og

Ramsløg marinerede lammeculotter

af | 1. jun 2011 | Grill - BBQ, Hovedretter, Lam, Opskrifter, Sommer

 

Lammeculotter marineret i ramsløg

Lammeculotter på grillen er altid utrolig lækkert, og når lammekødet er marineret med ramsløgsblade, får de en fantastisk lækker smag af både grill og ramsløg.

Vi elsker lam, uanset om det er lammekølle, lammebov, eller andet lammekød. Og uanset om kødet er marineret eller bare som det er.

Denne opskrift på lammeculotter, som jeg marinerede i omkring 4 timer inden de blev grillet. Det gav dem både den helt specielle og lækre grillede smag og en fin smag af hvidløg og purløg fra ramsløgene. En smag vi er helt vilde med, som om sommeren gør det så skønt når man samtidig kan spise udenfor.

Valget af tilbehør faldt på en råkostsalat vendt i en lækker mormordressing som jeg fik inspiration af fra en Claus Meyer udsendelse Smag af Norden. Derudover serverede jeg nye grønne asparges der blev drysset med frisk revet parmesanost og fint hakket ramsløg. Begge dele utrolig skønt til lammeculotter.

Mere skal der ikke til for en enkel og lækker opskrift på culotter af lam.

Når råvarerne er friske, smager de virkelig skønt sammen med kødet og noget groft brød til. En Ramsløgspesto passer også supergodt til de andre ting, og mere behøves jeg ikke selv for et aftensmåltid.

 

Prøv også disse retter: Lammefilet // Stenbiderrogn på Lammetunge

Lammeculotter marineret i ramsløg

Grillede lammeculotter

No ratings yet
Udskriv Pin Bedøm
Ret: Opskrift, Grill, Hovedret, Lam
Køkken: Dansk
Forb. tid: 45 minutter
Tilb. tid: 25 minutter
Samlet tid: 1 time 10 minutter
Antal: 4 Personer
Forfatter: Søren Willadsen

Ingredienser

  • 1 lammeculotte pr. person.

Marinade

  • Stor håndfuld hakket ramsløg
  • Frisk hakket rosmarin
  • Frisk hakket timian
  • Citronsaft
  • Olivenolie eller rapsolie

Råkostsalat

  • Fint snittet spidskål
  • Revet gulerødder
  • Revet kinaradiser
  • 1 æble skåret i mindre skiver
  • Frisk revet peberrod efter behag
  • 1 dl. 18% fløde eller lignende
  • 4 -6 spsk. æblecider eddike
  • 1 – 3 spsk. honning

Grønne asparges med ramsløg og parmesan

  • Et bundt grønne asparges
  • Et bundt hakket ramsløg
  • En håndfuld revet parmesan
  • Frisk presset citron
  • Olivenolie

Sådan gør du

Marinade

  • Bland ingredienserne og brug evt. en morter, da du får alle smagsolierne ud af krydderurterne ved, at morte det sammen med olien.
  • Kom culotterne i en frostpose og hæld marinaden ved.
  • Lad det stå i mindst 4 timer, men endnu bedre natten over.
  • Culotten grilles på indirekte varme, det vil sige kullene lægges ude i siderne. Du kan evt. give den et par minutter på hver side over direkte varme.
  • Lidt afhængig af størrelsen skal den have mellem 20 – 25 minutter for at være medium stegt.

Råkostsalat

  • Bland peberrod, æblecidereddike, fløde og honning sammen, vend det i spidskålen, gulerødderne, kinaradiserne og æblet.
  • Du kan bruge alle andre slags rodfrugter eller kål til denne salat, som eksempelvis grønkål, revne glaskål, rødkål eller hvad der nu falder i din smag. Dette er samtidig grunden til jeg ikke har angivet mængden af de forskellige kål og rødder.

Grønne asparges med ramsløg og parmesan

  • Bræk den nederste del af aspargesen og placer dem i en alubakke.
  • Hæld olie og citron over og strøg godt med ramsløg og parmesan hen over.
  • Slut af med salt og peber.
  • Placer bakken over direkte varme i ca. 10 – 15 minutter.

Noter

Anretning:
Du kan bruge blomsterne fra Ramsløgene til at pynte med. Blomsterne har en markant smag af purløg og hvidløg og er samtidig meget dekorative.
Du kan anrette som på billedet.
Server gerne med noget lækkert groft brød til.
Har du prøvet en af opskrifterne?Mention @gastromad or tag #gastromad!

Kan man bruge andet end lammeculotte?

Såfremt man har svært ved at skaffe lammeculotter som i dag sælges i flere større supermarkeder, kan man i stedet bruge lammekoteletter. Disse kan ofte findes i fryseren i supermarkederne eller hos den etniske købmand. Jo, man kan også bruge kalvekød eller oksekød men husk at tilberedningen er noget helt andet, som du kan læse mere om HER.

En opskrift som denne ville jeg nemt kunne servere til mine gæster. Selv dem som måske er knap så vant til lammekød. Grunden er at marinaden gør rigtig meget for smagen, og ligeledes at de grilles.

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

1 Kommentar

  1. Erland

    Lam og ramsløg – lige efter min smag. Flot ret – en lækker præsentation gør jo ikke retten dårligere 🙂
     
    /Erland
     

    Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Jeg hedder Søren og står bag GASTROmad som jeg startede i foråret 2011.
Jeg er bosat på Fanø ud for Vadehavet.
På GASTROmad finder du flere hundrede gennemprøvede og spændende opskrifter om både hverdagsmad og gæstemad.
Du kan ligeledes læse om madanmeldelser, vinanmeldelser, rejser og anmeldelser af køkkengadgets.

Jeg er desuden medforfatter på kogebogen Mad med Røg.

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!