og

Kammusling med kryddersmør

af | 11. okt 2016 | Appetizer, Fisk og Skaldyr, Forretter, Opskrifter

Ovnbagt kammusling med kryddersmør

Kammusling med kryddersmør bagt i egen skal er en fantastisk nem og smagfuld appetizer.

Kammuslinger er absolut en af mine favorit skaldyr, som jeg ofte laver en hurtig forret af. I denne forret eller appetizer bages de i ovnen sammen med en lækker kryddersmør, som får en flot look når de serveres sammen med lidt brød til. Kryddersmørret kan varieres på mange forskellige måder, og har du selv en perfekt opskrift til dit kryddersmør bruger du f.eks. den.

De kammuslinger jeg køber ved fiskehandleren eller i asiatiske forretninger er som regel frosne. Grunden er at de har de store og flotte kammuslinger. Jeg havde været så heldig, at finde kammuslinger i egen skal og med korellen i en vietnamesisk forretning. Korellen er rognen, som kun giver ekstra smag til denne skønne og nemme ret.

Udover den smagfulde kryddersmør valgte jeg, at rive lidt Kry Ost fra Arla Unika over kammuslingerne, efter de kom ud af ovnen. Osten kunne også være en Havgus fra Arla Unika eller en Vesterhavsost fra Thise Mejeri. Kan man ikke komme i nærheden af disse oste, tænker jeg at man sagtens kan bruge en parmesan som alternativ, eller undlade osten.

Andre dejlige retter: Ristet Kammusling med asparges // Grillet Hummer

Kammusling med kryddersmød

Kammuslinger bagt i egen skaller sammen med en fantastisk kryddersmør er en super nem og smagfuld appetizer.
No ratings yet
Udskriv Pin Bedøm
Ret: Fisk, Skaldyr, Forret, Appetizer, Opskrift
Køkken: Fransk
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 12 minutter
Samlet tid: 32 minutter
Antal: 4
Forfatter: Søren Willadsen

Ingredienser

  • 4 kammuslinger i egen skal eller skaller og kammuslinger
  • Fint salt og sukker
  • 100 g smør
  • Ca. 1/4 tsk. chipotle
  • tsk. røget paprika
  • 1 spsk. frisk hakket bronzefennikel
  • Skallen fra en citron
  • 1 knust fed hvidløg
  • Arla Unika Kry ost
  • Frisk dild

Sådan gør du

  • Drys kammuslingerne med salt og lidt sukker på begge sider 1 – 2 timer før tilberedning.
  • I mellem tiden laves den perfekte kryddersmør.
  • Tag smørret ud af køleskabet en time inden, så den er til at have med at gøre.
  • Bland chipotle, røget paprika, bronzefennikel, hvidløg og revet citronskal i smørret. Bland det godt sammen, og smag om der skal tilsættes mere at de øvrige ingredienser.
  • Kom smørret på et stykke selofan og rul det til en pølse, som stilles i køleskabet.
  • Ved tilberedning skæres 2 – 3 skiver kryddersmør af til hver kammusling. Placer skiverne ovenpå kammuslingerne.
  • Sæt kammuslingerne i en forvarmet ovn ved 180 grader i 10 – 12 minutter. Sørg for, at skallerne ligger så vandret og stabilt som muligt. Brug f.eks. noget stanniol til, at sørge for dette.
  • Tag kammuslingerne ud af ovnen og riv lidt Arla Unika Kry over og kom lidt dild på toppen.
  • Server kammuslingerne med en lille stykke rigtig godt brød til.
Har du prøvet en af opskrifterne?Mention @gastromad or tag #gastromad!

Smør bagte kammuslinger i egen skal tænker jeg vil være en super lækker appetizer til nytårsaften, som jo bare passer sig selv mens dronningen holder sin nytårstale. Sammen med en god hvidvin af f.eks. druen pinos gris, riesling eller chardonney har man en perfekt nytårs basker. Kammuslinger har en vis sødme i sig, og derfor dur det ikke, at vinen har for meget syre. Et godt valg er derfor en vin med lidt fedme, sødme og fylde.

Kammusling med korel

Den røde del der kan ses på ovenstående billede er korallen.

Kryddersmør til kammusling

Hvis der er noget kryddersmør tilovers kan det jo f.eks. pakkes ind og fryses til en anden god gang, hvor det kan bruges til noget madbrød. Hvis man kan få kammuslinger i deres egen skal vil jeg foreslå, at skallerne efterfølgende vaskes og gemmes til næste gang man skal have denne ret, eller f.eks. gratinerede kammuslinger.

Kammusling med kryddersmør

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

4 Kommentarer

  1. Per

    Det ser lækkert ud.

    Svar
    • Søren

      Hej Per
      Mange tak og kan klart anbefales.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  2. Jacob

    Hej Søren.
    Kan simpelthen ikke lige komme frem til hvad den røde “pølse” du har foran din kammusling på billedet før tilberedning er? Håber du kan hjælpe mig, så jeg ikke glemmer noget når jeg skal lave den i weekenden 🙂
    På forhånd tak.
    Mvh. Jacob

    Svar
    • Søren

      Hej Jacob
      Kan jeg godt forstå du spørger om. Der var rogn ved nogle af dem jeg brugte til opskriften, som er første gang jeg har oplevet det ved en kammusling.
      God fornøjelse med retten i weekenden.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Jeg hedder Søren og står bag GASTROmad som jeg startede i foråret 2011.
Jeg er bosat på Fanø ud for Vadehavet.
På GASTROmad finder du flere hundrede gennemprøvede og spændende opskrifter om både hverdagsmad og gæstemad.
Du kan ligeledes læse om madanmeldelser, vinanmeldelser, rejser og anmeldelser af køkkengadgets.

Jeg er desuden medforfatter på kogebogen Mad med Røg.

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!