Udskriv

Skaldyrs Chowder

Ret USA
Køkken Fisk og Skaldyr
Forb. tid 40 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 1 time
Antal 4
Forfatter Søren

Ingredienser

  • 4 små kartofler skrællet og skåret i tern
  • 1 kg. blåmuslinger
  • 400 g. hele tigerrejer uden skal
  • 200 g. fiskerester som havtaske havkat, torsk o.lign..
  • 2 stilke bladselleri skåret i tern
  • 1 fint hakket zittauerløg
  • 3 fed fint hakket hvidløg
  • 125 g Fanø- eller Skagenskinke eller lignende godt dansk skinke skåret i tern
  • 1 tsk. fiskesenneps pulver
  • 2 dl. hvidvin
  • 1 l. fiskefond
  • 2 dl. mælk
  • 1 dl. fløde
  • 2 spsk. worcestershire sauce
  • Hakket persille
  • 50 g. smør

Sådan gør du

  • Skyl blåmuslingerne i rindende vand og fjern skægget. De muslinger der er åbne bankes mod bordet eller kanten af vasken for, at tjekke om de er i live. Såfremt de er levende lukker de sig efter lidt tid. Hvis ikke kasseres de. Sæt de rensede blåmuslinger på køl igen.
  • Skær fisken ud i stykker af ca. 3 x 3 cm.
  • Steg skinken sprød i en gryde.
  • Tilsæt dernæst selleri, løg, hvidløg, og kartoffel i en gryde og hæld hvidvinen i.
  • Lad det boble i 1 minut og tilsæt 2 dl. fiskefond. Lad det småkoge under låg i 10 minutter ved svag varme.
  • Smelt smørret ved middelvarme i en gryde, og drys mel og sennepspulver ud over.
  • Lad det stå indtil det bobler op, og hæld gradvist mælken i, mens der piskes indtil suppen tykner.
  • Hæld væde og grøntsager ved, og tilsæt resten af fiskefonden, og smag til med salt og peber og fløde.
  • Såfremt suppen ønskes tykkere laves en meljævning af 2 spsk. mel og mælk, som rystes grundigt, og tilsættes lidt efter lidt.
  • Skru op for varmen og tilsæt muslingerne.
  • Læg låget på gryden og ryst gryden ind i mellem i 5 minutter, hvorefter fisketern og tigerrejer tilsættes. Rør rundt og læg låget på igen. Skru ned for varmen og lad det stå i 5 – 10 minutter.
  • Sæt gryden på bordet og server med groft brød til.