og
Thairuller af rispapir

Hjemmelavede Thai ruller får mig til, at tænke på foråret. Kalenderen siger april, men temperaturen siger noget andet. Mon et par thai ruller kunne få temperaturen til, at stige et par grader.

Thai ruller er lavet af rispapir plader, der lægges i varmt vand i ½ minut og fyldes med de ting du har lyst til, hvorefter de rulles. De skal ikke steges, men bare spises som de er. Rispapiret er utrolig nemt, at arbejde med og det tager ca. 1½ minut, at lave en rulle. Jeg har i nedenstående opskrift brugt sauterede tigerrejer, tyndt skårne grøntsager, glasnudler og en god hjemmelavet thai dip sauce. Husk, at grøntsagerne skal snittes fint, da de ikke skal tilberedes.

Rullerne kan tages med som picnic, bruges som forret eller hovedret eller til et Asiatisk inspireret bord. Rullerne kan sagtens holde sig i køleskabet et par dage. Når de ligger op af hinanden kan de klistre lidt sammen, men dette løses ved at fugte rullerne lidt vand.

Rispapir kan købes i asiatiske specialforretninger. Om supermarkeder som Bilka, Føtex eller Kvickly har dem er jeg ikke klar over. De fås i flere forskellige størrelser, disse jeg har brugt er 22 cm x 22 cm. De fås både som firkantede og runde.

Prøv også: Thai Fiskefrikadeller

Thairuller
Rispapir

Ingredienser til 1 rulle:

  • 1 stk rispapir.
  • 1 tigerreje, der er sauteret på panden, og skåret på langs.
  • Frisk hakket koriander.
  • Tyndt skårne gulerods stænger.
  • Tyndt skårne squash stænger.
  • Tyndt skårne pebersnacks i stænger.
  • Friske spinat blade. 
  • Tilberedte risnudler. (Disse koges i vand til al dente og stilles på køl).
  • Tangsalat. (Kan købes ved forskellige fiskehandlere).
  • Enoki svampe.

Fremgangsmåde:

Læg rispapiret i blød i 30 sekunder i varmt vand. Læg det efterfølgende på en overflade de ikke klistrer sig fast til. Læg de ønskede ingredienser ca. 1/3 fra bunden af rispapiret. Hæld til sidst lidt thai sauce over og rul dem ved, at folde den ene side over, dernæst den anden og rul fra bunden af som vist nedenunder.

Sådan laver man thai rulle

Thai Dip Sauce:

  • ½ dl soyasauce.
  • Saften fra 1 lime.
  • ½ tsk revet ingefær.
  • 1/4 birdseye chili skåret i skiver med kerner.
  • 1 tsk fishsauce.
  • 1 tsk oystersauce.
  • 1/4 dl sød soya sauce fra Thailand (kan købes i asiatiske forretninger).

Fremgangsmåde:

Bland det hele sammen og lad det stå og trække i en times tid.

Thairulle med Thai Dip Sauce

Rispapir ruller

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

14 Kommentarer

  1. Kristian

    Nøj det ser lækkert ud.
    Pudsigt at vi var nede og handle igår og også lige har købt rispapir til selv at lave selvsamme ruller 🙂 dog med kylling.

    Svar
    • Søren

      Tak Kristian. Mums, kylling i thairuller er også gode :-).
      /Søren

      Svar
  2. Connie

    Super lækkert,det vil jeg afprøve.Mon ikke rispapir kan købes i Thaibutikken på Gl.Vardevej i Esbjerg?

    Svar
    • Søren

      Tak :-).
      Jeg vil mene du kan købe dem i den Thailandske. Jeg har købt i den vietnamesiske i Strandbygade, der hvor der lå en genbrugsforretning, ellers ligger der en Asiatisk i Jernbanegade.

      Svar
  3. mariasuh

    Elsker friske forårsruller. Prøv at dyppe dine rispapirplader kort i koldt vand, så de bare får fugten. Læg derefter dine ingredienser på, og så er pladen blevet blød nok til at rulle. På den måde er pladen nemmere at arbejde med, og der er knap så meget vand på din tallerken.

    Svar
    • Søren

      Tak skal du have for tippet. Det vil jeg prøve næste gang.
      /Søren

      Svar
  4. Irene

    Rigtig spændende opskrift. Vi bestiller altid disse friske ruller, når vi køber vietnamesisk take away – måske var det på tide at prøve ay alve dem selv. Jeg studser lidt ved dipsaucen: Hvilken smag giver/har thaisoyasaucen i forhold til almindelig soyasauce? Og når du skriver, at man skal bruge 1/4, er det så ud af en deciliter?

    Svar
    • Søren

      Hej Irene
      Du har helt ret i det er i forhold til dl, hvilket er rettet. Jeg har ydermere tilrettet den thailandske soyasauce, som hedder Sweet Soya Sauce, men er fra Thailand. Den er meget tyk og knap så salt, som en almindelig, men sød synes jeg ikke den er, men den har en anden soya smag.
      /Søren

      Svar
      • Irene

        Hej Søren, tænkte nok, det var 1/4 dl 😉 og tak for input om soyasaucen, mon ikke den er at finde i et Vesterbros kinesiske eller thailandske supermarkeder.

        Svar
        • Søren

          Jeg vil gætte på du næsten kan falde over den på Vesterbro :-0.

          Svar
  5. Piskeriset

    Det er en af mine yndlings-hverdagsretter – så hurtigt at lave og superlækkert. Jeg bruger ofte en lun peanutsauce til 🙂

    Svar
    • Søren

      Ja, retten er lækker og nem, at lave. Jeg har brugt peanutsauce når jeg har haft svinekød eller kylling. Jeg laver den ud af almindelig peanutbutter. Hvordan laver du din?

      Svar
      • Piskeriset

        Enten ud af peanutbutter – eller hvis det skal gå rigtig stærkt, så kan jeg godt finde på at købe en peanutsauce i supermarkedet. Har fundet en, som jeg godt kan lide, selvom det er et færdigprodukt 🙂

        Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Jeg hedder Søren og står bag GASTROmad som jeg startede i foråret 2011.
Jeg er bosat på Fanø ud for Vadehavet.
På GASTROmad finder du flere hundrede gennemprøvede og spændende opskrifter om både hverdagsmad og gæstemad.
Du kan ligeledes læse om madanmeldelser, vinanmeldelser, rejser og anmeldelser af køkkengadgets.

Jeg er desuden medforfatter på kogebogen Mad med Røg.

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!