og

Vinanmeldelse af 5 Italienske rødvine

af | 2. mar 2021 | Anmeldelser, Vin og Spiritus

REKLAME

Italienske rødvine er utrolig spændende, da de i duft, smag og helhedsudtryk kan variere lige fra ekstrem blommesøde til lige så ekstreme syrlige med masser af tanniner.

Vin markedet er enormt i Italien og man kan både betale mange penge for både en super lækker vin til noget virkelig dårligt. Men man kan på den anden side falde over en fantastisk vin til få penge.
Normalt har jeg det sådan med vin, at pris og kvalitet hænger sammen, men op til en hvis grænse.

I denne anmeldelse for Gallovini.dk af 5 Italienske rødvine får man virkelig noget for pengene. Jeg tidligere har anmeldt 3 af vinene af men af andre årgange .
Vinene spænder over de kraftige med sødme og fylde til lette og elegante med masser af tanniner.

Vinene passer til mange forskellige retter lige fra traditionelle pastaretter og antipasto til gryderetter og grillede steaks eller burgere.

En af de druer der går igen ved 3 af vinene er sangiovese druen, som er en af italiens store druesorter.

Sangiovese druen har en stor udbredelse i Italien, og derfor bliver der både produceret meget gode kvalitetsvine af druen, men størstedelen forbliver desværre ordinære.
På trods af selve druen kommer det mere an på vinbonden og terroiret og produktionsmetoden for, at man får en virkelig god vin på sangiovese druen.
Det område i Italien, hvor de bedre vine på sangiovese er Toscana, hvilket de 3 vine i anmeldelsen med sangiovese druen stammer fra.

Du kan læse hele anmeldelsen nedenunder.

Ponto Lungo – Governo, Italien Toscana, Sangiovese, 2018, 13,5%.
65 kr. ved køb af 6 flasker.
Glasset fyldes med en Mørk Rubinrød klar farvet vin.
Næsen rammes af en dejlig varm og kraftig duft af sødmefulde bær, hvor smagen er halvtør af søde sommerbær. Bagerst i munden aner man en anelse syre og bløde tanniner.
Til prisen en helstøbt Sangiovese hvor syren og sødmen balancerer perfekt sammen med den halvlange eftersmag. Til prisen en kup.
Governo har ligget 6 måneder på franske egefade.
Governo passer godt til pastaretter, antipasto af pølser, skinke m.m., letter gryderetter og grillretter.
5 ud af 6 stjerner.

Ponto Lungo – Governo, Italien Toscana

Torraccia Del Piantavigna LaMostella DOC, Italien Piemonte, Vespolina, 2017, 12,5%.
89 kkr. ved køb af 6 flasker.
Vinen har en mørk rødbrun farve.
Duften er krydret af nye forårsbær og en anelse syrlighed med noter af en anelse fad.
Smagen er dejlig frisk med behagelige noter er bær og peber, og masser af tanniner.
Vespolina druen minder i smag om nebbiolo druen pga. dens tanniner.
Er man til vine med masser tanniner bør man absolut smage den, hvorimod er man til store bombastiske søde vine bliver man nok overrasket.
Torraccia Del Piantavigna har ligget 12 måneder på franske fade.
Vinen vil gå godt til retter med fedme i som kraftige gryderetter.
4 ud af 5 stjerner.

Torraccia Del Piantavigna LaMostella

Barbanera Vecciano Collezione Famiglia, Italien Toscana, Merlot og Sangiovese, 2016, 13,5%.
99 kr. ved køb af 6 flasker.
Vinens farve er en flot mørk rød lilla der hældes i glasset.
Næsen rammes af varme krydderier, mørke skovbær og et hint af vanilje, chokoladebønner og eg.
Munden fyldes med en vin med smage af mørk chokolade, saftige kirsebær med lette tanniner bagerst i munden.
Barbanera Veccioano er en kraftig rødvin der med sine tanniner får en god balance med de kraftige bær.
18 måneder på fad og 3 – 6 måneder på flaske.
Barbanera kan serveres til gryderetter, burgere og grillretter.
4 med pil op ud af 6 stjerner.

Barbanera Vecciano Collezione Famiglia

Le Pupille Morellino Di Scansano Riserva, Italien Toscana, Cabernet Sauvignon og Sangiovese, 2016, 14,5%.
99 kr. ved køb af 6 flasker
Glasset fyldes med en rødbrun klar vin.
Næsen rammes af kraftige solbær med en behagelig snert af vanilje og let eg.
Munden fyldes af en harmonisk vin af sødmefulde bær og velbalancerede tanniner med en let smag af vanilje.
Eftersmagen af lang og velbalanceret.
Jeg har tidligere anmeldt Le Pupille af årgangen 2015. Forskellen er nu at 2016 årgangen er mere kraftig med en anelse mere sødme i sig, men hvor tanninerne stadig matcher vinens sødme til perfekthed.
Vinen er lagret 12 måneder på slovenske egefade.
Le Pupille kan eksempelvis serveres sammen med grillede kødretter som steaks, lette pasta- og gryderetter retter og antipasto.
5 med pil op ud af 6 stjerner.

Le Pupille Morellino Di Scansano Riserva

Venturini – Ripasso, Semonte Alto, Italien Valpolicella, Corvina Veronese, Molinara og Rondinella, 2016, 14,5%.
115 kr. ved køb af 6 flasker.
Vinen har en flot dyb mørkerød farve
Duften er let syrlig med hint af blommeskal, krydderier og fad.
Smagen er lækker og fyldig af modne bær, krydderier, anelse vanilje og kaffebønne.
Vinen har en skøn og blød eftersmag med harmoniske tanniner giver sødmen den rette match.
Denne Ripasso er ikke en ordinær frikadelle Riaposso fra supermarkedet som kun smager af fede søde blommer, men en hvor man virkelig smager et godt håndværk pga. harmonien mellem sødmen og tanninerne.
Til prisen er den alle pengene værd.
Denne Ripasso passer perfekt til både letter og kraftige gryderetter, steaks og kraftige supper.
5 med pil op ud af 6 stjerner.

Venturini – Ripasso, Semonte Alto

Jeg vurderer vine på følgende måde når jeg skriver en anmeldelse:

Alle vine bedømmes ud fra fire kriterier som udseende, Bouquet (duft), Smag og Helhedsindtryk.

Vine gives karakterer fra 1 til 6 stjerner.

Enestående vin = 6 stjerner
Fremragende vin = 5 stjerner
God vin over gennemsnittet = 4 stjerner
Gennemsnitlig vin = 3 stjerner
Under gennemsnittet = 2 stjerner
Dårlig vin = 1 stjerne

Selv om jeg har anmeldt mange vine og i flere år, kan det stadig være en udfordring. Når du læser mine anmeldelser, er det min beskrivelse, indtryk og vurdering af vinene.
Men det er kun dig der kan vurdere om dine smagsløg har samme oplevelse som mig, og om du kan lide de pågældende vine.

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Jeg hedder Søren og står bag GASTROmad som jeg startede i foråret 2011.
Jeg er bosat på Fanø ud for Vadehavet.
På GASTROmad finder du flere hundrede gennemprøvede og spændende opskrifter om både hverdagsmad og gæstemad.
Du kan ligeledes læse om madanmeldelser, vinanmeldelser, rejser og anmeldelser af køkkengadgets.

Jeg er desuden medforfatter på kogebogen Mad med Røg.

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!