Havtorn Sirup

af | 4. dec 2013 | Opskrifter, Syltning og konservering

Igen i år har jeg plugget havtorn og høsten har været over al forventning. En del af havtornene, som jeg har frosset ned er brugt til kompot/marmelade og nu er turen kommet til sirup eller gastrik. Den syrlige sødmeagtige smag passer godt til mange ting. Havtorn Sirup

Ingredienser:

  •  4½ dl havtorn.
  • 4 dl sukker.
  • 3 dl vand.

Fremgangsmåde:

Hæld alle ingredienser i en gryde. Når sukkeret er smeltet skal det koge i ca. 5 minutter. Lad det derefter trække i ca. en time, hvorefter det sies og evt. hældes gennem et klæde. Kog dernæst siruppen ned til den ønskede tykkelse. Hæld den på skoldede flasker, som er skyllet i atamon eller vodka.

Havtorn Gastrik

Brug siruppen til desserter, i supper, til youghurt, i smoothies, som dressing over is eller f.eks. i saucer som en syrlig Gastrik.

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

18 Kommentarer

  1. Julie Simonsen

    Vil gerne prøve og lave siruppen men, kan man bruge tørret havtorn, da jeg ikke har friskplugget?

    Svar
    • Søren

      Umiddelbart ville jeg hoppe ud i det, selv om jeg ikke helt ved om de forskellige mål holder. Prøv, at Google sirup lavet på tørrede frugter for, at få en fornemmelse af målene.
      Hvis du bliver klogere og forsøger det må du meget gerne fortæller om resultatet.
      De bedste hilsner
      Søren

      Svar
      • Julie simonsen

        Så har jeg prøvet og lave siruppen på tørret havtorn, og det virker synes jeg. Brugte ca:
        1 dl tørret havtorn
        3 dl vand
        2 dl sukker
        Og fulgte opskriften, siede og puttede det igennem klæde efter det havde stået i 1 time, så kogte jeg det op igen til ønsket tykkelse..

        Mange hilsner Julie!:)

        Svar
        • Julie simonsen

          + de tørret havtorn der blev brugt til det, kan bruges på skyr/ andre lækre desserten efterfølgende!! To i en!!

          Svar
        • Søren

          Super godt, at høre det lykkedes med tørrede.
          Dejligt med rådet om skyr :-).
          De bedste hilsner
          Søren

          Svar
  2. Penny

    Genial opskrift – og det smager fantastisk!

    Svar
    • Søren

      Jeps det gør det :-).
      Venlige hilsner
      Søren

      Svar
  3. Inez

    Hvor længe kan det ca. holde sig i køleskab?

    Svar
    • Søren

      Jeg har en flaske stående jeg lavede for knap et år siden. Du kan altid stille den på køl, så holder den længere.
      God weekend
      Søren

      Svar
  4. Helena

    Hej.
    Dette er en god opskrift, men prøv dette tvist.
    Gør som der står i denne dejlige opskrift, men brug øko rørsukker, og en spsk. kokos sukker,(kan købes i Netto), kom også 3-4 hele stjerne Anis i, og kog det hele som beskrevet her. (MUMS!)
    Skønt på en god youghurt om morgenen, gerne med mandler, der har ligget i vand natten over.
    husk at skyl, og si vandet fra mandlerne inden de bruges på youghurten!

    Svar
  5. Helena

    Hej.
    Glemte lige at skrive, at jeg ikke sier det overhovedet, men går uden om Stjerne Anissen når jeg bruger
    siruppen, det er bare dejligt!

    Svar
    • Søren

      Hej
      Tak for fiffet, hvilket lyder super godt. Beklager mit sene svar.
      De bedste hilsner
      Søren

      Svar
  6. Gerda Bach

    Jeg sylter havtorn og bruger det på salat og skyr, det smager pragtfuldt
    Jeg har også lavet marmelade..mums

    Svar
    • Søren

      Hej Gerda
      Syltede havtorn skal jeg have skrevet lidt om, da det mangler her på blokken. Tak for inspirationen :-).
      Lyder også rigtig godt med havtorn på salat og skyr.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  7. Irene Borreskov

    Hej Søren
    Din sirup ser meget smuk ud. Jeg plukkede sidste år 5 kg, men jeg oplevede desværre at den “skilte” efter en uges tid Jeg må have gjort noget forkert. Måske jeg bare skal prøve din opskrift.
    Venligst
    Irene

    Svar
    • Søren

      Hej Irene
      Jeg har ikke oplevet, at den decideret skiller, så det kan være en ide, at prøve min.
      Hvad grunden kan være til, at en sirup skiller er jeg i tvivl om, udover hvis sukkeret måske ikke er 100% procent opløst.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  8. Helle :D

    Hej
    Ved godt det er en gammel tråd – men spørger nu alligevel – har du nogen erfaring med havtornsalt – har tænk at prøve det af – de bær/skaller der bliver tilbage når der er lavet sirup – hvis man nu tørrer dem i ovnen evt med frisk rosmarin – og derefter blander med en go salt – bare lige et forslag ….

    Svar
    • Søren

      Hej Helle
      Det gør ikke spor, at spørge i en ældre tråd :-).
      Jeg ikke forsøgt mig med havtornsalt, men tænker at det måske vil virke. Jeg ville dog undlade rosmarinen, da den måske vil overdøve havtornen, når denne har været tørret.
      Kan jeg overtale dig til, at skrive når du evt. har forsøgt??
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar

Trackbacks/Pingbacks

  1. Marmelade med Havtorn - Pennys - […] Nu var det vist også på tide at få brugt det havtorn Onsdagshelten valgte at lave sirup, (ikke efter…

Læg et svar til Søren Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Jeg hedder Søren og står bag GASTROmad som jeg startede i foråret 2011.
Jeg er bosat i Esbjerg ud for Vadehavet.
På GASTROmad finder du flere hundrede gennemprøvede og spændende opskrifter om både hverdagsmad og gæstemad.
Du kan ligeledes læse om madanmeldelser, vinanmeldelser, rejser og anmeldelser af køkkengadgets.

Jeg er desuden medforfatter på kogebogen Mad med Røg.