Udskriv

Svinekotelet med æbler og løg

Gode svinekoteletter er utrolig lækre, at sætte tænderne. Sammen med æbler og rosmarin bliver de kun bedre.
Ret Hovedret, Svinekød, Tilbehør,
Køkken Dansk
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Samlet tid 45 minutter
Antal 2
Forfatter Søren

Ingredienser

Svinekoteletter

  • 2 svinekoteletter
  • 2 rødløg
  • 1 æble
  • 3 kviste rosmarin
  • 4 fed hvidløg
  • dl. æblemost
  • ½ dl. havtorn kan udelades

Rub

  • 1 tsk. Chipotle eller chili pulver
  • ½ tsk. røget paprika
  • 1 tsk. Colman´s sennepspulver
  • 1 tsk. hvidløgspulver
  • 2 tsk. løgpulver
  • 1 tsk. tørret salvie
  • 2 tsk. rosen paprika
  • 1 tsk. stødt sort peber
  • 2 tsk. salt

Perlespelt med grønkål

  • dl. perlespelt
  • 5 dl. hønsefond eller vand
  • ½ dl. masala
  • ½ dl. creme fraiche 18% eller skyr
  • 10 blade grønkål

Sådan gør du

Rub

  • Blend eller mort krydderierne til en velduftende rub.

Perlespelt med grønkål

  • Kog perlespelten i ca. 20 minutter. Damp det overskydende væde væk.
  • Tilsæt masalaen mens der røres rundt.
  • Tilsæt creme fraiche.
  • Fjerne det tykkeste af stokken på grøntkålen, som skæres i mindre stykker og tilsættes perlespelten.

Svinekoteletter

  • Gnid rubben godt ind i svinekoteletten, som sættes på køl i mindst en time, men gerne længere tid.
  • Del æblet i to, og fjern kernehuset. Skær æblet ud i skiver.
  • Rødlæget skrælles og skæres små både.
  • Hvidløget skrælles og deles.
  • Steg først kotelettens fedtkant sprød og gylden på en knald varm pande.
  • Skru ned for varmen på panden.
  • Læg koteletterne på panden og kom de hele rosmarinkviste og hvidløgsfedene ved.
  • Når der er gået et minut kommes æbler, rødløg og havtorn ved.
  • Koteletterne skal stege ca. 2 - 3 minutter på hver side. Tjek dem ved, at skære et hjørne af for, at se om de er rosa. En anden måde er at tjekke kernetemperaturen med et stegetermometer, hvor den skal være 62 - 65 grader.
  • Inden servering hældes æblemosten ved, som får lov at koge ned til det halve.

Noter

Ønsker man, at bruge sin egen rub eller noget færdig blandet vil det også fungerer fint.