og

Pastadej – Grundopskrift

af | 24. jan 2017 | Bagning, Opskrifter, Pasta - Ris, populær, Tilbehør

Hjemmelavet frisk pasta er nem, at lave og kræver ikke mange køkkenredskaber.

Hjemmelavet frisk pasta er faktisk ikke svært, at lave og kræver ikke mange køkkenredskaber. Samtidig får du frisk pasta, som du kan komme farve og smage i, som f.eks. blæksprutteblæk som både gør pastaen sort og giver den lidt havsmag. Det kan også være knuste tørrede svampe eller spinatblade.

Hvor meget skal man bruge til en person?

Meget ofte siger man, at der går ca. 100 g. mel og 1 æg pr. person, som svarer det til ca. 150 g. hvilket er rigeligt pasta pr. person.
Derfor er nedenstående opskrift beregnet til 4 personer. Hvis du bruger retten til en dansk hovedret kan jeg anbefale, at lave lidt mere, evt. 1½ portion.

Hvordan gemmer du overskydende pasta?

Hjemmelavet pasta kan holde sig ca. 3 – 4 dage i køleskabet, pakket ind i folie og 6 måneder i fryseren. Når pastaen tøs op skal det ikke være i mikroovnen.
Formet pasta kan tørres ved, at lade det ligge på et rent meldrysset bord indtil det er tørt, hvorefter det kan kommes i en lufttæt pose.
Gemmer du pastaen som lange pastastrimler er det en god ide, at samle dem i reder, da der er mindre risiko for, at de knækker.

Hjemmelavet pasta opskrift

Brug din pasta til: Lammeragout // Pasta Bolognese // Tagliatelle Hjemmelavet

Nedenunder kan du læse om to metoder, hvordan man laver en hjemmelavet pasta.

Den ene er en traditionel pasta opskrift,hvor man ælter pastadejen sammen i hånden.
I den anden opskrift bruger man en foodprocessor, som “hakker” alle ingredienserne sammen, og hvor man efterfølgende bruger en pastamaskine til, at lave pastabåndene med.

Pastadej – Grundopskrift

Hjemmelavet frisk pasta er faktisk ikke svært, at lave og kræver ikke mange køkkenredskaber.
3.98 fra 41 stemmer
Udskriv Pin Bedøm
Ret: Opskrift, Pasta, Bagværk, Tilbehør
Køkken: Italiensk
Forb. tid: 20 minutter
Hviletid: 30 minutter
Samlet tid: 50 minutter
Antal: 4
Forfatter: Søren Willadsen

Ingredienser

  • 300 g. typo 00 hvedemel
  • 3 æg
  • 1 knivspids salt

Sådan gør du

Håndkraft

  • Sigt melet, som hældes ud på et bord. Lav en fordybning i midten, som en vulkan.
  • Slå æggene ud i fordybningen af melet og tilsæt salt, (og evt. farve som blæksprutteblæk).
  • Vend mel og æg sammen med gaffel og hånden. Melet skal trækkes ind i æggemassen til en grov dej.
  • Tilsæt evtentuelt lidt mere vand, hvis dejen er for tør, eller mel hvis den er for klistret.
  • Ælt dejen færdig i ca. 10 – 15 minutter indtil den er glat og elastisk.
  • Pak den ind i film, og lad den hvile i 30 minutter.
  • Når dejen skal rulles ud skal det enten gøres ved hånkraft og kagerulle, eller med en pastamaskine.
  • Ved håndkraft drysses bordet med mel, hvor dejen vha. af en kagerulle rulles ud til den ønskede tykkelse. Start fra midten af dejen og arbejd ud mod kanten.
  • Vend ind i mellem dejen.
  • Ved pastamaskine se nedenunder.

Foodprocessor

  • Kom alle ingredienser i en foodprocessor, hvor det blendes sammen til en dej.
  • Tag dejen op og ælt vha. håndkraft som ved ovenstående fremgangsmåde, eller kør den flere gange igennem en pastamaskine indtil den er glat og elastisk.
  • Pak dejen ind i film, og lad den hvile i 30 minutter.
  • Kør dejen igennem pastamaskinen, hvor man starter med tykkeste indstilling og går gradvist ned i tykkelse indtil den ønskede tykkelse er opnået.
  • Frisk pasta skal koge 4 – 5 minutter i rigeligt saltet vand.

Noter

Pastadej kan holde sig i køleskabet i ca. 3 – 4 dage med wrap om.
Har du prøvet en af opskrifterne?Mention @gastromad or tag #gastromad!

Andre skønne opskrifter: Hjemmelavet Flødekartofler // Boller i Karry

Hvor meget mel skal man bruge i sin pastadej?

Når man tilbereder sin egen pasta bør man bruge meltypen typo 00, som er meget fintmalet og proteinrigt  hvedemel, hvilket gør dejen mere smidig end når man bruger almindelig hvedemel. Italienerne bruger også typo 00 til f.eks. pizza og focaccia brød og melet kan købes i langt de fleste supermarkeder.

Hvis man tilbereder 1½ portion svarer det til 4½ æg. For at få et halvt æg pisker man et helt og tager det halve af det piskede æg.

I Italien består den traditionelle aftensmad af først Antipasti, dernæst I Primi (1 retten) som pasta, ris eller suppe og dernæst til I Secondi (2 retten) som kan være kød, fisk med tilbehør som kartofler, grøntsager eller salat.

Ingredienser til pastadej

Hjemmelavet pastadej består kun af 3 dele, æg, hvedemel tipo 00 og salt.

Lav hul i melet til pastadej

Lav et hul i midten af melet med fingrene.

Slå æggene ud i mel til dej

Slå æggene ud i hullet i melet, hvor man med en gaffel begynder at blande melet i æggene.

Bland pasta dejen sammen med en gaffel

Brug eventuelt en dejskraber hvis æggene flyder over.

Ælt pastadejen sammen

Når melet er blandet til en grov dej æltes dejen med hænderne i 10 – 15 minutter indtil man får en pæn og glat dej.

Pak pastadejen ind i folie

Pak dejen ind i folie og læg den på køl i mindst 30 minutter inden man tager den ud, og eksempelvis køre den i plader på en pastamaskine.

De fire trin til en hjemmelavet pasta

De fire trin i måden at lave sin egen pastadej.

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

55 Kommentarer

  1. Michael

    Det er en god opskrift – der rent faktisk virker. Pastaopskrifter har det med at svinge enormt meget i kvalitet ifht pastaens smidighed, men her er den ramt ret godt.

    Dog er din vurdering af, hvor meget pasta, der går pr. portion måske lidt i underkanten. Jeg synes at din vurdering passer til en (stor) forret. Som hovedret til fire er det måske lige i underkanten (men det er måske fordi, man ender med at voldæde pastaen pga. den gode smag).

    Mvh
    Michael

    Svar
    • Søren

      Hej Michael
      Mange tak for rosen. Opskriften er nok det der kommer nærmest en original pastadej opskrift.
      Angående mængden har du nok ret i, at det måske for en dansker er i underkanten til hovedret, hvilket jeg burde tilføje.
      En pastaret i Italien er f.eks. 1 retten efter antipastaretten. Dernæst kommer 2 retten, så man allerede er oppe på 3 retter, hvilket nok passer med mængden af pasta til 3 retter.
      God Pinse
      Søren

      Svar
  2. Annika

    Hej. En super dejlig detaljeret opskrift, mange tak for den 🙂
    Har et simpel spørgsmål, som er: hvor længe skal den hjemmelavede pasta koge?
    Mvh
    Annika

    Svar
    • Søren

      Hej Annika
      Mange tak for rosen :-).
      Pastaen skal koge i ca. 4 minutter. Må jeg hellere få skrevet ind og tak fordi du spurgte.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  3. Kirsten Heramb

    Bruges hele æg eller kun blommen ??

    Svar
    • Søren

      Hej Kirsten
      Der bruges hele æg.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  4. Jonathan

    Super fin opskrift!! Her er lige et hurtigt spørgsmål :O, Hvordan opbevarer man bedst pastaen i et par timer før den skal koges? Leger lidt med tanken om at lave dejen om morgenen for så at bruge den til forret om aftenen

    Svar
    • Søren

      Hej Jonathan
      Hvis du laver pastaen om formiddagen kan du komme det i en lufttæt pose, som stilles på køl.
      Hvis du bare laver dejen pakkes den ind i husholdningsfilm, og stilles på køl indtil du skal bruge den til selvepasta.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  5. pweng

    Hvor længe vil du tro at den færdige dej kan holde sig i køleskabet?

    (Når jeg forsøger at klikke flueben til at jeg gerne vil have besked når der er svar, eller nye indlæg i tråden, får jeg en reklame, ud af siden ?)

    Svar
    • Søren

      Hejsa
      Først og fremmest beklager jeg, at der er en teknisk fejl på siden.
      En pastadej kan holde sig i kølebskabet i to til tre dage.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  6. Christine

    Tak for god opskrift!
    Vil lige høre I forlængelse af ovenstående om det vil ændre kvaliteten hvis man laver pastadejen 1 døgn før udrulning ?

    Svar
    • Søren

      Hej Christine
      Det kan du sagtens gøre, da den kan holde sig i køleskabet i op til ca. 3 døgn inden du ruller den ud.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  7. Tanja

    Tror du jeg kan bruge opskriften til lasagneplader? Eller er det mon en anden opskrift til det? Der står nemlig lasagne på menuen i morgen, og har en sprit ny pastamaskine uåbnet i skabet ?
    Hilsen Tanja

    Svar
    • Søren

      Hej Tanja
      Den pastamaskine skal du have pakket ud og i brug.
      Du kan sagten bruge opskriften til alt frisk pasta, også lasagneplader.
      Selve lasagnen skal have ca. 30 minutter i ovnen, når du bruger friske lasagneplader.
      Du bør nok overveje om en portion er nok til en lasagne.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
      • Tanja

        Hej Søren. Tak for hjælpen, efter 1,5 år blev pastamaskinen pakket ud. Faktisk er det en super lækker Atlas150 fra Italienske Marcato med 6 forskellige dele til pastatyper. Det er jo næsten helt pinligt at have så fornemt legetøj liggende i en papkasse … Nå men min lasagne blev rigtig lækker, havde liiiiidt sjov med at samle dejen men undskylder det med jeg er nybegynder 🙂
        Næste projekt er ravioli, da den også kan lave det. Så jeg googler ideer til fyld + hvordan jeg bedst opbevarer frisk pasta ?
        Hilsen Tanja ..
        P.S. Min portion var på 500 g mel + 5 æg. Det var perfekt til et stort lasagnefad og jeg havde 5 lag.

        Svar
        • Søren

          Hej Tanja
          Hvor godt, at læse det blev vellykket og bedre sent end aldrig :-).
          Jeg har selv lidt “sjov” når jeg samler pasta dej, da det kræver lidt tålmodighed :-).
          I mit indlæg om pasta står der hvordan du opbevarer frisk pasta, men det er ca. 3 dage i køleskabet pakket ind i folie.
          Bedste hilsner
          Søren

          Svar
  8. Maria Bang

    Hej to hurtige spørgsmål, som opstod da jeg lavede pastaen, som smagte fantastisk..
    Hvordan undgår du, at den klistre sammen inden og under kogning?
    Hvis jeg gerne vil have eks. spinat i, hvordan ændre det så på forholdende i dosering af æg og mel?
    Mvh.
    Maria Bang

    Svar
    • Søren

      Hej Maria
      Jeg vender det i lidt mel, ikke for meget for, at det ikke klistrer sammen.
      Jeg har ikke selv forsøgt mig med f.eks. spinat, men har tjekket lidt op på det og kan se, at man ikke ændrer på den mængde jeg skriver i min opskrift og tilsætter 100 – 200 kogt spinat til det. Du skal dog sørge for, at spinaten er fuldstændig dampet af for væde.
      Du kan som nogle gør blende melet med spinaten inden det blandes med æggene.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  9. Sanne

    Hej Søren

    Kan jeg bruge almindelig mel.

    Vh. Sanne

    Svar
    • Søren

      Hej Sanne
      Det kan du godt, men fordelen ved Tipo 00 er, at det bedre optager vandet og er mere elastisk end almindeligt mel. Derfor er det også ideelt til pizza dej.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
      • Jeppe

        Hej alle pastafreaks ? En omgang tips og iagttagelser fra 30 års fornøjelse med hjemmelavet pasta.
        Jeg laver spaghettidej på en foodprocessor. Nogen gange bliver dejen lidt for blød eller lidt for tør, når jeg benytter 100g mel pr æg… og det giver noget besvær som kan undgås. I stedet for at tænke 100g mel pr. Æg – som jo ikke altid har samme størrelse, så fik jeg prøvet mig frem til et blandingsforhold der giver flere fordele.

        Start med at sætte en gryde med vand og salt på komfuret. Ét æg pr person plus ét til gryden slås ud og vejes.

        Æg -Vægt/ 55 x 100 = mel- vægt. Og det er Durummel. Ved ikke om dette forhold passer til andre mel typer…

        Fx til 4 personer.
        De fem æg vejer måske 300g.
        300g/55 X 100 = 545g mel

        Fordelene er,
        – at jeg ikke behøver at bruge ekstra mel i forbindelse med udrulningen.
        – mindre oprydning bagefter
        – dejens kvalitet giver mulighed for blot at rulle pastaen igennem to gange. Altid den tykkeste først og dernæst fx nr 4 (ud af 6 på min maskine)
        – spaghettien bliver klar til at blive kogt før vandet koger ?

        Mht. Kogetid.
        Den udrullede pasta puttes i gryden med spilkogende godt saltet vand. Der går jo et stykke tid før vandet koger igen – afhængig af hvor meget pasta du har lavet! Og æg koagulerer først når de kommer i kog. Når spaghettivandet koger, så rør rundt i gryden 1/2 til 1/1 minut, afhængig af hvor aldente du ønsker den færdigkogte pasta. Tag evt en smagsprøve…

        Vandet hældes fra så pastaen drypper af i en si. Hæld Et glas koldt vand over den nykogte pasta, og øs den fx tilbage i den varme gryde igen. Det lille kolde chock bevirker, at pastaen holder op med at koge videre i sin egen varme og dermed undgår pastaen at bliv for blød og udkogt. Også selvom gryden står på bordet og venter på gæsterne i op til et kvarter. Hvis den kommer til at stå lidt for længe, så reddes den med en klat smør.

        Svar
        • Søren

          Hej Jeppe
          Tak for tippet :-).
          Bedste hilsner
          Søren

          Svar
  10. Jens

    Der står ikke i din opskrift hvor meget vand der skal tilsættes fra start….og hvorfor kun en knivspids salt, det giver jo nærmest ingen smag til den i forvejen neutrale tipo mel…

    Svar
    • Søren

      Hej Jens
      Angående vandet skal det kun tilsættes hvis dejen er for tør. Hvis du oplever, at den er for tør, kan du tilsætte det der svarer til 0,5 spsk. Vand af gangen.
      I en pastaopskrift tilsætter man meget lidt eller ingen salt, men kommer det i kogevandet i stedet for.
      God påske
      Søren

      Svar
  11. Signe

    Hej Søren
    Skal man skære pastadejen over når den skal koges eller hvordan?
    Vh Signe

    Svar
    • Søren

      Hej Signe
      Du kan enten rulle dejen ud til lasagne plader som koges, eller båndpasta. Båndpastaen kan du lave på en pastamaskine, eller rulle tyndt ud, og dernæst skære ud i tynde strimler og dernæst koge dem i ca. 2 – 3 minutter.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  12. Tanja

    Hej Søren. Så er det snart to år siden jeg fik pakket maskinen ud, og jeg er blevet ret god til at lave en lækker pasta dej som også har god smag. Jeg har eksperimentere med at hælde en bette skvat olie i dejen. Jeg bruger typisk en stærk chili eller hvidløgsolie, det giver en rigtig god smag.
    Jeg laver dejen på røremaskine, jeg har ikke kræfter til at gøre det i hånden, og ejer ikke en foodprocessor.

    Jeg var i sommers i Lucca, Italien i den mest vild butik med alt til pasta fremstilling. ALT simpelthen, så nu er jeg udstyret med det mest fantastiske grej til at lave smukke ravioli. Det er jo vildt hvad de Italiener har fremstillet til deres ellers simple pasta. De havde ravioli stempler der var guldbelagt !!! Jeg købte nu bare standart udstyr 🙂

    Jeg overvejer at købe motor til pastamaskinen, har du erfaring med det? Det er svært at både styre pastaen og dreje på håndtaget samtidig 🙂 nå ja, så har jeg også fået håndtaget over tæerne et par gange …..

    Hilsen Tanja

    Svar
  13. Lis Lykke Gregersen

    Hej Søren, kan man fryse en pastadej man har lavet? uden at rulle den ud først. Jeg havde lavet en portion pastadej som jeg ville lave ravioli af, men blev forhindret og fik brug for at gemme den længere end 3-4 dage!! Jeg endte med at lave fettuccine og fryse det, men kunne jeg mon en anden gang fryse selve dejen og så senere rulle den ud til ravioli? Mange hilsner Lis

    Svar
    • Søren

      Hej Lis
      Jeg har ikke selv prøvet at fryse en portion pastadej, så det må komme an på en prøve.
      Dog kan jeg læse at frisk pasta fra supermarkederne godt kan fryses, så måske kan det lade sig gøre selv om du ikke har alle mulige e-numre i din dej :-).
      Jeg håber du vil gøre mig den store tjeneste at skrive hvordan resultatet bliver hvis fryser dejen??
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
      • Lis Lykke Gregersen

        Hej Søren
        Tak for svar – jeg vender tilbage med resultater, når jeg har forsøgt med frysning af dejen 🙂
        Mange hilsner Lis

        Svar
      • Laeta Nuith

        Jeg har, tidliere, frosset fersk KØBEPasta – med succes!
        Op til 3 mdr.

        Har oså frosset HJ.LAVET pasta (lasagne-plader) m. succes.
        JEG FORKOGTE pladerne – 1 minut, i letsaltet vand – førend jeg lagde lasanen sammen – af fuldt nedkølede saucer.

        Helt konkret, så frøs jeg en række “mini”-lasagner, i alu-folie-forme, m. låg.
        Formene pakkes i hus.film …og et lag alm. alu-køkkenfolie – for, at reducere minimere risikoen for freezer-burn.

        De blev bagt – TØET – i miniovn/toaster-oven:
        20-30 min. – ved 200 gr. C.

        De smagte fint.

        Svar
        • Søren Willadsen

          Hej Laeta
          Super god ide, og tak for tippet om pasta :-).
          Bedste hilsner
          Søren

          Svar
  14. Ditte

    Fantastisk god opskrift 🙂 tusind tak for den!

    Svar
    • Søren

      Hej Ditte
      Rigtig mange tak, og fordi du også skrev på bloggen :-).
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  15. Jakob

    Hej
    Udover at pasta kan holde sig i længere tid hvis det får lov at tørre, er der så andre fordele i at lade pastaen tørre inden tilberedning? Evt. forbedret smag, konsistens eller lignende?

    Svar
    • Søren

      Hej Jakob
      Der sker efter min erfaring ingen ændring i smagen. Hvad angår konsistens når den koges er jeg selv i tvivl om, da jeg stadig har tilgode selv, at tørre pastaen. Men umiddelbart tænker jeg det ikke.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  16. Alexander

    Super god opskrift!
    Jeg er en ung kokkeelev, og jeg er simpelthen bare så glad for opskrifterne her på siden. De er nemme at forstå og udførelsen er godt skrevet. Min pasta blev lækker, men jeg undre mig over om man evt kan gøre noget ved vandet man koger det i, for at give mere smag til pastaen?

    Svar
    • Søren Willadsen

      Hej Alexander
      Tusinde tak for din store ros, hvilket jeg er rigtig glad for at læse :-).
      Istedet for at tilsætte noget til vandet kan man tilsætte mere smag i selve pastaen som eksempelvis hvidløg, citron, spinat, blæksprutteblæk og andet.
      Jeg har holdt mig meget traditionelt til opskriften, hvor pastaen koges i meget saltet vand.
      Måske citronsaft eller et par hvidløgsfed vil give ekstra smag, hvis du koger vandet med det i?
      Finder du frem til noget må du meget gerne smide en kommentar, hvilket du selvfølgelig altid er velkommen til:-).
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  17. Nelli

    Hej søren, Hvis det skal være fuldkornslasangeplader hvilket mel anbefaler du så og kan denne opskrift så stadig bruges?

    Svar
    • Søren Willadsen

      Hej Nelli
      Jeg har ikke selv lavet den med fuldkornspasta, men jeg tror at du skal bruge 200 g Tipo00 og 100 g fuldkornmel.
      Virker dejen for tør skal du tilsætte en anelse vand.
      God fornøjelse og du må meget gerne skrive om resultatet.
      De bedste hilsner
      Søren

      Svar
  18. Katja

    5 stars
    Virkelig let dej at arbejde med. Første opskrift fra din side, jeg har prøvet, men er gået i gang med at læse andre opskrifter nu…

    Svar
    • Søren Willadsen

      Hej Katja
      Dejligt at læse den er pastadejen er nem at arbejde med. Og tak fordi du læsere videre på bloggen.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  19. Karin Grantzau

    Hvis jeg gerne vil fryse min færdige pasta i den form den skal tilberedes i, skal den så tørres først, og i bekræftende fald, hvor længe anbefaler du?

    Svar
    • Søren Willadsen

      Hej Karin
      Det burde ikke være nødvendigt at tørre pastaen før den skal fryses.
      Nu skriver du i den form den skal tilberedes i. Hvilken pasta type vil du lave ud af pasta dejen?
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
      • Karin Grantzau

        Gnocchi fx. Meget dekorativ og passer godt til mindre retter

        Svar
    • Laila

      4 stars
      Hej Søren
      Tak for den udførlige (næsten) opskrift på pasta. Jeg skriver næsten i parentes’, fordi jeg gerne vil have et hint om hvordan dejen skal føles. Ved det nok er svært at forklare, men jeg tror måske min altid bliver for tør🙈 Og så når jeg aldrig har følt en færdig masse, er det jo svært at vudere. Giver det nogen mening??? Jeg er ret så ny i pasta 😳mvh Laila

      Svar
      • Søren Willadsen

        Hej Laila

        Jeg tror jeg forstår hvad du mener, især når det er første gang.
        En pastadej er “næsten” ikke klæbrig som en brøddej eller småkagedej. Det er ikke en elastisk dej, da den er lidt fast i det og nem at håndtere.
        Hvis den begynder at smuldre er der for lidt væde i. Det fornemmer du når du ælter den, og kan derfor tilsætte meget lidt vand ad gangen.
        Jeg håber det er et okay vejledende svar, ellers skriver du igen :-).

        Bedste hilsner
        Søren

        Svar
  20. Jacob Saaby Nielsen

    Kan man bruge en røremaskine til at ælte dejen, i stedet for at gøre det ved håndkraft, eller ødelægger det noget?

    Svar
    • Søren Willadsen

      Hej Jacob
      Ups der er jeg dig faktisk svar skyldig, da jeg endnu ikke har forsøgt at bruge en røremaskine til pastadej. Men jeg fandt noget på nettet nærmere bestemt HWLarsen som skriver at man samler alle ingredienserne i en røremaskinens skål, og starter med at køre med K-spaden og dernæst skifter til rørekrogen når dejen har samlet sig.
      Hvis du prøver og det lykkes må du meget gerne skrive igen 😊.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  21. Jesper Kjeldsen

    Hvordan laver man så Past der er hård og kan gemmes. Ligesom pasta (ikke frisk) man køber i dagligvarebutikker?

    Svar
    • Søren Willadsen

      Hej Jesper
      Jeg har endnu selv til gode at tørre det.
      Men jeg mener du hænger det indtil det er tørt, og du dernæst kan gemme det.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
      • Jesper Kjeldsen

        Det er desværre ikke korrekt. Efter jeg tørrede det, er det blot meget skrøbeligt, og knækker meget nemt.
        Kan du finde hemmeligheden?

        Svar
        • Søren Willadsen

          Hej Jesper
          Jeg prøver at dykke ned i nogen ting. Er dog lige i dag kommet hjemmet hjem efter en 1½ dags rejse til Danmark, og skal lige have rystet rejsestøvet af mig 😊.
          Søren

          Svar
  22. James Hunt

    Hej
    Tak for en fantastisk opskrift. Jeg så en homepro kok på youtube som puttede Pasta plader i iskoldt vand lige efter kogning. Giver det mening

    De bedste hilsner James

    Svar
    • Søren Willadsen

      Hej James
      Tusinde tak :-).
      Hvis det var til lasagne kan det måske give mening for, at stoppe kogeprocessen. Jeg har tidligere forsøgt, at skylle eksempelvis spaghetti i koldt vand, hvilket ikke var noget godt resultat.
      Jeg kommer altid en anelse olie i kogevandet, hvilket jeg synes giver et godt resultat.
      De bedste hilsner
      Søren

      Svar

Trackbacks/Pingbacks

  1. Cannelloni med Laks | - […] synes den er mere fyldig kan godt være. Har du nu ikke tid eller overskud til, at lave din…

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Jeg hedder Søren og står bag GASTROmad som jeg startede i foråret 2011.
Jeg er bosat på Fanø ud for Vadehavet.
På GASTROmad finder du flere hundrede gennemprøvede og spændende opskrifter om både hverdagsmad og gæstemad.
Du kan ligeledes læse om madanmeldelser, vinanmeldelser, rejser og anmeldelser af køkkengadgets.

Jeg er desuden medforfatter på kogebogen Mad med Røg.

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!