og

Saltede mandler

af | 16. jan 2013 | Appetizer, Opskrifter, Tilbehør

Saltede mandler hjemmelavet

Saltede mandler er en let og nem snack man selv kan lave. Jeg har lavet denne opskrift på saltede mandler på to måder.

En version med fransk havsalt og en anden version med salt og spansk røget paprika. Den røgede version af saltede mandler giver en ekstra røget smag til mandlerne. De er utrolig nemme selv at lave og som i min opskrift  kan varieres på forskellige måder. Når jeg laver mine saltede mandler er det rigtig svært at holde fingrene fra dem, da de smager utrolig godt.

Saltede mandler er en super lækker snack du kan bruge når du får gæster eller bare når det skal hygges lidt. Saltede mandler kan holde sig i op til 2 uger, selv om jeg tvivler på at det kan lade sig gøre.

Som sagt er det super nemt at lave sine egne saltede mandler, som udover de smager skønt også er langt langt billigere selv at lave end købte. Det tager i omkring 40 minutter i alt at lave mandlerne, hvorefter de skal køle af inden de er helt perfekte.

Opskrift på saltede mandler.

Saltede mandler

Saltede mandler er en super lækker snack du kan bruge når du får gæster eller bare når det skal hygges lidt.
4.07 fra 15 stemmer
Udskriv Pin Bedøm
Ret: Opskrift, Appetizer, Tilbehør
Køkken: Dansk
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Samlet tid: 40 minutter
Antal: 200 gram
Forfatter: Søren Willadsen

Ingredienser

Saltede mandler

  • 200 g. mandler med skind
  • spsk fransk havsalt eller groft salt
  • 2 dl. vand

Mandler med røget paprika

  • 200 g. mandler med skind
  • spsk fransk havsalt eller groft salt
  • 2 dl. vand
  • spsk spansk røget paprika kan købet i specialbutikker

Sådan gør du

  • Kog vandet med saltet i til saltet er opløst.
  • Tilsæt mandlerne og lad det koge op igen.
  • Hvis det er paprika mandler tilsættes paprikaen efter, at saltet er opløst.
  • Tag gryden af varmen og lad det stå med låg på i 15 minutter.
  • Si derefter vandet fra og hæld mandlerne ud på en bageplade.
  • Sæt dem i ovnen i 20 minutter ved 150 grader.
  • Tjek dem undervejs.
  • Tag dem ud af ovnen, og lad dem køle af inden du begynder at spise af dem.

Noter

Saltede mandler kan holde sig i 1 – 2 uger i en lufttæt beholder. Men husk, at de skal være kølet helt ned inden de kommes i en beholder.
Har du prøvet en af opskrifterne?Mention @gastromad or tag #gastromad!

Opskrift på saltede mandler.

Saltede mandler

Lad mandlerne køle helt af inden de kommes i en beholder.

Paprika mandler

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

40 Kommentarer

  1. Nina

    Mmmm, virkelig gode !!!

    Svar
    • Søren

      Takker :-).

      Svar
  2. Lars Hansson

    Virker det også med andre nødder?
    Cashew, para, hassel?

    Svar
    • Søren

      Hej Lars
      Jeg har ikke prøvet med andet end mandler. Måske kan du bruge cashew, da man kan købe saltede cashew nødder. Hvis du prøver dig frem, må du meget gerne fortæller om resultatet.
      /Søren

      Svar
      • Lars Hansson

        Jeg prøver. Jeg har lige været i Indien og har hjembragt flere kilo usaltede cahews. Derude har jeg fået dem serveret med honning og salt, men når jeg selv prøver at lave det, ender jeg med en bunke klistrede cashews. Smagen fejler dog ikke noget.

        Svar
        • Søren

          Det med honning og salt har jeg ikke selv forsøgt med, men lyder som en lækker snack.

          Svar
  3. Frederik Kreutzer

    Fantastisk opskrift, de bliver lige som de skal. Jeg var lidt nervøs lige da de kom ud, da de stadig var seje. Men så tørrede de og blev helt perfekte.
    Ps. Hvilke par hvidvine kan du forslå til saltede mandler?
    /Søren

    Svar
    • Søren

      Tak for rosen. Jeg har prøvet det samme, at de i starten virker enten som om de ikke har gået nok, eller er for seje. Som regel skal de lige køle ned inden de er klar.
      /Søren

      Svar
  4. Tine Hallen

    Super lækre!! Er nu i gang med anden portion. Denne gang med røget paprika.
    Din version af saltede mandler er HELT sikkert og uden tvivl de bedste jeg har fået.

    Svar
    • Søren

      Tusinde TAK Tine. Altid skønt med ros :-).
      /Søren

      Svar
  5. Irene

    Har netop sat en bageplade saltmandler i ovnen, glæder mig til at smage resultatet.

    Svar
    • Søren

      Mums, glæder mig til at høre, hvordan de blev 🙂
      /Søren

      Svar
      • Irene

        De blev rigtig gode, fik komplimenter fra mine gæster og sidder og guffer resten i mig nu. Det er ikke sidste gang, jeg laver dem. God søndag!

        Svar
        • Søren

          Super :-). Og i lige måde.

          Svar
  6. ulla

    Jeg skal prøve opskriften, har forsøgt et par gange før med en anden opskrift, syntes ikke mandlerne var saltede nok. Håber det bliver bedre med denne her opskrift. Jeg har lige købt baconsalt kunne godt tænke mig at prøve det af også.

    Svar
    • Søren

      Hej Ulla
      Indtil videre har jeg kun fået gode tilbagemeldinger på opskriften.
      Baconsalt lyder interessant. Hvor har du købt det henne?
      Mange hilsner
      Søren

      Svar
  7. Birgitte

    Hej Søren
    Hvordan anbefaler du at de opbevares, hvis de laves nogle dage før de skal spises?
    Venlige hilsner
    Birgitte

    Svar
    • Søren

      Hej Birgitte
      Jeg opbevarer dem i en lufttæt beholder uden direkte sollys. De kan holde sig et par uger, hvis det kan lade sig gøre :-).
      Venlige hilsner
      Søren

      Svar
  8. Gitte

    Har du en opskrift på mandler med lakridspulver. Kan kun finde nogen med chokolade…

    Svar
    • Søren

      Hej Gitte
      Jeg har desværre ingen med lakridspulver og mandler.

      Uden jeg ved det ville jeg prøve mig frem, f.eks. når mandlerne har været i ovnen uden salt, at hælde dem i en pose med lakridspulver og blande det godt.

      Mange hilsner
      Søren

      Svar
  9. Kristine

    Kan de laves med alm paprika????

    Svar
    • Søren

      Det kan de sagtens :-).

      Svar
  10. Morten Oppenlænder

    Prøv at tilsætte 1 stang frisk rosmarin og 1 chili. Det giver dem lige lidt “kant”

    Svar
    • Søren

      Tak for tippet, hvilket skal prøves :-).
      /Søren

      Svar
  11. Kaj

    Har brugt opskriften på afskallede hasselnødder – meget fint resultat

    Svar
    • Søren

      Lyder super, at opskriften kan bruges til andet end mandler.

      Glædelig jul og godt nytår.
      Søren

      Svar
  12. Mia

    Muuums de er gode!! ?

    Svar
    • Søren

      Mange tak Mia :-).
      Bedste sommer hilsner
      Søren

      Svar
  13. Nit

    Opskriften er ubrugelig. Nu har jeg spildt 600 gram mandler på at følge den. Først bagte jeg i 17 minutter. Totalt ødelagte mandler. Så i 11 minutter. Samme resultat. Spild af ressourcer og tid. Øv.

    Svar
    • Søren

      Hej Nit
      Det er rigtig ærgerlig. Du er den første hvor det er mislykkedes for. Øv Øv. Har du fulgt opskriften? Mandlerne skal desuden være kølet ned før de er sprøde.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  14. Sofie

    Hej, kan man godt anvende fint salt i stedet for groft? Hvis ja, er det så den samme mængde?

    Svar
    • Søren

      Hej Sofie
      Du kan godt anvende fint salt, og bare brug samme mængde som jeg har skrevet :-).
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  15. John

    Virker hver gang og knægten herhjemme synes også de er fantastiske 👍

    Svar
    • Søren

      Hej John
      Rigtig dejligt at vide :-).
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  16. Thomas Holmehøj

    Cashew-nødder virker også fint med opskriften. Jeg fandt ud af jeg var en saltgris, så brugte lige en smule mere 😀 tak for en god opskrift

    Svar
    • Søren

      Hej Thomas
      Mange tak for tippet og rosen. Elsker selv cashew nødder og gerne med masser af salt :-).
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  17. Kia Rasmussen

    Har lavet din variation i flere år – med og uden røget paprika – og jeg laver altid for lidt 🙄

    Svar
    • Søren Willadsen

      Hej Kia
      Det er jeg glad for at læse, næste gang må du lave triple portion af saltede mandler.
      Bedste hilsner og godt nytår
      Søren

      Svar
  18. Bent

    1 star
    De er da alt alt alt for salte. måtte skylle dem før de var spiselige. Skulle de være tsk i stedet for spiseske? men så var de da også gode!

    Svar
    • Søren Willadsen

      Hej Bent
      Nej, det er spiseske, og de skal være salte. Jeg har selv for nyligt, lavet to portioner af min egen opskrift, uden problemer.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar

Trackbacks/Pingbacks

  1. Sunde snacks? - [...] mandler er rigtigt lækre og supernemme at lave: Saltede mandler | GASTROmad Børnetøj sælges Barnedåbsinvitationer til salg Svar med…
  2. Hjemmelavede saltmandler - AlexiaDahl.com | AlexiaDahl.com - […] kan det gøres selv, og ret let, vi fulgte denne opskrift på hjemmelavede saltmandler fra Gastromad.  Alt der skal…
  3. Opskrift - Blomkålssalat af nye blomkål | - […] 1 dl. mandler, evt. saltede mandler. […]
  4. Forslag til nytårs menuen | - […] Saltede Mandler – den bedste af alle opskrifter. […]

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Jeg hedder Søren og står bag GASTROmad som jeg startede i foråret 2011.
Jeg er bosat på Fanø ud for Vadehavet.
På GASTROmad finder du flere hundrede gennemprøvede og spændende opskrifter om både hverdagsmad og gæstemad.
Du kan ligeledes læse om madanmeldelser, vinanmeldelser, rejser og anmeldelser af køkkengadgets.

Jeg er desuden medforfatter på kogebogen Mad med Røg.

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!