og

Butter Chicken – Murgh Makhani

af | 3. mar 2017 | Fjerkræ, Hovedretter, Opskrifter

Opskrift på Butter Chicken

Butter Chicken eller Murgh Makhani er den indiske ret der er et must, at have lavet i sit eget køkken.

Forestil dig, at køkkenet dufter af tusinde og en nats eventyr af alle de skønne indiske krydderier, som langsomt stiger op af gryden.
Butter Chicken er måske en af de mest kendte og beskrevne indiske opskrifter. Brdr. Price havde den endda i et af deres programmer. Og det er med god grund, da retten udover at dufte som et eventyr, smager som et eventyr. Mange indiske retter tilberedes i dele, hvilket vil sige at kødet f.eks. tilberedes for sig og saucen for sig og til sidste mødes.

Når du laver butter chicken er det en god ide er, at starte dagen inden med, at marinerer kyllingestykkernes så de virkelig får lov, at suge marinaden til sig. Det tager ikke vildt lang tid, at lave marinaden og massere den ind i kyllingestykkerne.
Jeg har brugt min egen Garam Masala, som er et indisk blandingskrydderi, men i dag kan man købe Garam Masala i mange større supermarkeder.


Saucen kan eventuelt tilberedes dagen før og færdig tilberedes når kyllingestykkerne steges møre.
Jeg valgte, at grille mine marinerede Butter Chicken eller Murgh Makhani stykker, selv om noget af youghurt marinaden faldt af. Jeg synes, at dette gav kyllingestykkerne lidt mere smag til retten. Men har du ikke en grill kan de sagtens steges på en pande og færdig tilberedes i ovnen.

Læs om: Vindaloo // Biryani

Butter Chicken – Murgh Makhani

4.41 fra 5 stemmer
Udskriv Pin Bedøm
Ret: Hovedret, Kylling, Simremad, Gryderet
Køkken: Indisk
Forb. tid: 1 time
Tilb. tid: 1 time
Marinering: 1 day
Samlet tid: 1 day 2 timer
Antal: 4 personer
Forfatter: Søren Willadsen

Ingredienser

Marinaden

  • 1 hel kylling
  • 3 dl. græsk youghurt 10%
  • 3 tsk. garam masala
  • 1 tsk. knust fennikel frø
  • 2 – 3 tsk. gurkemeje
  • 1 spsk. revet ingefær
  • ½ spsk. revet hvidløg
  • 2 stk. birdseye chili skåret i små tern
  • Saften fra en kvart lime

Saucen

  • 2 spsk. neutral olie
  • 5 revet fed hvidløg
  • spsk. revet ingefær
  • 2 – 4 stk. birdseye chili
  • 4 grønne hele kardemomme kapsler
  • 1 hel sort kardemomme kapsel
  • ½ tsk. bukkehornsfrø
  • 4 hele nelliker
  • 4 hele tomater skåret i tern
  • 1 ds. hakkede tomater
  • 1 kanelstang
  • 2 laurbærblade
  • 1 spsk. honning
  • 1 dl. hønsefond
  • 2 dl. græsk youghurt
  • ½ dl. fløde
  • Frisk hakket koriander

Indisk blomkålssalat

  • 1 blomkål
  • 1 spsk. sennepsfrø
  • 2 tsk. fennikelfrø
  • 1 tsk. hel spidskommen
  • 2 fint hakket hvidløg
  • Salt og peber
  • Olie
  • ½ dl. vand

Sådan gør du

Marinaden Dagen forinden

  • Skær kyllingen ud 14 stykker. 4 stykker fra låret og vingen og 6 stykker fra brystkødet.
  • Bland youghurten med krydderierne, den revne ingefær og hvidløg, hakket chili og limesaft.
  • Masserer blandingen godt sammen med kyllingestykkerne, som stilles på køl til næste dag. Du kan også tage den hurtige udgave, og lade dem marinere i 4 timer.

Kyllingen på selve dagen.

  • Tag kyllingestykkerne op af marinaden, men gem den overskydende marinade til saucen.
  • Du kan enten grille eller stege kyllingestykkerne på en pande.
  • Ved at grille stykkerne får du en mere dyb smag, især hvis du bruger grillkul.
  • Når kyllingestykkerne grilles eller steges falder noget af youghurten af, hvilket ikke gør noget.
  • De grilles eller steget let gyldne, og kommes dernæst over indirekte blus eller i ovnen ved 180 grader i 20 minutter.

Saucen

  • Varm olien op ved svag middelvarme i en stor gryde.
  • Tilsæt den revne ingefær, hvidløg og hakkede chilier. Lad det simre i et par minutter.
  • Dernæst kommes grøn og sort kardemommekapsler, nelliker, bukkehornsfrø i som får yderligere lov til, at simre og afgive smag i et par minutter.
  • Kom dernæst de frisk hakkede og dåsetomater i og lad det igen simre i 5 minutter indtil kanelstang og laurbærblade kommes i.
  • Lad saucen simre i 20 minutter, hvorefter honning, hønsefond og youghurt kommes i. Lad saucen simre i yderligere 20 minutter.
  • Fisk så mange af krydderierne op.
  • Saucen kan enten blendes helt glat eller være som den er.
  • Inden kyllingestykkerne kommes i, tilsættes lige lidt fløde i for, at runde saucen af.
  • Drys Butter Chicken med frisk koriander.

Indisk blomkålssalat

  • Del blomkålen i små buketter.
  • Varm en pande op til middelvarme, og kom olien i.
  • Kom krydderierne i og læg hurtigt et låg på. Lad sennepsfrøene poppe færdig inden blomkålsbuketterne hældes i sammen med den hakkede hvidløg.
  • Lad buketterne få lidt farve. Hæld vandet ved, at læg låget på. Lad blomkålsbuketterne simre under låg i ca. 5 minutter indtil de er al dente.
  • Server de indiske blomkål sammen med Butter Chicken.
Har du prøvet en af opskrifterne?Mention @gastromad or tag #gastromad!

Butter Chicken Murgh Makhani

Udover ris valgte jeg, at lave en indisk blomkåls salat og serverede naan brød til butter chicken.

Marineret kylling til murgh makhani

Masser marinaden grundigt ind i kyllingestykkerne.

Grillet kylling til murgh makhani, Butter Chicken

Jeg kan kun anbefale dig, at kaste dig ud i denne fantastiske indiske ret, så du også kan smage Murgh Makhani. Det gør ikke noget at lidt af kyllingestykkerne bliver lidt brændte, da det giver en virkelig skøn smag til denne dejlige indiske kyllingeret.

Indisk butter chicken

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

9 Kommentarer

  1. Anne Brink

    Mmmh, ser lækkert ud! Det gør, at man får lyst til at lave det selv i stedet for at ty til den nemme løsning og bestille indisk take away i København.
    Tak for tippet!

    Svar
  2. Anders B

    Når jeg laver Butter chicken, så bruger jeg altid denne opskrift retten er lækker og har en virkelig fyldig smag.
    Jeg kan varmt anbefale den…

    Svar
    • Søren

      Hej Anders
      Tusinde tak for komplimentet ?.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  3. Lone

    Hej, Opskriften ser virkelig indbydende ud 🙂 Jeg kan ikk se hvor mange chilier der skal bruges i saucen. Mvh Lone

    Svar
    • Søren Willadsen

      Hej Lone
      Omkring 2 – 4 birdseye chili afhængig af hvor stærk du ønsker din Butter Chicken :-).
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  4. Jane Rud

    5 stars
    Denne ret kan som få samle hele den sammenbragte familie i stor smagsglæde. Jeg laver den om søndagen og den er al umagen værd. Tak for opskriften.

    Svar
    • Søren Willadsen

      Hej Jane
      Den er perfekt til en stor familie, og velbekomme.
      Og tak for kommentaren 😊.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
    • Linda

      Kan jeg bruge bryst eller udbenet lår ? Og hvis hvad så med kogetiden ? På forhånd tak

      Svar
      • Søren Willadsen

        Hej Linda
        Hvis du bruger bryst som skæres i mindre stykker, eller udbenet lår kan du nøjes med, at stege kødet, og give det omkring 15 minutter i selve saucen. Er det i stedet et helt bryst skal det have omkring 20 minutter i ovnen eller grillen.
        Bedste hilsner
        Søren

        Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Jeg hedder Søren og står bag GASTROmad som jeg startede i foråret 2011.
Jeg er bosat på Fanø ud for Vadehavet.
På GASTROmad finder du flere hundrede gennemprøvede og spændende opskrifter om både hverdagsmad og gæstemad.
Du kan ligeledes læse om madanmeldelser, vinanmeldelser, rejser og anmeldelser af køkkengadgets.

Jeg er desuden medforfatter på kogebogen Mad med Røg.

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!