Udskriv

Brisket

Brisket er den amerikanske udskæring der svarer til spidsbryst
Ret Oksekød, Grill, Hovedret, Opskrift
Køkken Amerikansk
Keyword Oksekød, Brisket, Spidsbryst, Grill
Forb. tid 12 timer 45 minutter
Tilb. tid 2 timer
Samlet tid 14 timer 45 minutter
Antal 4
Forfatter Søren

Ingredienser

Brisket:

  • 1 stk. Brisket af ca. 2 - 4 kg
  • 2 dl. kalvefond
  • 3 dl. vådt hickory flis
  • Sølvpapir
  • Stegetermometer
  • En håndfuld vådt træflis til røgning

Rub:

  • 2 spsk kværnet peber
  • 1 spsk salt
  • 1 spsk rørsukker
  • 2 spsk løgpulver
  • 1 spsk hvidløgspulver
  • 1 spsk sød paprika
  • 2 tsk sennepspulver.
  • 2 tsk chipotle
  • 2 tsk chili eller ancho pulver
  • 1 tsk timian
  • 1 tsk oregano

Sådan gør du

  • Fjern så meget af det overskydende fedt som muligt.
  • Kværn rubben i f.eks. en kaffekværn, morter eller helt alternativ med en hammer. Gnid rubben godt ind i kødet, som kommes i en frostpose eller vakuumeres eller pakkes stramt ind i husholdningsfilm. Stil den dernæst på køl i ca. 8 – 12 timer. Du skal her være obs. på, at jo længere tid den trækker, jo mere væske trækker saltet ud, hvilket kan gøre den lidt tør.
  • Inden tilberedning injiceres kødet med kalvefond, hvis det er muligt. Det er nemmest med en speciel sprøjte til injicering af kød, som kan købes i større supermarkeder, byggemarkeder eller på nettet. Grunden til, at man giver kødet et skud fond skyldes, at der er mindre chance for, at kødet udtørre under tilberedning.
  • Ved selve grillen opvarmes 30 briketter, som hældes i den ene side af grillen. Placer en drypbakke eller fad med vand i den modsatte side. Sørg under hele processen, at der er vand i bakken for, at kødet bibeholder en fugtighed. Sæt et trådløst stegetermometer i kødet ved, at stikke det ind fra den ene ende og midt ind i kødet. Lad det sidde i under hele tilberedningen.
  • Smid den våde flis på kullet, og placer kødet over drypbakken, og læg låget på grillen. Luk næsten helt for det øverste spjæld. Lad kødet røge indtil røgen dør ud. Du kan altid smide mere flis på, hvis du ønsker kødet yderligere røget. Åbn dernæst lidt for spjældet, MEN husk at grillens temperatur IKKE må komme over 110 grader og under 100 grader.
  • Undervejs hældes lidt ekstra briketter ved, men lad det være ved ca. 20 - 30 stk. af gangen, hvilket jeg fandt ud af virkede ved ca. 110 grader.
  • Når kernetemperaturen for brisken rammer 65 grader pakkes den ind i stanniol med lidt kalvefond i. Læg den tilbage på grillen.
  • Når kernetemperatuen rammer 93 grader tages brisken af grillen, hvor den hviler i 30 minutter inden den skæres ud i skiver på ca. ½ - 1 cm.

Noter

Brisket kan i dag købes over nettet.