Hjertemuslinger dampet i øl med savoykål er en perfekt måde at tilberede disse skønne muslinger på. De er mindre end blåmuslinger men har masser af skøn smag.
Selv om hjertemuslinger er lidt mindre end mange andre muslinger er de proppet med den skønneste smag, og passer utrolig godt i en gryderet med en dejlig hjemmelavet Tagliatelle til.
Øl af typen ale og den dejlige anissmag fra fennikel sammen med smagen af dampede hjertemuslinger er et perfekt match der går rigtig godt i spænd. Jeg sauterede løg og hvidløg i lidt god krydderbacon, der giver hele retten noget dybde.
De sidste par minutter inden retten serveres tilsætter jeg lange stykker af savoykålblade der falder lidt sammen når de varmes op med de øvrige ingredienser.
Savoykålen smager vanvittig godt sammen med de andre grøntsager, og de dampede hjertemuslinger. Det er desuden en af mine yndlingskål.
Jeg valgte at give retten noget mere fylde af persillerod og gulerod, så den kan serveres som hovedret.
Tilbehøret faldt på en hjemmelavet tagliatelle, men man kan bruge den pastatype man selv har mest lyst til, eller bare servere noget brød til, hvor muslingeretten kan serveres som en forret.
Denne ret kan minde om Pasta Alle Vongole, hvor man ofte bruger venusmuslinger der er større end de små hjertemuslinger.
Prøv også: Sort risotto med blæksprutte // Spaghetti alla Marinara
Opskrift på dampede hjertemuslinger
Jeg har en enkelt gang set dem i et supermarked.
Kan man ikke få dem ved enten sin fiskehandler eller fiskebil eller for den sags skyld i supermarkedet kan blåmuslinger anvendes.
Jeg synes personligt at man ikke bør snyde sig selv for at smage hjertemuslinger hvis det er muligt.
Dampede Hjertemuslinger med Øl og Kål
Ingredienser
- 1 – 1½ kg. hjertemuslinger
- 4 – 6 skiver Bacon
- 2 stk. skalotteløg
- 2 fed hvidløg
- 1 fennikel
- 1 – 2 stk. gulerødder
- 1 – 2 stk. persillerødder
- Olie til stegning
- 1 øl af typen stout eller ale
- 2 dl. Tomatpassata
- 8 – 10 stk. savoykål blade
- Salt og peber
Sådan gør du
- Skyl hjertemuslingerne under rindende vand. Kassér dem som er åbne og ikke lukker sig når man slår dem mod en kant.
- Skær baconen i skiver og dernæst i tern.
- Skær skalotteløg, hvidløg og fennikel i tern.
- Skræl gulerødder og persillerødder, som skæres i mindre tern.
- Fjern bladene fra savoykålen som skylles.
- Savoykål bladene skæres i 3 cm brede strimler.
- Varm en gryde op ved middelvarme og hæld ½ spsk. neutral olie i.
- Steg dernæst baconen næsten sprød i gryden.,
- Sauter skalotteløg, hvidløg og fennikel i et par minutter sammen med baconternene.
- Tilsæt dernæst gulerødder og persillerødder som sauterer med i nogle minutter.
- Hæld øllet ved som koges op og dernæst hældes tomatpassaten i.
- Smag til med salt og peber.
- Lad det hele simre i 10 minutter under låg.
- Skru dernæst op for varmen og kom muslingerne i når det koger.
- Sæt låget på og lad dem dampe i 5 minutter.
- Kom til sidste savoykålen ved og lad det falde lidt sammen.
Noter
Hjertemuslinger er som navnet hjerteformede og findes langs kysterne.
Den lever nedgravet et par centimeter under sandbunden. På Fanø kan man eksempelvis stå og stampe med fødderne i sandet, som får hjertemuslingerne til at komme op til overfladen.
Uanset om man selv samler dem eller købet muslinger gælder samme tommelfingerregel. Er hjertemuslingen åben og ikke lukker sig efter man har banket den på en kant skal den kasseres, da den er død. De hjertemuslinger der ikke er åbne efter tilberedning skal også kasseres.
Man bør også skylle hjertemuslingerne for sand, især hvis man selv har samlet dem.
Samler du selv så gør det væk fra havneområder pga. det der oftest lukkes ud fra byerne.
Sørg for at skylle hjertemuslingerne grundigt for sand, og de som ikke lukker sig når man slår på dem kasseres.
Skalotteløg, hvidløg, fennikel, gulerod, persillerod og savoykål er de grøntsager jeg brugte i retten.
Brug en god bacon til retten.
Sauter bacon og grøntsager inden øl og tomatpassata tilsættes.
Damp hjertemuslingerne i omkring 5 minutter.
Server de øldampede hjertemuslinger med pastaen til.
0 kommentarer