og

Salt Tørrede Æggeblommer

af | 20. okt 2016 | Opskrifter, Syltning - Fermentering - konservering, Teknik, Tilbehør

Opskrift på salt tørrede æggeblommer

Salt tørrede æggeblommer kan være et ekstrem godt umami pift til forskellige retter.

Egentlig skulle man måske ikke tro, at det vil være noget særligt, og kan desuden lyde vanskeligt, at lave. Salt tørrede æggeblommer er noget særligt i smag, da de giver denne specielle umami smag. Riv de tørrede æggeblommer over eksempelvis røget makrel, marineret sild, laksetatar, tatar, bagt fisk eller mange andre ting.

Sådan laver man salt tørrede æggeblommer

Tørrede æggeblommer er nemme at lave, da de passer bare sig selv under processen. Jeg tror, jeg brugte i alt 15 minutter på, at forberede æggeblommerne. Resten af tiden stod de enten i køleskabet eller blev tørret i ovnen.

Det er lidt specielt, at kunne holde en saltet æggeblomme i hånden og samtidig kunne skylle det resterende salt af. Efter de er tørret i ovnen kan de ligge i en lufttæt beholder i køleskabet op til en uge. Er du usikker om det fortsat er okay, bør du lugte til dem. Heldigvis er det meget nemt at lave en ny portion. Du bør selvfølgelig tænke over, at det tager omkring 4 – 5 dage, før de er helt tørret.

Prøv dem til denne opskrift: Porreaske

Opskrift på salt tørrede æggeblommer

Salt Tørrede Æggeblommer

Salt tørrede æggeblommer giver en skøn umami smag til forskellige retter.
3.30 fra 10 stemmer
Udskriv Pin Bedøm
Ret: Opskrift, Konservering, Tilbehør, Teknik
Køkken: Dansk
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 4 days 2 timer
Samlet tid: 4 days 2 timer 15 minutter
Antal: 8 Æggeblommer
Forfatter: Søren Willadsen

Ingredienser

  • 6 – 8 æggeblommer
  • 450 g. groft salt
  • 250 g. sukker
  • En beholder til æggene

Sådan gør du

  • Bland salt og sukker godt sammen.
  • Hæld ca. 1/3 af blandingen i en flad beholder.
  • Slå f.eks. æggene ud i en skål og fisk dem dernæst op med fingrene, så hviden løber fra. Man kan også få hviden fra som du normalt vil gøre.
  • Lav en lille fordybning til hver æggeblomme, hvor de placeres i.
  • Hæld nu resten af salt og sukker blandingen forsigtig over blommerne.
  • Kom noget wrap over og stik huller i det.
  • Stil dem i køleskabet i 4 døgn.
  • Dernæst tages de op af salt og sukker blandingen.
  • Børst forsigtigt salt og sukker af, og dyb dem i lidt vand for, at fjerne resten.
  • Tør dem i ovnen ved 65 grader i 2 timer.

Noter

Salt tørrede æggeblommer kan holde sig køleskabet i ca. en uge.
Har du prøvet en af opskrifterne?Mention @gastromad or tag #gastromad!

Brug salt tørrede æggeblommer til dette

Efter æggeblommerne er tørret brugte jeg dem første gang som revet ovenpå Letrøget Multe, hvilket gav en dejlig let umami smag til fisken. Salt tørrede æggeblommer kan som sagt bruges revet ovenpå fisk. Udover fisk passer smagen også godt til kalvekød og lammekød, hvor det kan være koldt og brugt som smørrebrød. Tunge af kalv eller roastbeef vil passe perfekt sammen med dem. Tænk på dem som en ingrediens der giver en ekstra og spændende smag.

Salt tørrede æggeblommer

Placer æggeblommerne i små fordybninger i salt og sukkeret.

Saltede æggeblommer

Tørrede æggeblommer

Retten af letrøget multe vil jeg lægge på i løbet af kort tid, selv om billederne til retten ikke er noget særligt.

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

15 Kommentarer

  1. Torben

    Det ligner nærmest abrikoser, vil godt tro det er lækkert ovenpå noget fisk

    Svar
    • Søren

      Absolut, så en god ide er ikke, at tage fejl :-).
      Og ja, det smager rigtig godt ovenpå fisk.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  2. Liselotte

    Hvordan opbevare du de Toerrede Aeggeblommer?

    Svar
    • Søren

      Hej Liselotte
      Jeg opbevarer dem i en plastik bøtte med låg i køleskabet.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  3. Helle Pihl

    Hvorlænge kan de tørrede æggeblommer holde sig.?

    Svar
    • Søren

      Hej Helle
      De tørrede æggeblommer kan holde sig i ca. 6 dage i køleskabet.
      God påske
      Søren

      Svar
  4. Kjeld Helsted Lundorf

    Har du prøvet at fryse dem?
    Jeg har 10 blommer i dehydratoren lige nu og kan næppe nå at spise dem alle på en uge.

    Svar
    • Søren

      Hej Kjeld
      Jeg har ikke selv prøvet det, men jeg tænker, at det kan være muligt. Jeg aner dog ikke hvordan konsistensen bliver når du igen tør dem op.
      Hvis du hopper ud i det, må du MEGET gerne smide en kommentar, hvordan de blev :-).
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  5. Kjeld Helsted Lundorf

    Kan man mon fryse dem?

    Svar
  6. Marlene Hyldahl

    Hej Søren 🙂

    Har står opbevaring 6 dage og i opskriften står der 4 uger.
    Hvilket er korrekt?

    VH Marlene

    Svar
    • Søren

      Hej Marlene
      Ups :-), det er 6 dage, Får det fluks rettet i selve opskriften. Dog vil jeg altid lugte til dem, hvis du har dem stående i køleskabet i længere tid.
      God sommer
      Søren

      Svar
  7. Liva

    Kan de bare stå i en kondi i de 4 dage eller skal der film på?

    Svar
    • Søren Willadsen

      Hej Liva
      Der skal film over, såfremt du ikke har en beholder med låg.
      Godt nytår
      Søren

      Svar
  8. Nina

    Jeg opbevare dem i bagepapir.
    De er fantastiske ovenpå en tomatmad. (Jeg har stadig tomater i Orangeriet).

    Svar
    • Søren Willadsen

      Hej Nina
      Har du de de salttørrede æg udelukkende i bagepapir i køleskabet? Lyder super godt ovenpå tomatmadder og du er heldig med stadig tomater i orangeriet :-).
      Jeg er ikke misundelig 🙈.
      De bedste hilsner
      Søren

      Svar

Trackbacks/Pingbacks

  1. Røget grillet multe på porre | - […] dejlig efterårs fiskeret, som i og for sig også er nem, at tilberede. Jeg brugte desuden mine salttørrede æggeblommer,…

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Jeg hedder Søren og står bag GASTROmad som jeg startede i foråret 2011.
Jeg er bosat på Fanø ud for Vadehavet.
På GASTROmad finder du flere hundrede gennemprøvede og spændende opskrifter om både hverdagsmad og gæstemad.
Du kan ligeledes læse om madanmeldelser, vinanmeldelser, rejser og anmeldelser af køkkengadgets.

Jeg er desuden medforfatter på kogebogen Mad med Røg.

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!