Udskriv

Boeuf Bourguignon

Boeuf Bourguignon er en ægte vidunderlig fransk klassiker, der passer perfekt til de fortsat kolde vintermåneder som simremad. En vidunderlig gryderet.
Ret Opskrift, Hovedret, Simreret, Oksekød, Grøntsager
Køkken Fransk
Keyword Boeuf Bourguignon, Simreret, Oksekød, Fransk
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 2 timer 30 minutter
Samlet tid 3 timer
Antal 8
Forfatter Søren

Ingredienser

Boeuf Bourguignon

  • 1,5 kg okseinderlår.
  • 200 g saltet bacon og/eller Fanø skinke som jeg har brugt.
  • 3 gulerødder i skiver.
  • 4 skalotteløg i tern.
  • 4 -6 fed hvidløg hakket.
  • 1 porre i skiver.
  • 1 suppevisk af laurbær timian og persillestilke.
  • 300 g champignon.
  • 1 flaske rød bourgogne vin.
  • ½ -1 dl kalvefond.
  • ½ dl. cognac.
  • Mel.
  • Smør / klaret smør.
  • 1 Citron.
  • 250 g. perleløg.
  • Sukker.
  • Salt og peber.

Rodfrugtemos

  • 300 g. kartofler.
  • 300 g. kålrabi.
  • 300 g. knoldselleri.
  • Smør.
  • Mælk.
  • 1 æg.

Sådan gør du

Boeuf Bourguignon

  • Soigner inderlåret for sener og fedt og skær den i store stykker, som vendes i mel. Skær bacon/fanø skinken i tern, og steg det i en stor gryde, evt. støbejern sammen med oliven olie og smør eller klaret smør. Når baconen har fået farve uden, at blive helt sprøde tages de op.
  • Brun kødet fedtstoffet fra baconen på alle sider. Hæld cognacen ved og antænd. HUSK, AT SLUKKE FOR EMHÆTTEN :-). Tag kødet op og sauter grøntsagerne til de gyldne.
  • Kom kødet og baconternene tilbage i gryden og hæld vinen ved (på nær 1 dl.), lad alkoholen fordampe, hvorefter kalvefonden tilsættes sammen med suppevisken.
  • Lad det hele simre under låg i 2½ - 3½ time, eller indtil kødet falder "lidt" fra hinanden.
  • I mellemtiden ordnes løgene, såfremt de ikke var købt frosne, og champignonerne. Champignonerne sauteres hårdt på en pande med lidt smør i. Løgene brunes i en gryde, hvor der tilsættes lidt sukker. Hæld derefter rødvinen ved, og lad denne fordampe.
  • Inden servering tilsættes løg og champignon til retten, som smages til med saften fra citronen.

Rodfrugtemos

  • Skræl rodfrugterne og skær dem i mindre stykker.
  • Kog dem i saltet vand, og mos dem med kartoffelmoser, piskeris eller håndmikser.
  • Kom smørret i og rør rundt. Hæld lidt af mælken i ad gangen, indtil du har den ønskede konsistens og slut af med ægget.
  • Smag til med salt og peber.
  • Du kan selvfølgelig bruge de rodfrugter du har lyst til.

Noter

Ønsker man andet tilbehør end rodfrugtemos kan man f.eks. serverer kartofler eller ris til.