Udskriv

Bagt kylling med bønner og linser

Vidunderlig nem Kylling i fad med bønner og linser er perfekt hverdagsmad som er utrolig nem, at lave og smager utrolig godt.
Ret Kylling, Fjerkræ, Hovedret, Grøntsager
Køkken Dansk
Keyword Kylling, Kyllingestykker, Linser, Bagt
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time 15 minutter
Forfatter Søren

Equipment

Ingredienser

  • 1 hel kylling
  • 2 - 3 hele skalotteløg
  • 3 gulerødder
  • 2 fed hvidløg
  • 2 bladselleri stængler
  • ½ spsk. fint hakket rosmarin
  • ½ spsk. fint hakket salvie
  • 2 dl hvidvin
  • 1 dl hønsefond
  • 2 - 3 spsk. smør
  • 1 ds blandede bønner som butterbeans black beans
  • 1 - 2 ds. beluga eller puy linser
  • 10 - 15 stk. små tomater
  • 2 stængler rosmarin
  • 2 grene af salvie
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Skær kyllingen i mindre dele som lår, bryst, vinger der ligeledes deles så man får ca. 10 – 12 dele i alt. Lad benene sidde på stykkerne, da dette giver ekstra smag til retten.
  • Skræl gulerødderne, vask bladselleriene, og fjern skallen af løg og hvidløg.
  • Skær løg, gulerødder og bladselleri tern af ca. 1½ cm og hvidløgs fedet i mindre tern.
  • Hæld lidt olie i en gryde, som varmes op ved middelvarme.
  • Tilsæt alle grøntsager som sauteres indtil løgene er glasklare. De må ikke få farve.
  • Hæld hvidvinen ved, og lad det koge kort op så alkoholen fordamper.
  • Hæld dernæst fonden, den fint hakkede salvie og rosmarin, og lad det simre i ca. 15 minutter, hvorefter smørret tilsættes og monteres i saucen.
  • Kom dernæst linser og bønner i saucen. Virker det for tørt så tilsæt lidt mere fond.
  • Hæld det hele i et bunden af et ildfast fad.
  • Placer kyllingestykkerne ovenpå som drysses med salt og peber. Stik salvie- og rosmaringrene ned mellem kyllingestykkerne.
  • Del de små tomater, som ligeledes placeres mellem kyllingestykkerne.
  • Sæt fadet i en opvarmet ovn (uden varmluft) på 180 grader i ca. 45 - 55 minutter, indtil kyllingekødet er mørt.
  • Mangler kyllingeskindet at blive sprødt så giv det lidt grill til sidst, men hold høje med kyllingestykkerne.

Noter

Bagt kylling kan nemt holde sig over flere dage, hvis man varmer den op ved svag varme og folie over bliver kyllingestykkerne ikke tørre.