Lasagne, især den ægte med bolognese sauce er en af verdens mest kendte og lækreste italienske opskrifter. En lasagne med lag af pasta plader dernæst kødsovs og en lækker bechamel sauce og til sidst revet ost over er utrolig lækker og vidunderlig, at stille på middagsbordet.
Der er mange forskellige skønne opskrifter på en god og fyldig lasagne.
Det jeg gør er, at Jeg altid laver min lasagne fra bunden, og med min egen hjemmelavet bechamelsauce og kødsovs, hvilket jeg synes gør den til en mere ægte klassisk italiensk lasagne opskrift.

Meget ofte når vi laver en lasagne er det en dobbeltportion, så halvdelen fryses i selve det ildfaste fad den samles i med alle lagene. Selv om vi kun er to personer kan et fad sagtens slå til i to dage og måske en rest til tredje dagen. Samtidig er det skønt, at have noget ekstra lasagne i fryseren.
Min svigersøn laver også ofte lasagne, da ungerne er ellevilde med det, og så har de nem aftensmad til flere dage, og noget til fryseren i en travl hverdag.

 

Lasagne Den bedste opskrift

Lasagne, især den ægte med bolognese sauce i er et kæmpe hit herhjemme. Jeg laver den altid som i Italien og fra bunden.
4.19 fra 16 stemmer
Udskriv Pin Bedøm
Ret: Hovedret, Oksekød, Pasta, Opskrift
Køkken: Italiensk
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 1 time
Samlet tid: 1 time 30 minutter
Antal: 4
Forfatter: Søren Willadsen

Ingredienser

Bolognese saucen

  • 400 g. Oksekød
  • 2 Gulerødder
  • 1 Løg
  • 1 fed Hvidløg
  • dl. Rødvin
  • 2½ – 3 dl. Tomat passata
  • Smør
  • Salt og peber
  • Olivenolie

Bechamelsauce

  • 50 g. smør
  • 50 g. mel
  • 5 – 6 dl. mælk
  • Evt. lidt osterester
  • Muskatnød
  • Salt og peber
  • Frisk stykke parmesan

Sådan gør du

Bolognese saucen

  • Tag kødet ud af køleskabet 1 time inden tilberedning.
  • Skræl gulerødderne, som skæres i små ensartede tern.
  • Løg og hvidløg skæres ligeledes i små tern.
  • Varm en gryde op ved middelvarme og hæld olivenolie i bunden, så bunden dækkes.
  • Kom gulerødder, løg og hvidløg i gryden, som sauteres i 5 minutter indtil løgene er glasklare, de må ikke blive brune.
  • Skru op for varmen til høj, og tilsæt kødet og rør rundt i blandingen. Brun kødet og skru dernæst ned for varmen til middel.
  • Hæld rødvinen ved, og lad det stå i 2 minutter, hvorefter passataen hældes i. Rør nu rundt og smag til med salt og peber.
  • Lad bolognese saucen simrer i mindst en time, men gerne mere, da smagen kun bliver bedre af det.

Bechamelsauce

  • Varm en gryde op ved middelvarme og kom smørret i som smeltes.
  • Drys melet i og lad det falde til bunds inden det piskes sammen. Lad smør og melblandingen varme op i 5 minutter ved let omrøring for, at melsmagen brændes af.
  • Tilsæt mælken lidt af gangen indtil saucen er ret tyk, som en god hvid sovs.
  • Kom evt. lidt osterester i, og smag til med muskatnød, salt og peber.

Samling

  • Smør et firkantet ildfast fad.
  • Læg et lag lasagneplader i bunden.
  • Dernæst et lag bolognese sauce.
  • Dernæst et tyndt lag bechamel sauce.
  • Bliv ved med at komme lasagneplader, bolognese sauce og bechamel sauce i nævnte rækkefølge i fadet, indtil der ikke er mere eller fadet er fyldt.
    Riv til sidst frisk parmesan over det sidste lag bechamel sauce.
  • Bag lasagnen i en forvarmet ovn (ikke varmluft) på 200 grader i 30 – 35 minutter.

Noter

Laver man en dobbeltportion kan den ene portion fryses i fadet uden, at den bages i ovnen. Husk bare, at tø den op inden den bages.
Har du prøvet en af opskrifterne?Mention @gastromad or tag #gastromad!

Jeg bruger konsekvent tomat passata, som er blendet tomat, i min klassiske lasagne. Det gør den mindre tyndt flydende og giver den efter min mening en bedre smag end flåede eller hakkede tomater.
Jeg laver oftest bolognese saucen dagen inden, hvor den får lov at simrer i et par timer, og dernæst stilles i køleskabet, hvor smagen kun bliver bedre til næste dag. Ved at dele opskriften op over flere dage, bliver det også lidt nemmere. Jeg har ind i mellem lavet kødsovsen på samme tid, som jeg tilbereder en anden ret, eller laver en stor portion kødsovs, hvor vi på første dagen får pasta til, og på anden bliver det resterende brugt til lasagnen.
Man kan også lave bechamelsaucen dagen inden. Er der lidt af saucen i overskud så er det en god ide, at fryse det til senere brug.
Ønsker man, at gøre lasagnen lidt mere sund kan man reducerer kødet og komme flere gulerødder, løg og andre opskrifter i.

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om Fiskelasagne, og en anden italiensk klassiker Cannelloni

Når man laver sin egen lasagne synes jeg, at man bør undgå pakkerne med pulver i, da der mange gange er ufattelig mange e-numre i.

Fotos af lasagne og hvordan den laves og samles.

 

Som tilbehør til lasagnen foretrækker Jeg en nem og enkel grøn bønnesalat eller en tomatsalat.

 

Bolognese saucen koger et par timer og står f.eks. indtil næste dag for, at få endnu mere smag.

 

Placer lasagne pladerne i bunden af fadet.

 

Kom dernæst bolognese saucen over lasagne pladerne, så de er dækket.

 

Dernæst hældes lidt bechamel sauce over bolognese saucen. Kom igen lasagne plader på, og bolognaise saucen og bechamel saucen. Fortsæt til der er ikke mere, elller fadet er fyldt.

Riv til sidst masser af parmesan over lasagne. Kan kan også drysse det øverste lag bechamelsauce med lidt rasp, og lægger nogle klatter smør på raspen, hvilket giver lasagnen en ekstra sprødhed. Når den tages ud af ovnen, kan man godt rive noget parmesan over lasagnen.

 

Udover selve lasagnen synes jeg at stangbønner der er blancheret og vendt i en Vinaigrette dressing passer super godt sammen med denne lækre klassiske lasagne.

 

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

8 Kommentarer

  1. John

    Jeg har ikke prøvet den endnu, men det lyder absolut som et “HIT” især når man er alene og har “Oldebørn”. tak

    Svar
    • Søren

      Hej John
      Det vil absolut være et kæmpe HIT for dine oldebørn :-).
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  2. Smukzen

    ang. osterester… her vil jeg mene at 50 gr. parmesan ost, og 50 gram Monterey Jack (eller anden mellem lagret til lagret ost) er den perfekte kombination, det bruger vi her i huset til lasagne uanset hvad kødfyldet er .

    Svar
    • Søren

      Tak for et godt tip :-).
      BH
      Søren

      Svar
  3. Line

    Hej!
    Er det et lag bechamelsauce, der er på toppen? Og hvad med parmesanosten – jeg kan ikke lige læse mig frem til, hvor den skal hen og hvornår.
    Mvh Line

    Svar
    • Søren

      Hej Line
      Det kan jeg godt forstå, når jeg skriver forkert i opskriften.
      Du river frisk parmesan ost over det sidste lag bechamelsauce.
      Det er nu rettet i opskriften.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  4. Gitte

    Regn og rusk-søndag – så skal vi i gang med din opskrift – altid et hit – lækkert og nemt 🙂

    Svar
    • Søren

      Hej Gitte
      Hvor er det dejligt at læse, og ja denne weekend er god til eksempelvis hjemmelavet lasagne.
      Forhåbentlig en fortsat god søndag.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar

Læg et svar til John Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Jeg hedder Søren og står bag GASTROmad som jeg startede i foråret 2011.
Jeg er bosat på Fanø ud for Vadehavet.
På GASTROmad finder du flere hundrede gennemprøvede og spændende opskrifter om både hverdagsmad og gæstemad.
Du kan ligeledes læse om madanmeldelser, vinanmeldelser, rejser og anmeldelser af køkkengadgets.

Jeg er desuden medforfatter på kogebogen Mad med Røg.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.

Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!