Du kan på denne side finde links til de opskrifter, der omhandler syltning og konservering, som f.eks. fremstilling af pestoer, kompot, kapers, safter og meget andet. Jeg har indtil nu valgt, at udgive siden som den er, uden billeder under hver enkelt opskrift.

Sylteting

Jeg er med tiden begyndt, at samle flere frø, urter, planter i naturen eller sår dem hjemme, som jeg både bruger i madlavningen eller sylter eller konserverer til senere brug. For mig er det en fornøjelse, at lede og finde mange spændende ting i naturen og bruge tid på, at arbejde med forskellige urter o.lign..

Vadehavsområdet, hvor jeg er bosiddende rummer rige mængder af forskellige urter, blomster, skaldyr og andre spændende ting, der er lige til at plukke og tilberede.

Den plante jeg har dyrket i flest år er basilikum og har lavet min egen basilikumpesto de sidste 13 år.

Hvis du har nogen bestemte metoder, teknikker eller ideer er du meget velkommen til, at dele det med os andre.

Syltede Agurker:

Syltede agurker hører da til i et hver hjem, eller køleskab. Især de hjemmelavede i en større udgave end de købte.

Syltede grønne Asparges:

Syltede grønne asparges fik jeg første gang på den nu lukkede Aarøsund Badehotel, som jeg skulle eksperimenterer med, da jeg kom hjem. De passer godt til f.eks. oksekød, kalv, lam, kylling, hvor man ønsker en anden form for syrlig tilbehør end f.eks. asier.

Asparges Olie:

Asparges olie er en perfekt måde, at lave sin egen hjemmelavet mayonnaise med smag af skønne hvide asparges.

Hvide Asparges, Syltede:

Hvordan kan man få hvide asparges hele året rundt. Ved, at lave en let syltelage som de kan ligge i til næste forår.

Basilikumpesto:

Basilikummen kan erstattes af andre urter, som løvstikke, salvie, salturt m.fl. efter, hvad man synes der kan være godt, at gemme i en pesto.

Syltede Chili:

Fremfor tørrede chilier kan du nemt sylte dine hjemmedyrkede chilier.

Havtorn Kompot:

Havtorn er et fantastisk bær, der indeholder store mængder c – vitamin. Bærret passer rigtig godt i f.eks. en kompot som her.

Havtorn Sirup:

Brug siruppen til desserter, i supper, til youghurt, i smoothies, som dressing over is eller f.eks. i saucer som en syrlig Gastrik.

Hokkaido Chutney:

Fra tidlig efterår til sen forår bugner butikkerne med hokkaidoer. Det tager ikke lang til, at lave sin egen lækre chutney til sin Boller i karry af hokkaidoer.

Hyldeblomst:

Under hyldeblomster kan du finde opskrift på hyldeblomstsaft, hyldeblomstsalt, hyldeblomstsukker og hyldeblomsteddike. Alle sammen ingredienser jeg har haft stor glæde af til, at give maden et ekstra krydderi.

Hyldebæreddike- og sirup:

Udover, at lave saft af hyldebær kan de også bruges til rigtig gode eddiker og sirup.

Ketchup – Den hjemmelavet:

Denne ketchup er uovertruffen om sommeren til, at par rigtig gode oksekødspølser. Du kan som jeg skriver i opskriften undlade, at røge tomaterne, så den ikke bliver for røget i smagen.

Kimchi:

Kimchi er den lækre lidt stærkt krydrede version af sauerkraut.

Syltede Kirsebær:

Syltede kirsebær er utrolig skønne, at gemme til vintermånederne, hvor de kan bruges til forskellige desserter eller i gløggen.

Kvæde Kompot:

Kvæde kompot er en utrolig lækker kompot, som kan bruges i stedet for en chutney eller lignende. Den passer rigtig godt til kylling og lam.

Løgchutney:

Løgchutney er en skøn chutney eller kompot, der kan bruges til både lamme og kalvekød, gryderetter med masser af krydderier i.

Ramsløgpesto:

Ramsløgpesto bør der være i ethvert køleskab. Smagen er purløg og hvidløg i en pesto er skøn og passer til mange forskellige retter, eller bare med brød til.

Ramsløgskapers:

Syltede ramsløgsfrø er virkelig delikate og ganske få af dem giver en lækker hvidløgssmag til retten.

Fermenteret Ramsløgsblade:

Fermenterede ramsløgsblade kan bruges som tilbehør til f.eks. fisk og skaldyr.

Syltede blomsterknopper af ramsløg:

Hvis du har smagt ramsløgets blomsterknopper er denne metode ideel til, at gemme den stærke hvidløgssmag til vintermaden.

Ramsløg Olie:

Ramsløg olie bruger jeg ofte i grillede grøntsager, salater eller i lammeretter. Den kan også bruges i en ramsløg mayonnaise.

Rødbeder, Syltede:

Syltede rødbeder hører jo til i et hver hjem. Faktisk er de utrolig nemme selv, at lave og så kan du variere dem efter din smag.

Rødkål, hjemmelavet:

Hjemmelavet rødkål kan laves med lige nøjagtige de kryddier du synes der skal i en rødkål.

Salturt Pesto:

Salturt pesto er med tiden blevet min favorit pesto, da den pga. salturten har en frisk saltagtig smag. Jeg har i denne pesto holdt lidt igen med osten.

Sauerkraut:

Sauerkraut eller surkål er skøn syrlig fermenteret hvidkål mange kender fra især Tyskland.

Syltet Salturt:

Salturt kan godt syltes, men mister desværre med tiden noget af dens flotte grønne farver.

Kapers af Tallerkensmækker frø:

Tallerkensmækkeren er blevet min nye ven i haven. Blade og blomsterne bruger jeg som spiselig pynt til maden. Frøene bruges syltes og bruges senere som kapers.

Tomat Chutney:

Denne tomatchutney har en behagelig aromatisk duft af Indien, og vil matche forskellige risretter perfekt. Den kan også bruges til et par kedelige kogte kartofler.

HenKogte Tomater/Flåede tomater:

Laver jeg hvert år, og smager langt bedre end flåede tomater på dåse. Jeg kan varierer mængden af krydderurter efter behov.


Kommentarer

Syltning og Konservering — Ingen kommentarer

Skriv meget gerne en kommentar til opskriften eller bloggen