Udskriv

Citrontærte Tarte au Citron

En lækker citrontærte eller Tarte au Citron er en skøn fransk klassiker der smager utrolig dejlig, med en skøn sprød bund og dejlig sød og marengs på toppen.
Ret Opskrift, Bagværk, Dessert
Køkken Fransk
Keyword Tærte, Citron,
Forfatter Søren

Equipment

Ingredienser

Tærtebund

  • 250 g. hvedemel
  • 170 g. smør
  • 65 g. flormelis
  • 1 tsk. Vaniljesukker
  • 1 æg
  • 1 knivspids salt

Citroncreme

  • 2 hele citroner
  • Skallen fra 2 citroner
  • 2 hele æg
  • 2 æggeblommer
  • 100 g. sukker
  • 2 dl. fløde

Italiensk Marengs

  • 125 g. æggehvide
  • 200 g. sukker
  • 1 dl. vand

Sådan gør du

Tærtebund

  • Hæld mel, flormelis, vaniljesukker og salt i en skål og smuldr smørret i det.
  • Kom dernæst ægget i og saml dejen hurtigt sammen.
  • Dette gøres nemmest på et bord – Den skal ikke æltes men kun samles.
  • Pak dejen ind i film og lad den hvile i 1 time i køleskabet.
  • Tag dejen ud af køleskabet, og tryk den ud i en tærteform og godt op af siderne. Prik den dernæst med en gaffel så den ikke hæver op når den bages.
  • Man kan også placere dejen på et stykke bagepapir og rulle den ud og dernæst lægge den over tærteformen, men jeg synes at det er nemmere at trykke en tærtedej ud i formen.
  • Læg et stykke bagepapir over dejen og fordel en mængde bønner, kikærter, ris eller lignende så dejen ikke hæver op under bagningen.
  • Bag tærtebunden ved 220 grader uden varmluft i ca. 12 – 15 minutter.
  • Fjerne bagepapiret og bønnerne og giv tærtebunden 5 minutter efterbagning.
  • Tag den ud af ovnen og lad den køle af inden citroncremen hældes over bunden.

Citroncreme

  • Riv skallen på citronerne.
  • Skær skallen af de to hele citroner, som dernæst skæres i både. Husk at fjerne kernerne.
  • Kom citronbådene, revet citronskal, 2 hele æg, 2 æggeblommer og sukkeret i en skål eller beholder hvor det hele blendes til en creme.
  • Kom dernæst fløden i lidt ad gangen mens der fortsat blendes.
  • Hæld dernæst citroncremen i den bagte tærtebund.
  • Bag den i ovnen uden varmluft ved 150 grader i ca. 30 – 35 minutter indtil citroncremen har sat sig som en gele.

Italiensk Marengs

  • Hæld sukker og vand i en gryde, som koges op indtil sukkeret smeltes og siruppen er klar. Tag gryden af kogepladen, da siruppen ikke må blive mørk.
  • Kom æggehvider i en skål hvor de piskes til en luftig skum.
  • Hæld dernæst den varme sirup i en tynd stråle mens der piskes. Bliv ved med at piske indtil man har en meget tyk marengs de kan stå når den sprøjtes ud i toppe.
  • Kom marengsen i en sprøjtepose og sprøjt den ud i dutter, eller smør den ud over citroncremen eller dekorer tærten som man har lyst til.
  • Man kan stille tærten ind under en grill for at give marengsen farve eller bruge en brænder hvor man forsigtig giver den lidt farve. Ved begge metoder skal man passe på, at den ikke bliver forkullet.

Noter

En Citrontærte eller Tarte au Citron kan man godt lave dagen i forvejen, da den kan holde sig i ca. 3 – 4 dage i køleskabet.