og

Tarte Tatin med Æbler

af | 4. dec 2020 | Bagning, Desserter, Efterår, Opskrifter

Fransk Tarte Tatin

Tarte Tatin er en skøn klassisk fransk æbletærte der bages på hovedet, da fyldet ligger nederst, og vendes når den serveres. Tærten smager dejligt lækker af æbler.

Den klassiske franske tærte Tarte Tatin der bages upside – down kan laves med forskellige ingredienser, hvor jeg i denne har brugt syrlige danske æbler. Opskriften ville derfor på fransk i virkeligheden hedde Tarte aux Pommes som betyder æbletærte.

Æblerne jeg brugte i denne tarte tatin er danske æbler Belle de Boskoop æbler, der har en tilpas syre og aromatisk smag, som passer fantastiske godt til denne tærte med æbler. Belle de Boskoop æbler er klassiske madæbler.
Disse er i sæson i efteråret. Man kan også bruge Rød Aroma, Elstar eller Rød Ingrid Marie æbler.
De bedste æbler at bruge i en æbletærte er de er faste og lidt syrlige i smagen. Såfremt de ikke er faste, falder de nemt for meget sammen og bliver mere til en æblegrød.

Jeg har valgt at dele en halv vaniljestang som jeg lægger ovenpå det karamelliseret sukker inden æblerne placeres ovenpå. Det giver en ekstra dejlig smag til tarte tatin med æbler.
Man kan også flambere æblerne med calvados, som er en fransk æblebrændevin, hvilket gør æblerne endnu bedre.

Andre skønne desserter: RabarberTærte // Panna Cotta // CitronTærte // Pære Belle Helene

Fransk Tarte Tatin

Tarte Tatin Nem opskrift på ægte fransk æbletærte

Tarte Tatin er en skøn klassisk fransk æbletærte der bages på hovedet, da fyldet ligger nederst, og vendes når den serveres. Tærten smager dejligt lækker af æbler.
4.67 fra 3 stemmer
Udskriv Pin Bedøm
Ret: Opskrift, Bagning, Dessert
Køkken: Fransk
Forb. tid: 40 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Hviletid: 15 minutter
Samlet tid: 1 time 25 minutter
Antal: 6 personer
Forfatter: Søren Willadsen

Ingredienser

Mørdej (kan købes i supermarkeder)

  • 250 g. hvedemel
  • 80 g. flormelis
  • 180 g. koldt smør
  • 1 stk. æg

Fyld

  • 6 danske faste madæbler
  • Sukker
  • 125 g. smør
  • 1 knivspids salt
  • ½ stk. flækket vaniljestang

Sådan gør du

Mørdej

  • Bland hvedemel og flormelis i en skål.
  • Smuldrer smørret i blandingen og dernæst kommes ægget i.
  • Saml dejen, den skal ikke æltes.
  • Lad dernæst dejen hvile i køleskabet i 1 time.
  • Tak mørdejen ud af køleskabet 15 minutter inden den skal rulles ud.

Tarte Tatin

  • Skræl æblerne, del dem i kvarte og skær kærnehuset af hver kvarte.
  • Strøg sukkeret i et jævnt lag på panden så denne er dækket.
  • Varm panden op ved middelvarme indtil sukkeret smelter. Undlad at røre i det.
  • Når sukkeret er smeltet til karamel kommes smørret i sammen med salt, som skal bruse op, hvorefter man rører kort varigt rundt i karamel massen.
  • Tag panden af varmen og placer flækkede vaniljestang ved i massen.
  • Fordel æblerne med den buede side nedad. Læg dem meget tæt på hinanden. De resterende æbler fordeles ovenpå de nederste, som bliver til de øverste når tærten er færdig.
  • Undervejs trækker æblerne sig lidt sammen, hvor man kan skubbe dem tættere mod hinanden.
  • Tænd for ovnen ved 180 grader uden varmluft.
  • Sluk for varmen, og stil panden tilbage på komfuret i 5 – 10 minutter.
  • Tag dernæst panden af, og lad den køle lidt af i 15 minutter.
  • Rul mørdejen ud så den passer til panden plus siderne på panden.
  • Læg mørdejen over æblerne og tryk den ned langs siderne.
  • Prik mørdejen flere steder med en spids kniv, så dampen slipper ud når den bages.
  • Sæt panden i ovnen og lad den bage ved de 180 grader uden varmluft i 25 minutter indtil overfladen er gylden.
  • Tag panden ud af ovnen, og lad den køle af i ca. 15 minutter.
  • Placer en stor tallerken over panden, og vend denne rundt så Tarte Tartin løsner sig fra panden med de karamelliserede æbler på toppen og nu mørdejen i bunden.

Noter

Server Tarte Tatin som dessert med et glas calvados eller portvin til, eller til eftermiddagskaffen.
Man kan både servere den sammen med en lækker vaniljeis, en ved creme fraiche eller natural.
Har du prøvet en af opskrifterne?Mention @gastromad or tag #gastromad!

Hvilken dej skal der bruges i en Tarte Tatin?

Dejen jeg har brugt til æble tærten, er en hjemmelavet mørdej, som er utrolig nem at lave, da den ikke skal æltes, men samles.
Den kan minde om en vaniljekransedej.
Hvis man nu ikke har mod eller tid til lave sin egen mørdej, kan man nemt bruge en købe mørdej fra supermarkedet.

Tarte tatin kan som sagt lave på mange måder og udover æbler kan den også laves med pære, svesker og hvad man måske selv har lyst at lege med.

Den franske æbletærte Tarte Tatin kan være lidt vanskelig at lave, hvis man kommer til at koge æblerne for meget. Æblerne kan komme til at sidde fast på panden når denne vendes.

Server tærten med æbler som dessert med et glas calvados eller portvin til, eller til eftermiddagskaffen.
Man kan både servere den sammen med en lækker Vaniljeis, en ved creme fraiche eller naturel.

Tarte Tatin fransk æbletærte

Server Tarte Tatin som dessert med et glas calvados eller portvin til, eller til eftermiddagskaffen.
Man kan både servere den sammen med en lækker vaniljeis, en ved creme fraiche eller natural.

Sukker til fransk æble tærte

Dæk panden med sukkeret som varmes op og karamelliseres inden smørret tilsættes.

Æbler til tarte tatin

Skræl æblerne og skær dem i både, hvorefter de placeres ovenpå den karamelliseret sukker.

Mørdej over æbler til fransk æbletærte

Rul mørdejen ud og skær den til så den dækker æblerne og kan presses ned langs siderne på panden.

Bag tarte tatin i ovnen

Bag Tarte Tatin i ovnen, og vend den på en tallerken så æblerne kommer op ad ved servering.

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

4 Kommentarer

  1. Karin

    5 stars
    Rigtig god 🙂

    Svar
    • Søren Willadsen

      Hej Karin
      Tusinde tak :-).
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  2. Re jensen

    Hej Søren, synes altid at jeg skal fjerne vandet fra æblerne efter de er blevet bagt sammen med sukker og smør selvom jeg prikker nogle små hule i dejen. Tarte bliver ok men det er lidt irriterende for så bliver karamelisering ikke som det skal være. Hvad med at bage æblestykker før, fjerne vand og forsigtigt lægge dem på faden med karamel og bage videre. Vil det tage meget af æblernes smag ? Og hvad er endelig den bedste æble sort som ikke frigiver alt for meget vand? Hvad er din erfaring? Og hvad er grund til at man vælge at bruge lidt vand i dej eller ikke? På forhånd tak 🤗

    Svar
    • Søren Willadsen

      Hej Re
      Hvis du vil undgå den væde i æblerne kan du forsøge at give dem lidt tid i ovnen inden, du placerer dem på karamellen. Jeg har ikke selv oplevet at æblerne afgiver meget væde, som var et problem for karamellen.
      Jeg vælger som regel deciderede madæbler som Belle de Boskoop som er et klassisk madæble eller Elstar.
      Du kan bruge lidt vand i en mørdej, hvis den er for tør når den er samlet med de almindelige ingredienser.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Jeg hedder Søren og står bag GASTROmad som jeg startede i foråret 2011.
Jeg er bosat på Fanø ud for Vadehavet.
På GASTROmad finder du flere hundrede gennemprøvede og spændende opskrifter om både hverdagsmad og gæstemad.
Du kan ligeledes læse om madanmeldelser, vinanmeldelser, rejser og anmeldelser af køkkengadgets.

Jeg er desuden medforfatter på kogebogen Mad med Røg.

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!