Boeuf Bourguignon
Boeuf Bourguignon også kaldet Bøf Bourgogne er en ægte fransk rustik klassiker, der passer perfekt til de kolde vintermåneder som simre mad. Jeg elsker disse vidunderlige gryderetter, der får lov at simre i flere timer, men køkkenet langsomt fyldes, at den mest velduftende lugt. Jeg har brugt okse inderlår i opskriften, men alternativt kan man også bruge det lidt billigere stykke bov.
Gå direkte til opskriften
Boeuf Bourguigon er utrolig nem, at lave og når man først har sauteret grøntsagerne og brunet okse kødet i gryden skal den bare passe sig selv et par timer. Jeg valgte til denne opskrift, at serverer jeg en rodfrugtemos til, men det kunne lige så godt have været en ren kartoffelmos med noget godt madbrød der kom på bordet. Når jeg laver denne skønne ret sørger jeg altid for, at der er til flere dage. Gryderetten bliver kun bedre af, at stå og trække til næste dag, og den tager absolut ikke skade af, at blive frosset og igen taget op.
Retten kan være en af de billigere under kategorien SU ret, såfremt der bruges oksebov. Når opskriften følges er der i virkeligheden til 8 personer eller flere. Jeg vil gætte på, at retten med oksebov vil koste ca. kr. 120 – 150, og så er der til en uge.

Boeuf Bourguignon
Ingredienser
Boeuf Bourguignon
- 1,5 kg okseinderlår.
- 200 g saltet bacon og/eller Fanø skinke som jeg har brugt.
- 3 gulerødder i skiver.
- 4 skalotteløg i tern.
- 4 -6 fed hvidløg hakket.
- 1 porre i skiver.
- 1 suppevisk af laurbær timian og persillestilke.
- 300 g champignon.
- 1 flaske rød bourgogne vin.
- ½ -1 dl kalvefond.
- ½ dl. cognac.
- Mel.
- Smør / klaret smør.
- 1 Citron.
- 250 g. perleløg.
- Sukker.
- Salt og peber.
Rodfrugtemos
- 300 g. kartofler.
- 300 g. kålrabi.
- 300 g. knoldselleri.
- Smør.
- Mælk.
- 1 æg.
Sådan gør du
Boeuf Bourguignon
- Soigner inderlåret for sener og fedt og skær den i store stykker, som vendes i mel. Skær bacon/fanø skinken i tern, og steg det i en stor gryde, evt. støbejern sammen med oliven olie og smør eller klaret smør. Når baconen har fået farve uden, at blive helt sprøde tages de op.
- Brun kødet fedtstoffet fra baconen på alle sider. Hæld cognacen ved og antænd. HUSK, AT SLUKKE FOR EMHÆTTEN :-). Tag kødet op og sauter grøntsagerne til de gyldne.
- Kom kødet og baconternene tilbage i gryden og hæld vinen ved (på nær 1 dl.), lad alkoholen fordampe, hvorefter kalvefonden tilsættes sammen med suppevisken.
- Lad det hele simre under låg i 2½ - 3½ time, eller indtil kødet falder "lidt" fra hinanden.
- I mellemtiden ordnes løgene, såfremt de ikke var købt frosne, og champignonerne. Champignonerne sauteres hårdt på en pande med lidt smør i. Løgene brunes i en gryde, hvor der tilsættes lidt sukker. Hæld derefter rødvinen ved, og lad denne fordampe.
- Inden servering tilsættes løg og champignon til retten, som smages til med saften fra citronen.
Rodfrugtemos
- Skræl rodfrugterne og skær dem i mindre stykker.
- Kog dem i saltet vand, og mos dem med kartoffelmoser, piskeris eller håndmikser.
- Kom smørret i og rør rundt. Hæld lidt af mælken i ad gangen, indtil du har den ønskede konsistens og slut af med ægget.
- Smag til med salt og peber.
- Du kan selvfølgelig bruge de rodfrugter du har lyst til.
Noter
Det skal prøves! Jeg må indkalde til fællesspisning i kollegiekøkkenet. Og så lyder det også meget fancy… Boeuf Bourguinon… Mmmm… Thumbs up!
KH Anders
Tak Anders. Nu har jeg sat det til 4 personer, men jeg tror det kan række til 12, så det er en ren SU vinder af de gode retter :-).
/Søren
Det ser rigtig lækkert ud på billederne og opskriften er fint skrevet. Håber det smager som forventet.
Jeg savner lidt, at der står hvilke ingredienser der skal i hvornår – bare til os der laver det for første gang. F.eks. hvornår man skal komme hvilke løg i gryden, hvornår champignonerne præcist skal i, og sådan.
Men det dufter godt 🙂 Har simret i en times lidt, måske lidt mere. Glæder mig!
Hej Martin
Lyder godt, at det dufter godt. Jeg håber det også kommer til, at smage godt.
Din kommentar har jeg taget til efterretning. Dette vil jeg få rettet til.
Når jeg læser fremgangsmåden kan jeg godt se/læse, at det er noget utydeligt, hvornår eller om det er dem alle.
Jeg ved ikke, hvordan du har gjort det, men det er fint, at sautere alle grøntsager ved middel varme på samme tid, til de får lidt farve.
God weekend og tak for kommentaren :-).
/Søren
PS. Hvornår skal der citron i? Og hvor meget?
Og skal det simre under låg eller uden?
Tak for en lækker opskrift 🙂
Du kommer citron i til sidst, når du smager den til. Når det simrer er det altid under låg og ved svag varme. F.eks. 1 – 2 afhængig af dit komfur.
Hej, er også lige nød til at spørg,1/2- 1 kalvefond, hvor meget er det?
Hej
Det kan jeg da godt forstå, når jeg har glemt, at skrive dl. :-).
God fornøjelse med retten.
/Søren
Tak for det, jeg har lige været i Frankrig, der fik jeg retten, så jeg er nød til selv at prøve at lave det, det smager bare skønt 🙂
Du har fuldstændig ret i, at den smager skøn :-).
Hej Søren, det er en super god opskrift, det smagte bare godt, så pragtfuldt 🙂
Hej Kristina
Super det smagte godt, og tak for rosen :-).
/Søren
Og så en omgang creme brulee’, så igennem en fransk menu, har du prøvet at lave det, min første omgang mislykkedes helt, øv,
Æv, med Creme Bruleen.
Hvad gik galt med dem?
Jeg har lavet creme brulee, men godt nok lang tid siden. Første gang jeg forsøgte mig havde jeg fyldt for meget i skålene, og de bagte ikke.
Tror måske jeg havde ovnen for varm, den skilte helt, og øv havde købt dyre vanillestænger
Det kan godt give mening, at de har fået for meget varme, når de skiller. Ærgerligt når du havde købt de dyre vanillestænger .
I en af de opskrifter jeg har skal de bage ved ca. 125 grader i ca. 35 – 40 minutter, Eller 150 grader i vandbad.
Du må forsøge igen :-).
Med en anden opskrift og temperatur på ovnen, lykkes det også anden gang, men tror jeg vil prøve at bage dem ved de 125 grader næste gang
Hvis nu jeg puttede det i stegesoen efter at jeg var færdig med at blande det hele, hvor mange grader skulle det så have i ovnen?
Mit gæt vil være omkring 160 – 180 grader varmluft. Uden varmluft omkring 180 grader.
De bedste hilsner
Søren
Hvornår skal kødet i igen???? Er det før eller efter rødvinen? Glæder mig til meget til at prøve den 🙂
Det skal i inden du hælder rødvinen ved.
Glæde dig, og god fornøjelse.
De bedste hilsner
Søren
Fantastisk opskrift. Jeg er dog lidt forundret over, at kødet skal vendes i mel og derefter brunes – de gange jeg har gjort det, så har jeg fået problemer. Melet brænder på i bunden af gryden.
Jeg tilsætter derfor melet senere – efter kødet er brunet.
I den traditionelle opskrift vender du kølet i mel, og det kan brænde på ved for høj varme. Jeg oplever at det løsner sig igen og opløses når vinen hældes ved.
Men som du selv skriver kan man undlade det :-).
Du ønskes en glædelig jul.
Bedste hilsner
Søren
Hej Søren. Det lyder som en spændende opskrift, som jeg vil prøve i morgen. Tager du først suppevisken op, når retten serveres?
Og er det essentielt at bruge Bourguignon?
Og er det også vigtigt med cognac, hvis budgettet ikke er til det?
Mvh Niklas
Hej Niklas
Super god ide, at kaste dig ud i en lækker fransk klassiker.
Tag suppevisken op inden du evt. server retten eller hælder den op i en serveringskål.
Nej, du kan godt bruge en anden rødvin, men jeg vil anbefale en let rødvin f.eks. Pinot Noir, Beaujolais eller Chablis eller noget der kan minde om den. Hvis ikke, bruger du det du har, retten dør ikke af det :-).
Du kan godt springe cognacen over, selv om jeg personligt synes det giver lidt smag til retten. Men igen, der skal også være penge til tingene.
Rigtig god fornøjelse med retten i morgen.
Du må gerne skrive hvordan det gik.
De bedste hilsner
Søren
Tak for hurtig svar. Jeg skal nok vende tilbage med anmeldelse af retten
Krydser finger
Hvad kurs ligger en halvanden kilo tung oksebov?
Super.
Mit gæt vil være på 60 – 100 kr. pr. kg. Afhængig om der er tilbud i et af dine supermarkeder. Hvis ikke kan prisen desværre blive højere.
Søren ville du foretrække oksebov eller okseinderlår? Hvad bliver mest mørt?
Inderlår bliver mest mørt, men er også det dyrere. Ps. bov skal have længere tid fremfor inderlår.
Gør det noget for smagen om man laver suppevisk,eller hakker krydderurterne i stedet og lader dem blive i retten?
Når man bruger en suppevisk gør det, at de hakkede krydderurter ikke flyder rundt i retten når den serveres. Du får samtidig smagen med fra de små stængler.
Hej, skal bacon ikke tilbage i retten?
Hej
Det har du fuldstændig ret i, at den skal tilbage i retten. Tak for du nævnte det. :-).
Bedste hilsner
Søren
Hej Søren,
Jeg er ved at lave denne ret, og har været ved slagteren efter kød, som insisterede på at jeg skulle bruge hans oksebov. Han sagde, at kødet var af en høj kvalitet, og derfor ikke skulle have meget mere end 1 time for ikke at blive for mørt. Vil du anbefale, at jeg tilsætter kødet senere, så retten stadig får lov til at stå længe? Jeg tænke på at rødvinen skal have lov til at koge lidt ind, og dette ikke sker, hvis jeg allerede tager retten af blusset efter 1 time?
Hej Kasper
Beklager det meget sene svar for dig, men har ikke haft mulighed for, at komme til en pc før nu.
Først og fremmest tænker jeg, at det ikke vil gøre noget, at kødet får mere end en time for, at være sikker på, at det er helt mørt. Det vil være ærgerligt, hvis du tilsætter det senere og det desværre er lidt for sejt.
Rødvinen eller saucen kan du koge ind (nedkoge mængden af væden) ved, at skrue lidt op for blusset og tage låget af.
Normalt koger jeg ikke rødvinen særlig meget ind, hvis smagen er okay, men kan godt finde på, at tilføje lidt maizena og vand for, at tykne den en anelse.
Håber det giver mening for dig, ellers skriv igen :-).
Bedste hilsner
Søren
hey Søren!
i skriver at retten er er til 4 personer, er det rigtigt ?
jeg syntes 1.7 kg kød (okse og bacon) lyder af meget til 4 personer ?
iøvrigt, tak for en fantastisk side, slutter altid mine opskriftsøgninger på google af med gastromand, så ved man jo at det er ordenligt 😉
Tobias
Hej Tobias
Tak for komplimentet, selv om du nu er havnet på GastroMAD, og ikke MAND :-).
Du kan sagtens nøjes med det halve til 4 personer. I selve opskriften er det rigtig der står 4, selv om jeg i teksten skriver 8.
Tak for, at have set det :-).
Jeg håber, at du vil følge min blog noget mere :-).
Bedste hilsner
Søren
Hej Søren,
Det lyder så lækkert, men kan det mon simre for længe? Jeg skal lave retten på lørdag – får fødselsdagsgæster til boller og varm chokolade kl. 14, og vil servere dette ved 18.30-tiden, så kan jeg lave det inden gæsterne kommer og lade det hygge sig hele eftermiddagen, eller vil det være bedre at tage det af varmen før de kommer, og først tænde igen f.eks. en time inden vi skal spise?
På forhånd tak for svar.
Bedste hilsner
Lise
Hej Lise
Det kan du godt. Måske det er faldet lidt mere fra hinanden end normalt. Men det er kun en time ekstra du giver det.
Bedste hilsner
Søren
Uhmm … den lyder lækker. Har sat opskriften ned til 4 personer, men det lyder forkert kun at skulle dosere o,25 – 0,5 dl. bouillon, mon ik`du mener 0,25 – 0,5 Liter?
Hej Kenneth
Det er faktisk korrekt, at jeg har skrevet ½ – 1 dl. til 8 personer, da man bruger en hel flaske rødvin. Dog tænker jeg, at du bibeholder kalvefond mængden og bruger 2/3 rødvin. Såfremt du undervejse tænker, at den mangler lidt væde tilsætter du mere kalvefond.
bedste hilsner
Søren