og

Jomfruhummer Fond

af | 23. maj 2011 | Fisk og Skaldyr, Fond, Opskrifter, Saucer

Opskrift på jomfruhummerfond

Jomfruhummerfond er en skøn fond som kan bruges til en lækker jomfruhummer bisque som denne.

Fond er en vigtig bestanddel af madlavning, hvilket selvfølgelig bør være hjemmelavet. Jeg har altid hjemmelavet kalvefond, hønsefond, fiskefond, court bouillon (grøntsags bouillon) og ofte lidt jomfruhummerfond i mindre frostposer af ca. 3 – 5 dl i fryseren. Smagen af ægte fond overgår altid en “salt” terning. I en god risotto hører en ægte fond til. Når jeg tilbereder mine fonder er det i forbindelse med, at jeg skal bruge fonden eller ex. hønsekødet.

Derved er det ikke dobbeltarbejde. Jeg vil med tiden poste opskrifterne på de ovennævnte fonder.

Har du en pose jomfruhummer haler kan du med stor fordel gemme skallerne til at lave denne jomfruhummer fond. Du kan godt fryse dem igen og dernæst tage dem op til senere brug.

Prøv disse fond: Kalvefond // Fiskefond

Opskrift på jomfruhummerfond

Jomfruhummerfond

Fond er en vigtig bestanddel af madlavning, hvilket selvfølgelig bør være hjemmelavet.
No ratings yet
Udskriv Pin Bedøm
Ret: Fond, Saucer, Suppe, Skaldyr, Fisk
Køkken: Fransk
Forb. tid: 45 minutter
Tilb. tid: 1 time 30 minutter
Samlet tid: 2 timer 15 minutter
Forfatter: Søren Willadsen

Ingredienser

  • 1 – 2 kg. jomfruhummer skaller køb når der ex. er tilbud på hele jomfruhummere
  • 2 gulerødder i skiver
  • 1 porrer i skiver kun det hvide
  • ½ fennikel i tern
  • 1/4 knoldselleri eller 1 persillerod
  • Timiankviste
  • Persillekviste
  • 2 -3 laurbærblade
  • ½ -1 hel chili
  • 2 spsk. tomatpuré
  • 20 korianderkorn
  • 10 peberkorn
  • 1 dl. cognac
  • 3 dl. hvidvin
  • 3 dl. rosévin
  • 1 l. fiskefond
  • ½ l. vand

Sådan gør du

  • Knus skallerne så godt som muligt og brun dem hårdt af i olie.
  • Tilsæt og brun grøntsagerne, som efterfølgende flamberes med cognac. HUSK, at fjerne gryden fra emhætten.
  • De øvrige ingredienser tilsættes.
  • Lad det hele simre i 25 minutter, hvorefter fonden tages af varmen.
  • Fjern nu skallerne og knus eller blend dem, og kom dem tilbage gryden, som nu skal trække i ca. en time.
  • Sigt det gennem en fin sigte og derefter gennem et klæde.
  • For at fjerne yderligere urenheder kan der tilføjes æggehvide, hvorefter fonden koges op og igen sigtes.

Noter

Frys fonden i mindre poser af f.eks. 4 dl.
Har du prøvet en af opskrifterne?Mention @gastromad or tag #gastromad!

Opskrift på jomfruhummerfond

En af de vigtigste ting ved en jomfruhummer fond eller fond med fisk og skaldyr er, at de ikke må koge mere en 30 minutter. Grunden er at smagen kan blive bitter.

Som jeg skriver kan du nemt bruge skallerne fra halerne til en god fond af jomfruhummer. Du bør dog knuse eller hakke skallerne så fint som mulig, da smagen derved bliver kraftigere.

Frys dernæst fonden i mindre portioner.

Jomfruhummere til fond

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Trackbacks/Pingbacks

  1. Dampet torsk på savoykål | GASTROmad - […] 2 dl. jomfruhummerfond. […]

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Jeg hedder Søren og står bag GASTROmad som jeg startede i foråret 2011.
Jeg er bosat på Fanø ud for Vadehavet.
På GASTROmad finder du flere hundrede gennemprøvede og spændende opskrifter om både hverdagsmad og gæstemad.
Du kan ligeledes læse om madanmeldelser, vinanmeldelser, rejser og anmeldelser af køkkengadgets.

Jeg er desuden medforfatter på kogebogen Mad med Røg.

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!