og

Oksespidsbryst i rødvin

af | 24. nov 2017 | Grøntsager, Hovedretter, Okse - Kalvekød, Opskrifter, Simremad, Tilbehør

Oksespidsbryst i rødvin

Oksespidsbryst i rødvin er en utrolig lækker og meget billig måde, at få et skønt stykke mørt kød på. Udskæringen spidsbryst har desuden masser af smag i sig, som de dyre udskæringer som mørbrad ikke har.
Jeg har valgt, at serverer en nem grovmos tilsat porre, der giver lidt ekstra kant til mosen. Udover oksespidsbrystet kommer der den skønneste peber rødvinssauce ud af retten. Sammen med kødet serverede jeg opvarmede syltede kirsebær og dampede rosenkål.

Jeg vil ikke betænke mig, at serverer oksespidsbryst braiseret i rødvin næste gang jeg skal have gæster, da den både smager forrygende og det meste af tiden passer sig selv, så jeg kan give den gas med en forret.
Jeg vil ikke kunne side i sofaen, hvis jeg kan lave lidt ekstra i køkkenet, hvilket vores gæster nyder godt af.

Jeg har før hen skrevet om spidsbryst, hvor den ene var marineret i kaffe og den anden sous vide tilberedt. Jeg har stadig til gode at skrive om sprængt oksespidsbryst med peberrodssovs, som absolut ikke er af vejen. Men den opskrift på komme på et senere tidspunkt.

Jeg gav ca. 80 kr. for 1 kg. oksespidsbryst, og jeg vil gætte at hele herligheden har kostet omkring 150 – 175 kr. Afhængig af hvor dyr rødvinen er.

Prøv også: Braiseret Kalveskank // Grillet Kalveculotte

Oksespidsbryst i rødvin

Oksespidsbryst i Rødvin

Oksespidsbryst i rødvin spidsbryst er en skøn måde, at få noget virkelig smagfuldt kød på.
4.41 fra 10 stemmer
Udskriv Pin Bedøm
Ret: Hovedret, Oksekød, Simreret, Saucer
Køkken: Dansk/Fransk
Forb. tid: 55 minutter
Tilb. tid: 3 timer 30 minutter
Samlet tid: 4 timer 25 minutter
Antal: 4
Forfatter: Søren Willadsen

Ingredienser

Oksespidsbryst

  • 1 oksespidsbryst ca. 1 – 1½ kg
  • 1 tsk. madagaskarpeber
  • 1 tsk. rosenpeber
  • 1 tsk. sort peber
  • 1 tsk. hvid peber
  • 1 flaske rødvin
  • dl. kalvefond
  • 2 kviste frisk rosmarin
  • 2 fed hele hvidløg
  • 7 hele enebær
  • 1 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. smør

Sauce:

  • 3 – 4 tsk. tomatpuré
  • 1 – 2 spsk hele madagaskarpeberkorn
  • dl. fløde
  • Evt. Maizena

Grovmos

  • ½ – 1 kålrabi
  • 500 g. kartofler
  • 2 spsk. salt
  • 1 hel pore
  • 3 spsk. smør
  • Evt. lidt mælk

Syltede kirsebær

  • 4 dl. syltede kirsebær eller hele blommer
  • Rosmarin og timiankviste
  • Evt. 1 spsk. sukker og 1 spsk. smør

Sådan gør du

Oksespidsbryst

  • Knus alle pebrene i en morter eller kaffekværn eller med en kniv.
  • Massér peberblandingen godt ind i kødet.
  • Varm en støbejernsgryde eller lignende op. Hæld olie og smør i.
  • Brun oksespidsbrystet på alle sider.
  • Hæld det meste af rødvinen i sammen med kalvefonden.
  • Kom hvidløg, rosmarinkviste og enebær i gryden.
  • Lad det simre ved lav varme under låg i 2 timer, hvorefter oksespidsbrystet vendes.
  • Lad det yderligere simre i 1 – 1½ time, hvorefter brystet tages op og saucen tilberedes.

Sauce

  • Skru op for varmen og kog væden lidt ned evt. til det halve.
  • Tilsæt fløde, hele madagaskarpeberkorn og smag til med tomatpuré og salt og peber.
  • Kom oksespidsbrystet tilbage i gryden, og lad kødet blive varm igen, inden det skæres ud i skriver.

Grovmos

  • Skræl kartofler og kålrabi, som skæres i mindre stykker.
  • Kom dem i en gryde med vand og salt.
  • Kog det mørt under låg ved svag varme, hvilket tager ca. 30 minutter pga. kålrabien.
  • Rens porren som deles på langs og skæres i tynde skiver.
  • Hæld vandet fra kartofler og kålrabi og damp dem tørre.
  • Kom smørret i og mos det groft. Tilsæt evt. lidt mælk.
  • Vend porren i mosen og smag til med salt og peber.

Syltede kirsebær

  • Tag kirsebærerne op af glassene og kom dem i et ildfast fad sammen med noget af væde. Læg et par timian- og rosmarinkviste og varm dem op i ovnen ved 150 grader i 10 – 15 minutter.
  • Har man ikke syltede kirsebær kan man bruge blommer.
  • Del blommerne, og fjern stenen.
  • Varm en pande op og smelt sukkeret deri.
  • Tilsæt smørret når sukkeret er opløst, og lad det bruse af.
  • Kom blommerne i sammen med timian- og rosmarinkviste.
  • Stil det i ovnen i ca. 10 – 15 minutter ved 150 grader.

Noter

Server evt. dampede rosenkål til retten.
Har du prøvet en af opskrifterne?Mention @gastromad or tag #gastromad!

Udskåret oksespidsbryst

Meget ofte er de billige udskæringer som oksespidsbryst noget man sagtens kan gøre brug af, og få et rigtig godt måltid ud af. Også noget der kan serveres for gæster.

Opskrift på Oksespidsbryst i Rødvin

Opskriften som denne hvor det er oksespidsbryst i rødvin gør at kødet simrer i rødvinen i et par timer. Denne proces af oksekødet giver det noget helt fantastisk mørhed og samtidig lækker smag. Når kødet langsomt tilberedes får man rigtig meget smag ud af det.

I virkeligheden er retten meget nem, da den som sagt passer sig selv i gryden. Væden fra braiseringen giver den fantastiske sovs som får lidt styrke fra peberkornene.

Oksespidsbryst braiseret i rødvin

Denne ret af oksespidsbryst i rødvin kan man godt lave dagen inden, hvor kødet langsomt varmes op i selve saucen.

Skiver af braiseret spidsbryst

Server skiver af oksespidsbryst med en grov urtemos og rosenkål til.

Oksepidsbryst i rødvin og urtemos

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

12 Kommentarer

  1. Mia Møldrup

    Hejsa
    Jeg synes din opskrift på spidsbryst lyder utrolig lækker og vil prøve at lave den, men jeg har aldrig brugt madagascarpeber. Jeg kan læse mig frem til at de fås både tørrede og syltede, så hvilke mener du er de bedste til denne ret?
    Mange hilsener
    Mia

    Svar
    • Søren

      Hej Mia
      Mange tak fordi du vil kaste dig i lag med oksespidsbryst i rødvin.
      Det vil være underordnet om du bruger syltede eller tørrede. Jeg tror de nemmeste, at købe er de syltede, som fås i en orangefarvet dåse fra Paradiso der hedder grønne peberkorn. Jeg har ikke selv fundet dem tørret udover på nettet.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  2. Kenneth Hansen

    Hej Søren .

    Jeg vil bruge kalvespidsbryst når jeg i weekenden skal lave retten.

    Tænker du at tilbedredningstiden er den samme ?

    Svar
    • Søren Willadsen

      Hej Kenneth
      Afhængig af størrelsen, vil jeg give den omkring samme tid. Måske skære 30 minutter fra i hver ende. Men du kan mærke på spidsbrystet om det er ved at have fået nok.
      God fornøjelse.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  3. Mads

    Lavede det, da jeg havde et spidsbryst liggende. Utroligt lækkert. Især var jeg overasket over hvor godt porerne passede i kartoffelmosen.

    Svar
    • Søren Willadsen

      Hej Mads
      Det er jeg glad for at læse at spidsbrystet blev lækkert, og du prøvede kartoffelmos med porrer.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  4. Knud Ramian

    Herlig ret. Jeg elsker lidt halvnørdede opskrifter. Dine tre pebere gør sig. De rå porrer til knas er lige i øjet.

    Svar
    • Søren Willadsen

      Hej Knud
      Tusinde tak, og dejligt at læse den faldt i din smag :-).
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  5. Stine mørch jensen

    Hvis man ikke har kalvefond kan jeg erstatte det med noget andet?

    Svar
    • Søren Willadsen

      Hej Stine
      Du godt undlade det helt og i stedet bruge vand. Andre typer fond kan være kalvefond eller hønsefond, hvilket kan købes i nærmest alle supermarkeder.
      God fornøjelse med opskriften.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  6. Ulla

    5 stars
    Bare super god. Helt i top

    Svar
    • Søren Willadsen

      Hej Ulla
      Tusinde tak, det er jeg glad for :-).
      Bedste hilsner

      Svar

Trackbacks/Pingbacks

  1. Braiseret oksespidsbryst med glaserede rødbeder og blommer - […] er inspireret af en opskrift ovre hos vores bloggerven Søren Villadsen ovre på Gastromad.dk – men vi har ændret…

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Jeg hedder Søren og står bag GASTROmad som jeg startede i foråret 2011.
Jeg er bosat på Fanø ud for Vadehavet.
På GASTROmad finder du flere hundrede gennemprøvede og spændende opskrifter om både hverdagsmad og gæstemad.
Du kan ligeledes læse om madanmeldelser, vinanmeldelser, rejser og anmeldelser af køkkengadgets.

Jeg er desuden medforfatter på kogebogen Mad med Røg.

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!