, hvor den varmes i ovnen eller på grillen hvis man ønsker det. Et glas champagne eller et glas hvidvin til passer utrolig godt denne ret. Man får både smagen af den dejlige salte havsmag fra østersene og den let syrlige og fede smag fra hollandaisen.

Jeg river lidt ost hen over østersene inden de kommes i ovnen. Hvis man ikke ønsker revet ost foreslår jeg at man serverer dem med det samme, da de pocheres let i den lune hollandaise. Man kan også drysse lidt pankorasp over osten så man får noget knas til retten.

Tilbage i 2011 hvor man kunne samle østers på Fanø inden området blev forurenet, var jeg ofte ude, og plukke en spandfuld østers. I dag er det nærmeste sted at plukke østers syd for Fanø Manø og Rømø området. Det er heldigvis blevet meget populært at tage på østerssafari, og den nu meget store Østersfestival hører til på Rømø, hvilket desværre skyldes forureningen.

Et af årene til Fanø Østersfestival var jeg så heldig at være med ude og samle østers hvor jeg fik oplevelsen at snakke med Francis Cardenau, Erwin Lauterbach og mange flere af de fantastisk store kokke i Danmark.

En af gangene hvor jeg samlede østers på Fanø var med Erland fra Fjordrejen, hvor jeg efterfølgende brugte halvdelen af de østers jeg samlede på vores østerstur til en gratinering i deres egne skaller med en hollandaise inspireret opskrift. Retten kan nemt være for dem, der ikke er helt vilde med friske østers.


Prøv også disse skaldyrsretter: Moules Mariniéres // Hangtown Fry // Kammusling med Kryddersmør

Hollandaise gratinerede østers

Hollandaise gratinerede østers

Gratinerede østers med hollandaise er en vidunderlig forret med masser af smag af østers sammen med den let syrlige hollandaise de ligger i.
No ratings yet
Udskriv Pin Bedøm
Ret: Opskrift, Appetizer, Skaldyr, Forret
Køkken: Dansk/Fransk
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Samlet tid: 30 minutter
Antal: 4 Personer
Forfatter: Søren Willadsen

Ingredienser

  • Åbn østersene hæld væden over i en skål og løsne østersene fra skallerne. Lugt til dem.
  • 1 dl. hvidvin
  • 1 spsk. hvidvinseddike
  • 3 æggeblommer
  • 100 – 150 g. smør
  • Saften af en halv citron kan udelades såfremt du ikke ønsker saucen for syrlig
  • Revet Gruyere ost
  • Revet parmesanost eller vesterhavsost
  • Hakket hvidløg
  • Hakket purløg

Sådan gør du

  • Hæld hvidvin og hvidvinseddike i en gryde og kog det ned til der ca. er 1/3 tilbage.
  • Derefter kommes æggeblommerne i, pisk det hele sammen til blandingen skummer op. Det kræver lidt tid.
  • Tag nu enten gryden af eller skru ned på allerlaveste blus.
  • Tilsæt smørret lidt af gangen under konstant piskning. Du skal nu være varsom med, at temperaturen ikke kommer over 58 grader, da den ellers skiller.
  • Når saucen er tyknet og glat tager du den af varmen.
  • Anret de åbne østers i et fad med enten et pænt lag salt eller stanniol så de ikke vipper.
  • Hæld saucen over østersene i skallerne og top op med osten.
  • Fadet kommes i en ovn enten under grill eller ved ca. 225 grader indtil osten er smeltet. Ikke for lang tid da saucen eller skiller.
Har du prøvet en af opskrifterne?Mention @gastromad or tag #gastromad!

Når man har med østers at gøre er det altid vigtigt at lugte til dem. De skal dufte af havvand der ikke lugter dårligt men frisk.

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

4 Kommentarer

  1. Erland

    Jeg er vild med havsmagen fra den friske østers – men skal helt sikkert prøve dette også 🙂 dejligt en blog der er østers orienteret 🙂

    /Erland

    Svar
  2. wp-admin

    Hej Erland
    Tak for rosen :-).
    Jeg har endnu ikke vænnet mig til østersens friske havsmag, selv om jeg har forsøgt mig en del gange:-). Retten faldt mere i min smag.

    Svar
  3. simone

    FANTASTISK udgave af denne (en af mange) ynglings-spise… Jeg har lavet dem med friske østers fra min ‘have’ i Filipinerne 🙂 Tak for ny inspiration Søren, hvor er jeg glad for opdagelsen af denne blog 🙂

    Svar
    • Søren

      Hej Simone
      Tak for rosen. Østers er en himmelsk spise. Meget spændende med din Fillipinske have :-).
      /Søren

      Svar

Trackbacks/Pingbacks

  1. Vadehavs HotDog Med Østers | - […] med en sauce til. Friterede østers. Man kan også som beskrevet i et af mine andre indlæg gratineres og…

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Jeg hedder Søren og står bag GASTROmad som jeg startede i foråret 2011.
Jeg er bosat på Fanø ud for Vadehavet.
På GASTROmad finder du flere hundrede gennemprøvede og spændende opskrifter om både hverdagsmad og gæstemad.
Du kan ligeledes læse om madanmeldelser, vinanmeldelser, rejser og anmeldelser af køkkengadgets.

Jeg er desuden medforfatter på kogebogen Mad med Røg.

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!