Duck Ramen

af | 7. nov 2015 | Fjerkræ, Hovedretter, Opskrifter, Supper

Kender du til Ramen? Det gør du faktisk, selv om du ikke ved det. Ramen er egentlig nuddelsuppe, som i begyndelsen af 1980´erne blev til et hipt måltid i Japan, som nu har udviklet til en bølge der går verden over. I 1950´erne blev instant noodles opfundet Japan, som er en form for fastfood Ramen, selv om den hjemmelavede.

Duck Ramen

Selve ramen nudlerne har det specielle ved sig, at suppen sætter sig på nudlerne, fremfor ved andre former for nudler hvor væden løber af nudlerne. Jeg kunne til min ramen ikke finde ægte japanske ramen nudler, men fandt den koreanske form der hedder ramyeon.

Ramen Suppe

Nok om selve nudlerne. Jeg har lavet denne ande ramen, som et alternativ til den almindelige Mortens And. Hvorfor ikke prøve noget nyt? Jeg har marineret andebryster i en japansk Yakiniku bbq sauce, og derefter grillet brysterne for, at de fik en røget eftersmag. Du kan selvfølgelig tilberede dem i ovnen, fremfor grillen Jeg har forsøgt, at tilberede suppen så traditionelt som det kunne lade sig gøre af en Shōyu (Soya sauce) ramen suppe. Dvs. suppen af lavet på kylling og grøntsager og tilsat soya sauce. Derudover har jeg tilsat andefedt og andefond for, at den fik andesmagen, og desuden fiskesauce for umami smagen.

Andebryst

Duck Ramen

Kender du til Ramen? Det gør du faktisk, selv om du ikke ved det. Ramen er egentlig nuddelsuppe.
5 fra 2 stemmer
Udskriv Pin Bedøm
Ret: Opskrift, Suppe, Fjerkræ, Hovedret, Fond
Køkken: Japansk
Forb. tid: 1 time 10 minutter
Tilb. tid: 8 timer
Samlet tid: 9 timer 10 minutter
Antal: 4
Forfatter: Søren

Ingredienser

Ramen Suppe

  • 1 kyllingeskrog
  • 3 l. vand
  • 1 dl. andefond
  • 2 spsk. andefedt
  • 1 porre
  • 2 gulerødder
  • 2 løg
  • 1 helt hvidløg
  • 4 små tomater
  • 50 g. shiitakesvampe
  • 1 tsk. koriander korn
  • 10 sorte peberkorn
  • 3 laurbærblade
  • 10 små stængler timian
  • Soya sauce
  • Fiske sauce

Andebryst

  • 2 andebryster
  • 2 spsk. Mizkan asiatisk eddike
  • 1 spsk. sake
  • 1 spsk. Teryiaki
  • 2 spsk. Soya sauce
  • 1/2 spsk. risvinseddike
  • 2 spsk. worstershiresauce
  • 1/2 spsk. rørsukker
  • 1 tsk. revet ingefær
  • 1/2 tsk. revet hvidløg
  • Hvide sesamfrø

Til Suppen

  • Ramen nudler el.lign..
  • 4 æg
  • 1/2 spidskål
  • 1/2 palmekål
  • Sesamolie
  • Sesamfrø
  • Noritang
  • Salt

Sådan gør du

Ramen Suppe

  • Det yderste af løgenes skaler fjernes. Skær løgene i grove terne. Skær det hele hvidløg i grove tern. Poren renses og skæres i skiver. Skræl gulerødderne, som skæres i skiver.
  • Hæld lidt olie i en stor gryde, hvor grøntsagerne sauteres. De må gerne få lidt farve.
  • Del tomaterne og kom dem i gryden sammen med kyllingeskroget, vand, andefond, shiitake svampe, korianderfrø, peberkorn, timian, laurbærblade.
  • Lad det hele simre i 6 - 8 timer og lad det dernæst stå natten over, hvis det er muligt.
  • Si suppen, og hæld den tilbage i en gryde.
  • Kog den ned til 2/3 dele og smag til med soya sauce og fiske sauce og evt. lidt salt. Suppen må gerne være kraftig.

Andebryst

  • Riv ingefær og hvidløg og bland det med de øvrige ingredienser.
  • Skær ridser på på tværs på brysternes skindside, og læg dem i et fad, hvor marinaden hældes over.
  • Lad det marinerer i mindst 2 timer, eller natten over for et bedre resultat.
  • Grill andebrysterne i ca. 10 minutter, eller brun dem på en pande på skindsiden, hvorefter de færdig tilberedes i ovnen ved 180 grader i 10 - 15 minutter.
  • Kernetemperaturen må gerne være på 62 - 64 grader for rosa.
  • Lad andebrysterne hvile i 10 minutter, hvorefter de skæres ud i tynde skiver.

Til Suppen

  • Skær spidskålen i tynde strimler.
  • Fjern stokken på palmekålen, som skæres i lange tynde strimler.
  • Sauter begge dele på en middel varm pande indtil de falder sammen. Hæld lidt sesamolie over, og drys med sesamfrø.
  • Varm en gryde med vand op til det koger. Kom æggene i, og sluk for varmen og læg låget på. Lad æggene koge i 6½ minut, hvorefter koldt vand hældes over.
  • Fjern skallen på æggene og del dem med en skarp kniv. Æggeblommen skal være flydende som et blødkogt æg.
  • Skær tangpladerne ud i aflange stykker, som ristet på en middelvarm pande.
  • Skær forårsløgene i tynde skrå skiver.
  • Kog nudlerne som anvist på pakken.

Noter

Kom en portion ramen nudler i bunden af en skål, og hæld suppen over. Anret suppen med andestykker, spids- og palmekål, to halve æg og forårsløg.
Server skålene med spisepinde :-).
Har du prøvet en af opskrifterne?Mention @gastromad or tag #gastromad!

 

Ramen Nudles

 

 

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

4 Kommentarer

  1. Sarah

    Det ser mega lækkert ud.
    Dog er jeg altid i tvivl ift. fond osv. Der står man skal tilsætter vand til fond, kyllingeskrog osv. men hvor meget vand? 1 liter?

    Bh.

    Svar
    • Søren

      Hej Sarah
      Du skal tilsætte 3 l. vand. Jeg kan se, at jeg ikke har skrevet, hvor meget vand der skal tilsættes til fonden.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
      • Sarah

        Mange tak for svar! Det skal jeg lave snarest 🙂 Så vi snakker en “tyk” andefond som man fx. Kan få i Irma til 3L vand?

        Go’ søndag

        Svar
        • Søren

          Angående andefonden er det når du har har opløst den tykke basisfond i 3 liter vand du skal bruge 1 dl. af. Du kan også bruge lidt mere. Jeg tænker, at såfremt det er spild, kan du undlade andefonden.

          Svar

Trackbacks/Pingbacks

  1. Andebryst Sous Vide det bedste stykke and | - […] andebryst der var så mørt og smagte så godt. Jeg har indtil nu tilberedt en hel del andebryster, grillet,…

Læg et svar til Sarah Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Jeg hedder Søren og står bag GASTROmad som jeg startede i foråret 2011.
Jeg er bosat i Esbjerg ud for Vadehavet.
På GASTROmad finder du flere hundrede gennemprøvede og spændende opskrifter om både hverdagsmad og gæstemad.
Du kan ligeledes læse om madanmeldelser, vinanmeldelser, rejser og anmeldelser af køkkengadgets.

Jeg er desuden medforfatter på kogebogen Mad med Røg.