Udskriv

Hakkebøf af kronvildt

Kronvildt kød er anderledes end hakket oksekød, både smags og konsistens mæssig.
Ret Vildt, Hovedret, Kød, Bøf,
Køkken Dansk, Asiatisk
Keyword Hakkebøf, Kronvildt, Oksekød, Bøf
Forb. tid 40 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 1 time
Antal 2

Ingredienser

Hakkebøf af kronvildt

  • 400 g. hakket kronvildt
  • Frisk revet peberrod
  • 2 – 3 zittauerløg

Asiatisk glaserede rødbeder

  • 4 hele Rødbeder
  • ½ dl. Soyasauce
  • 2 spsk. Teriyaki sauce
  • 2 tsk. Fiskesauce
  • 2 tsk. Revet ingefær
  • 1 spsk. ris- eller mirin eddike
  • ½ spsk. sesamolie

Sødkartoffel fritter

  • 4 sødkartofler
  • ¼ - ½ dl. olivenolie
  • 1 – 2 tsk. chilipulver
  • Saften fra 1 appelsin
  • ½ - 1 dl. Mayonnaise
  • 1 - 2 spsk. Frisk revet peberrod

Sådan gør du

Asiatisk glaserede rødbeder

  • Kog rødbederne med skræl på i 20 minutter indtil de er al dente.
  • Hæld vandet fra og hæld koldt vand ved, og smut dem som mandler. HUSK handsker hvis ikke man ønsker røde hænder dagen efter.
  • Skær rødbederne i mundrette tern.
  • Bland de øvrige ingredienser sammen i en skål.
  • Vend rødbedeternene i olie på en pande ved middelvarme i ca. 5 minutter, hvor de ofte vendes.
  • Hæld marinaden ved og kog dem ind ved svag varme, hvor rødbedeternene ofte vendes.

Sødkartoffel fritter

  • Skræl kartoflerne som skæres i pommes frites stænger.
  • Kom dem i et ildfast fad med evt. bagepapir i bunden. Hæld lidt olie ved og vend dem grundigt.
  • Del appelsinerne og pres saften over sødkartoffel pommes fritterne, som vendes.
  • Drys evt. lidt chili pulver og salt over.
  • Bag dem i ovnen i ca. 15 – 20 minutter ved 180 grader.
  • Lav en mayonniase og bland revet peberrod i efter smag.

Hakkebøf af kronvildt

  • Del det hakkede kronvildt kød og form to eller tre hakke bøffer af kødet. De skal helst være minimum 2 cm i tykkelsen. Drys hakke bøfferne med salt og peber og lad dem stå ved stuetemperatur i ca. 30 minutter inden tilberedning.
  • Skræl løgene som deles og skæres i skiver.
  • Varm en pande op og kom noget smør i panden ved middel varme.
  • Brun løgene i panden i ca. 15 minutter hvor de ofte vendes. Tag løgene af panden, som holdes lune.
  • Kom noget smør i panden, og steg hakke bøfferne i ca. 10 – 15 minutter i alt, hvor de vendes et par gange.
  • Skrab den hele peberod med en kniv, så man får lange tynde peberrodsflager. Disse placeres ovenpå løgene.

Noter

Server vildt hakke bøfferne med en ordentlig gang brunede løg på toppen, og med de asiatisk marinerede rødbede tern og sødkartoffel pommes frites med peberrodsmayonnaise.