Henkogte tomater
Kan lykken være, at gemme ens egne solmodnede drivhustomater til vinter og forår? For mig er det en form for lykke da disse "flåede" tomater er langt bedre end de tin tomater jeg kan købe. Næsten med undtagelse af specialforretningernes flåede tomater.
Jeg har gennem de sidste par år henkogt de tomater der er kommet frem fra midt august og frem til planterne dør og gemt dem til specielle retter.
Ingredienser:
- Så mange tomater som muligt.
- Forskellige friske krydderurter som, salvie, timian, oregano, basilikum, rosmarin.
- Laurbærblade.
- Chili.
- Hvidløg.
- Olivenolie.
- Sherryeddike.
- Salt.
- Peber.
Flå evt. tomaterne, hvilket jeg ikke længere gør, ved at blanchere dem kort i kogende vand og kom dem derefter i isvand. Skindet kan nu tages af. Alternativ metode, som jeg endnu ikke har selv har benyttet er, at bruge en lille gasbrænder til, at varme skindet op.
Inden konserveringsglassene bruges skal de altid skoldes meget grundigt og skyldes i atamon for, at sikre en længere holdbarhed. Begynd, at presse tomaterne ned i hvert glas, inden glassene er halvvejs fyldt kommes krydderurterne, chili, laurbærblad, sherryeddike, salt og peber i. Nu fyldes glassene helt op og det gør ikke noget, at presse tomaterne flade. Fyld til sidst op med oliven olie. Skrug lågene næsten helt på og patent låg lukkes halvt til.
Stil de fyldte glas i en bradepande med vand i, som stilles i en kold ovn. Tænd ovnen på 120 grader og lad dem stå i 1½ time. Sluk ovnen og tag bradepanden ud af, skrug/luk lågene helt til og stil bradepanden tilbage i ovnen. Lad det stå indtil de er køles helt ned. Ofte lader jeg dem stå til næsten morgen. Holdbarheden er meget lang, over et år.