Mulligatawny suppe

af | 10. jan 2019 | Forretter, Hovedretter, Opskrifter, Supper

Mulligatawny suppen er en fantastisk suppe der dufter af alverdens krydderier, så man skulle tro den kom fra Indien og ikke England. Dog er ersuppen inspireret af det stærke sydlige indiske køkken, som f.eks. Goa. Suppen varierer rigtig meget, og er i sin oprindelse ikke med kød, hvilket i dag er mest almindeligt, som f.eks. kyllingekød eller rejer.

Hvis du plejer, at se 90 års fødselsdag nytårs aften er en af retterne Mulligatawny Soup with Sherry, ikke at jeg selv tror at Sherry vil passe til denne indisk inspireret suppe.

Er man mere til suppe uden kyllingekød undlader man det, og vil stadig få en utrolig lækker og smagfuld suppe fyldt med indiske smage. Man kan også tilsætte rejer eller anden fisk ca. 10 minutter inden serveringen af suppen.

Mulligatawny Suppe

Mulligatawny suppen er en fantastisk suppe der dufter af alverdens krydderier, så man skulle tro den kom fra Indien og ikke England.
4.34 fra 3 stemmer
Udskriv Pin Bedøm
Ret: Opskrift, Suppe, Fjerkræ, Hovedret
Køkken: Engelsk
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Antal: 4
Forfatter: Søren Willadsen

Ingredienser

  • 600 g. kyllingefileter eller 4 stk.
  • 7 dl. hønsefond
  • 1 dl. kokosmælk
  • 1 dåse flåede tomater
  • 2 zittauerløg
  • 4 fed hvidløg
  • 1 peberfrugt
  • 1 selleriblad
  • Saften fra 1 lime
  • 2 dl. røde linser
  • 2 spsk. god stærk karry
  • 1 spsk. revet ingefær
  • 1 tsk. hele spidskommen eller stødt
  • 1 tsk. hele kardemomme eller stødt
  • 1 tsk. hele koriander eller stødt
  • 1 tsk. sennepsfrø
  • ½ stang kanel
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Skær kyllingefileterne i tern.
  • Svits de hele spidskommen, kardemomme, kanelstang og koriander ved middelvarme på en pande.
  • Når det begynder at dufte af Indien, og efter ca. 5 minutter mortes de eller pulveriseres i en kaffekværn.
  • Skær løg, peberfrugt, hvidløg og selleriblad i grove tern.
  • Riv ingefæren.
  • Hæld olie i en stor gryde ved middelhøj varme.
  • Kom karryen og de øvrige krydderier og svits det i et par minutter.
  • Sauter dernæst løg, hvidløg, ingefær, peberfrugt og bladselleri i et par minutter.
  • Kom kyllingeternene i, som brunes på alle sider.
  • Tilsæt de røde linser, flåede tomater, hønsefonden og kokosmælk.
  • Lad det simrer under låg i ca. 30 minutter.
  • Smag til med salt, peber og limesaft.

Noter

Man kan godt serverer lidt naan brød til Mulligatawny suppen, men jeg synes ikke det er nødvendigt med ris, pga. de linser der i suppen.
Har du prøvet en af opskrifterne?Mention @gastromad or tag #gastromad!

Denne opskrift passer til 4 personer uden brød eller anden tilbehør til. Måske kan der også være lidt til næste da, hvis man kan undlade at spise fordi det smager ekstremt godt.

Retten er meget nem, at tilberede og tager vel ca. 25 minutter at forberede og 30 minutter at simrer inden den ryger på bordet. Jeg sørgede samtidig for, at lave en stor portion, så vi havde til dagen efter, af denne skønne suppe.

Læs Også Om: Porre med Bacon // Asiatiske Svinekæber // Hokkaido Suppe

Og her i januar er det samtidig en meget sund ret.

Krydderierne mortes i min gamle stenmorter. Men man kan også bruge en kaffekværn.
Svits grønsagerne sammen med krydderierne så man får den skønneste duft af indien.
Når grøntsager og krydderier er sauteret brunes kyllingekødet.

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

8 Kommentarer

  1. Eva

    Tusind tak for en fantastisk madblog!
    Jeg er lidt i tvivl ift. suppen her – jeg har lavet min egen karry (bukkehornsfrø, laurbærblade, sennepsfrø, spidskommenfrø, kardemommefrø, hel kanel, korianderfrø, stjerneanis, hele nelliker, tørret chili, sorte peberkorn ristet og knust i minihakker – dernæst blandet med revet muskat, allehånde, ingefær, gurkemeje og Cayennepeber)
    Jeg er usikker på, om jeg så oveni skal tilføje de krydderier, du nævner? Er bange for at det måske bliver for meget…
    PS. Min karry blev virkelig skøn – hele huset dufter endnu, så suppen kan kun blive mums ?

    Svar
    • Søren

      Hej Eva
      Tusinde tak for den flotte ros :-). Varmer meget.
      Når du laver din egen Karry eller nærmere Garam Masala tænker jeg også, at det bliver for meget. Og vil fungerer fint :-).
      Da jeg tilberedte Mulligatawny suppen overvejede jeg at bruge min egen Garam Masala, men droppede det for, at bruge det miks jeg har beskrevet i min opskrift for, at se hvilken smag det ville give.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  2. Eva

    Hej Søren 🙂
    Det gir god mening, tak!
    Før jeg begav mig udi at blande mit eget krydderi, havde jeg absolut ingen idé om, at karry og Garam Masala var blandingskrydderier. Sådan kan man blive klogere ? Jeg tror, din opskrift er meget anvendelig og let at gå til, da den ikke kræver det store forarbejde. Og, som du skriver, så er det lettere at justere de enkelte krydderier alt efter smag og temperament.
    De bedste hilsner
    Eva

    Svar
  3. Torben Christiansen

    Hej Søren
    Det her er et rigtig smagfuldt take på mulligatawney, som sjovt nok i denne udgave er en engelsk ret! Ordet er tamilsk milagu tanni, som ordret betyder pebervand! så man kan sige, at det er en rigtig kolonialret. En rigtig delikat version, du har her. Jeg må så indrømme at som den “indisk mad”-nørd, jeg er, har jeg udeladt det syrlige til sidst, fordi “vi indere” vil føle, at det er lidt barsk oven i varme krydderier som kanel og kardemomme. Men lækkert, thumbs up fra sir Toby 😆

    Svar
  4. Torben

    Hej Søren
    Det er alletiders smagfuldt take på mulligatawny, du har her. Det er sjovt nok en engelsk ret, selvom ordet kommer fra tamilsk Milagu tanni, som betyder pebervand. Jeg vil så ikke som james servere sherry til den, men snarere en rigtig god øl 🙂 Jeg følte som den “indisk mad”-nørd, jeg er at tomaten ville tilføre syrlighed nok og undlod lime’en til sidst, da jeg mente det ville være for voldsomt ovenpå varme krydderier som kanel og kardemomme. Det var et rigtig lækkert bekendtskab

    Mange hilsener
    Sir Toby 🙂

    Svar
    • Søren

      Hej Torben
      Dejligt at du kunne lide denne version af Mulligatawny, og interessant med at serverer en god øl til, som måske kunne have været en IPA, nu når vi er i det engelsk/indiske køkken.
      Bedste Hilsner
      Søren

      Svar
  5. Sven

    Lækker suppe og perfekt her i efteråret. Som du skriver, kan man ikke forstå at den har Engelsk oprindelse. Måske en en kolloniherre som havde en indisk kok med hjem har taget lidt rigeligt af æren😀

    Svar
    • Søren

      Hej Sven
      Det kan sagtens tænkes, eller det som Vindaloo en af de mest populære gå i byen retter, som har er et miks af indisk og portugisisk :-), men havnet i England.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar

Læg et svar til Eva Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Jeg hedder Søren og står bag GASTROmad som jeg startede i foråret 2011.
Jeg er bosat i Esbjerg ud for Vadehavet.
På GASTROmad finder du flere hundrede gennemprøvede og spændende opskrifter om både hverdagsmad og gæstemad.
Du kan ligeledes læse om madanmeldelser, vinanmeldelser, rejser og anmeldelser af køkkengadgets.

Jeg er desuden medforfatter på kogebogen Mad med Røg.