og

BLÅ – 40 opskrifter med blåmuslinger

af | 25. maj 2021 | Anmeldelser

REKLAME

BLÅ, bogen om bæredygtig og velsmagende blåmuslinger og med 40 skønne blåmuslinger opskrifter.

BLÅ er skrevet af min gode ven Mikkel Wejdemann og biologen Maren Moltke Lyngsgaard, sætter fokus på hvorfor vi bør spise flere blåmuslinger i Danmark.
Bogens 152 sider forklares i starten af Maren hvorfor blåmuslinger er utrolig vigtige for vore klimaaftryk og dens egenskaber for havmiljøet.
Dernæst tager Mikkel i anden halvdel af bogen over med 40 fantastiske blåmuslingeopskrifter der kommer rundt om flere klassiske opskrifter til hvordan man kan anvende blåmuslinger i salater, supper og så går tarteletter.

Vidste du at blåmuslinger ligger så lavt i fødekæden at de kun ligger over planterne, skriver Maren i sin del af bogen BLÅ. Hun beskriver i bogen hvordan blåmuslinger som hun kalder små marine ingeniører, renser vores fjordsystemer for mikroalger der gør vores vand grønt.
Maren fortæller i bogen at ”Man kan dyrke muslinger i meget store mængder, og når man høster dem, høster man ligeledes de næringsstoffer, der gennem mikroalgerne er lagret i muslingerne. Og det er der brug i for i vores farvande – for at komme tilbage i god økologisk tilstand.”

Opskriftbogen Blå

Maren beskriver i bogen hvor nemt man kan dyrke blåmuslinger på liner i hver en havn.

Tilbage i 1700 tallet dyrkede man eksempelvis blåmuslinger på pæle i Aabenraa og Vejle fjorde, hvilket i dag er optimeret, men fortsat er hårdt arbejde.

Muslinger kræver ikke en gang foder, da havet selv har alle de næringsstoffer de har behov for, hvilket må betragtes for en Win Win Situation.

Danmark er ufattelig dygtig til at producere op til 15.000 tons blåmuslinger om året, hvor helt op 95% sendes ud af landet til andre lande der elsker dette bæredygtige havvæsen.
Hvad er grunden til at vi ikke selv spiser langt flere blåmuslinger fremfor at sende dem ud af landet?
Det er mig selv en gåde??

Som Mikkel beskriver endvidere i bogen, ”Det smager af høj gastronomi, men samtidig er det mad, der er helt nede på jorden. Alle kan være med – også til prisen, som virkelig er i den lave ende i forhold til andre gourmetråvarer fra havet. Så i mine øjne burde vi spise langt flere blåmuslinger selv.”

Mikkel og Maren fra Blå

Jeg er personligt helt enig med Mikkel.

Sidst jeg selv købte et net friske blåmuslinger på Esbjerg havn kostede det mig omkring 65 kr. for over 1 kilo, hvor der var nok til en hovedret for 2 personer.
Blåmuslingerne blev selvfølgelig brugt til en af Mikkels fremragende opskrifter fra bogen, Texanske Blåmuslinger.
Mikkel viser i bogens anden del hvor nemt man kan tilberede 40 retter med blåmuslinger.

Jeg og min familie elsker selv blåmuslinger og med denne bog er vi blevet en del rigere med inspiration til nye opskrifter med blåmuslinger, og hvorfor muslinger i det hele taget er så vigtige for vores lokale havmiljø og klimaaftryk.

Personligt elsker jeg det slag Mikkel og Maren slår for at vi Danskere skal få øjnene op for vores egne lokale høj gastronomiske råvarer som blåmuslingen.
Hvad skal der til for at du sætter det på dit spisebord?

Opskrift på champagnemuslinger fra bogen Blå

Champagnemuslinger.

Mikkel Weideman

BLÅ – med 40 opskrifter med blåmuslinger.
Forfattere: Mikkel Wejdemann og Maren Moltke Lyngsgaard.
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740668902
Sidetal: 152
Vejl. Pris: 249,95
Udgivet: 29. april 2021.

FOTOS: @David Bering / Montgomery

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Jeg hedder Søren og står bag GASTROmad som jeg startede i foråret 2011.
Jeg er bosat på Fanø ud for Vadehavet.
På GASTROmad finder du flere hundrede gennemprøvede og spændende opskrifter om både hverdagsmad og gæstemad.
Du kan ligeledes læse om madanmeldelser, vinanmeldelser, rejser og anmeldelser af køkkengadgets.

Jeg er desuden medforfatter på kogebogen Mad med Røg.

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!