og

Slowroast kaffe fra Øristeriet

af | 18. dec 2013 | Anmeldelser

REKLAME

De sidste 14 dage har mine weekender været i kaffehimmelen. Jeg drikker næsten kun stempel brygget kaffe med frisk malede bønner lørdag og søndag morgen og nu har det lille risteri Øristeriet sendt mig lidt kaffe. Så de sidste par weekender har været et spændende møde med deres lyse og mellem ristede bønner.

Kaffebønner fra Øristeriet

Jeg har fået tilsendt 3 forskellige slags kaffe tilsendt af dem, som alle er leveret i lufttætte poser med envejsventil. Øristeriet rister selv alt deres kaffe ved slowroast metoden i en gammel manuel trommel kafferister, som kun ristet efter ordre og ikke til lager. Når man bestiller hos dem ristes kaffen og afsendes samme dag. En mere frisk ristet kaffe kan det ikke blive.

Jeg har ved alle tre kaffer brugt ca. 28 g frisk grov kværnede bønner til 1 liter vand, som jeg ladet køle ned til ca. 95 grader for, at vandet får den korrekte temperatur. På den måde udtrækkes der ikke for mange bitterstoffer. Jeg lader kaffen trække på en stempelkande i 5 minutter, hvorefter stemplet trykkes i bund.

Kaffeposer fra Øristeriet

Boliva Angel Mamani, San Ignacio, Yunga, økologisk, er en lyst ristet til 218 grader. Øristeriet beskriver den som en elegant og mild kaffe. Blød og cremet med en behagelig smag.

Jeg vil beskrive den, som en meget let og blød kaffe, der for mig passer rigtig godt til om eftermiddagen, hvor jeg normalt ikke drikker særlig meget kaffe.

Papua kaffe bønner

Papua ng/ax New Guinea / AX – Yha Hauka Kopi, økologisk, er en mellem ristet til 222 grader. Øristeriet beskriver den, som en velafrundet kaffe med en stor krop. Som en de bedste PNG (Papua New Guinea) er den rælig og rustik med dejlige frugtige noter med hints af chokolade.

Min beskrivelse af den er en delikat rund kaffe med en anelse syrlighed og frugtige noter og lidt duft af chokolade. Kaffen passer godt til om morgenen, eller om aftenen efter en lækker middag, hvor det vil være en fornem afslutning på dagen.

Sidamo, Suke Quto, Gr. 1, Operation Cherry Red, FT, Single Origin, økologisk, er en lyst ristet til 218 grader. Øriseiet beskriver den som en lækker og dejlig frisk kaffe med flotte florale noter, god sødme og en rigtig fin balance.

Min beskrivelse  af den er en meget frisk kaffe med masser af florale noter, der matcher sødmen, den lette citrus smag og små hints af chokolade. Den har en fantastisk balance og en skøn eftersmag. Kaffen tænker jeg passer udover en skøn søndag morgen også til et godt glas rom efter middagen. Sidamo er helt klart min ynglings kaffe af de tre jeg har prøvet.

Sidamo kaffebønner

Alt i alt er jeg blevet meget glad for Øristeriets kaffe. Det er tydeligt, at de forskellige noter træder frem i smagen. Friskheden i ristningen er ikke til, at tage fejl af. Selv om prisen måske ligger i den pæne ende er de tre kaffe jeg har smagt, især Sidamo alle pengene værd. Jeg kan klart anbefale, at prøve en af deres frisk ristede kaffe. På deres hjemmeside kan du købe online og i forskellige mængder.

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

2 Kommentarer

  1. Merethe

    Hej Søren

    Jeg synes at det lyder rigtig lækkert, og jeg ved at min mand vil elske at få kaffe fra Øristeriet, men jeg har dog lige et spørgsmål, før at jeg vil overraske ham med det. Vi har den maskine, som har vundet denne test http://madmaskiner.dk/espressomaskine-test/ Det er Siemens maskinen, men når den nu har en indbygget kaffekværn, hvad kan så bedst betale sig? Skal vi selv kværne bønnerne eller hvordan får vi den bedste kombination med bønner fra Øristeriet?

    Tak for hjælpen
    Kærlig hilsen Merethe

    Svar
    • Søren

      Hej Merethe
      Der er jeg dig svar skyldig, da jeg ikke selv har en espressomaskine, men jeg tænker, at I sagtens kan bruge maskinens kværn. I min anmeldelse af Øristeriet har jeg udelukkende brugt en stempelkande, hvor jeg kværner bønnerne til en mere grov konsistent.
      Fortsat god weekend.
      Søren

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Jeg hedder Søren og står bag GASTROmad som jeg startede i foråret 2011.
Jeg er bosat på Fanø ud for Vadehavet.
På GASTROmad finder du flere hundrede gennemprøvede og spændende opskrifter om både hverdagsmad og gæstemad.
Du kan ligeledes læse om madanmeldelser, vinanmeldelser, rejser og anmeldelser af køkkengadgets.

Jeg er desuden medforfatter på kogebogen Mad med Røg.

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!