Asparges med pocheret æggeblomme

af | 7. jun 2016 | Fisk og Skaldyr, Forretter, Grøntsager, Sous Vide, Tilbehør

Hvide tyske eller danske asparges smager bare langt bedre end grønne. Jeg bruger alligevel de grønne sammen med hvide for, at få et flot farvespil. Jeg har i denne simple opskrift kombineret hvide og grønne smørkogte asparges med råmarinerede jomfruhummerhaler og sous vide tilberedt æggeblomme.

Asparges og æg

Har man ikke muligheden for, at sous vide tilberede æggeblomme kan man sagtens bruge en rå. Retten er dekoreret med blomster fra mine egne grønkålsplanter, der her i foråret har fået lov at gå i blomst, og tallerken smækker blade.

Sous Vide Asparges

Jeg har i denne opskrift også skrevet, hvordan man kan tilberede asparges ved sous vide metoden, men det er ikke noget problem at tilberede dem i en gryde eller pande.

Jomfruhummerhaler

Retten er utrolig nem, og ret hurtig at tilberede. Samtidig er det en fryd for øjet med de spiselige blomster.

SousVide Æg

Jeg har ikke før tilberedt pocheret æggeblommer sous vide metoden. Metode er nem, og resultatet blev super godt. Som sagt kan man i stedet bruge en rå æggeblomme, som også går rigtig godt til retten.

Sous Vide Æg

Asparges og pocheret æggeblomme

Hvide asparges smager bare langt bedre end grønne, og med en æggeblomme til har man en super lækker forret.
No ratings yet
Udskriv Pin Bedøm
Ret: Forret, Grøntsager, Asparges, Skaldyr, Fisk
Køkken: Dansk/Fransk
Forb. tid: 25 minutter
Tilb. tid: 1 time
Samlet tid: 1 time 25 minutter
Antal: 2
Forfatter: Søren

Ingredienser

  • 2 æg
  • 4 hvide asparges
  • 4 grønne danske asparges
  • 8 jomfruhummerhaler
  • 2 tsk. ramsløgsalt
  • 1 tsk. sukker
  • Skrællen fra en citron
  • Smør
  • Arla Unika B7 eller Vesterhavsost eller Havgus eller parmesanost
  • Spiselige blomster og urter som f.eks. tallerkensmækker.
  • Gasbrænder eller creme brulee brænder

Sådan gør du

  • timer inden servering råmarineres jomfruhummer halerne ved, at vende dem i salt, sukker og citron skal.
  • Inden servering karamelliseres overfladen på jomfruhummerne ved, at give dem en tur med en gasbrænder. Pas dog på at de ikke bliver forkullede.
  • Læg æggene i sous vide karet i 60 minutter ved 63 grader.
  • Tag derefter æggene op af vandbadet.
  • Fjerne noget af æggeskallen og kom ægget ud i hånden. Pas på ikke at tabe det.
  • Skyl æggehviden af æggeblommen under rindende koldt vand.
  • minutter inden æggene er færdige skrælles de hvide asparges fra hovedet og ned.
  • De grønne asparges knækkes for neden.
  • Kog dem i en pande med 4 - 6 cm. vand i og 3 spsk. smør i og salt. Lad dem koge i 3 minutter, hvorefter de tages op og skæres på skrå i stykker af ca. 4 cm længde.
  • Ønsker du at tilberede aspargeserne sous vide er opskriften længere nede.
  • Anret som på billedet med æggeblommen i midten, de råmarinerede jomfruhummerhaler rundt om blommen. Drys med spiselige blomster og urter og riv til sidst osten henover.
  • Server evt. en skive mad brød til.

Sous Vide Asparges

  • Vakumeer aspargeserne hele sammen med 1 -2 spsk. smør.
  • Læg dem i karet ved 84 grader i 45 minutter, eller 55 grader i ca. 2½ time.

Noter

Server et godt stykke madbrød til.
Har du prøvet en af opskrifterne?Mention @gastromad or tag #gastromad!

Asparges og jomfruhummer

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

6 Kommentarer

  1. Jacob

    Hvor lang tid skal asparges have hvis man vil beholde temp. på 63 grader så det også passer med æggene? Lyder ellers lækkert 🙂

    Svar
    • Søren

      Hej Jacob
      Som jeg forstår dit spørgsmål er det tilberedning af asparges ved sous vides metoden?
      Hvis du tjekker lidt længere nede i opskriften, står der hvor lang tid aspargeserne ved sous vides metoden skal have ved to forskellige temperaturer.
      Du kan også som jeg skriver bare give dem 3 minutter i kogende vand med smør i, hvilket også er super godt.
      Jeg er ikke klar over om asparges kan tilberedes ved 63 grader.
      HÅber jeg har besvaret dit spørgsmål, ellers skriv endelig igen.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
      • Jacob

        Hej Søren, og tusind tak for hurtigt svar.
        Du har besvaret mit spørgsmål, og jeg skal lave asparges og æg hver for sig for at få det bedste resultat.
        God weekend 🙂
        Mvh.
        Jacob

        Svar
        • Søren

          Super og god weekend til dig.
          /Søren

          Svar
          • Jacob

            Hej Søren, Jacob igen her 🙂
            Kom til at tænke på kan man lave æggene dagen før og så have dem i køleskabet til dagen efter hvor man så tager dem ud ca. ½-1time før. Er de så stadig flydende(trods kolde)
            Mvh. Jacob

            Svar
            • Søren

              Hej igen Jacob, og hyggeligt :-).
              Ja, det burde du kunne, selv om jeg ikke har prøvet med pocherede æg, men med smilende delvist hårdkogte æg.
              Bedste hilsner
              Søren

              Svar

Læg et svar til Jacob Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Jeg hedder Søren og står bag GASTROmad som jeg startede i foråret 2011.
Jeg er bosat på Fanø ud for Vadehavet.
På GASTROmad finder du flere hundrede gennemprøvede og spændende opskrifter om både hverdagsmad og gæstemad.
Du kan ligeledes læse om madanmeldelser, vinanmeldelser, rejser og anmeldelser af køkkengadgets.

Jeg er desuden medforfatter på kogebogen Mad med Røg.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.

Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!