Go Back
+ servings
Fasan med kål
Udskriv

Grydestegt Fasan

En skøn opskrift på grydestegt fasan med den bedste og lækreste vildtsauce
Ret Opskrift, Fjerkræ, Hovedret, Vildt
Køkken Dansk
Keyword Fasan
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 40 minutter
Samlet tid 1 time 10 minutter
Antal 4 personer
Forfatter Søren Willadsen

Ingredienser

Grydestegt fasan

  • 2 stk. hele fasaner
  • 1 stk. æble
  • 1 dl. tørrede tranebær
  • 150 g. hel god bacon
  • 3 spsk. neutral olie
  • 3 spsk. smør
  • 1 dl. portvin
  • 4 dl. hønsefond
  • 3 dl. piskefløde
  • 2 kviste rosmarin
  • 6 hele peberkorn
  • 6 hele enebær
  • 4 hele allehånde
  • 30 g. smør
  • 30 g. mel
  • 1 spsk. blåskimmelost

Perlespelt med grønkål og svampe

  • 4 dl. perlespelt
  • 8 dl. hønsefond
  • 2 spsk. smør
  • 250 g. svampe
  • 400 g. grønkål

Sådan gør du

Grydestegt fasan

  • Skyl fasanerne både udvendig og indvendig som tørres med en klud. Fjern eventuelt fjerrester.
  • Lårene skæres fra kroppen. Begge dele saltes, og kroppen saltes indvendigt.
  • Skær æblet i tern, som sammen med tranebærerne fyldes i fasanerne.
  • Baconen skæres i tern.
  • Varm en gryde op til middelhøj varme og kom olien i hvori baconen steges sprød og tages op.
  • Tilsæt smørret som skal bruse op.
  • Brun fasankroppene på alle sider som dernæst tages op, men lad lårene blive i gryden.
  • Tilsæt portvinen som koger op og dernæst hønsefonden og halvdelen af fløden og rosmarin og krydderier.
  • Læg låg på og skru ned for varmen til middellav i 20 minutter.
  • Tilsæt resten af fløden og placer kroppene i gryden simrer med i 20 minutter under låg.
  • Tag fasankroppen og lår op som dækkes til med stanniol.
  • I en sovsegryde smeltes smørret hvori melet drysses i. Hæld fonden i melblandingen indtil du har en god sauce.
  • Smag saucen til med blåskimmel og salt og peber.

Perlespelt med grønkål og svampe

  • Kog perlespelten som anvist på pakken, omkring 20 minutter i hønsefonden.
  • Skær svampene i skiver som steges gyldne i lidt olie på en meget varm pande.
  • Pluk grønkålen af stokken, som blancheres kort i kogende vand.
  • Kom det i en sigte hvor de drypper.
  • Når perlespelten er færdig, vendes smørret, svampene og grønkålen i den.

Noter

Skær bryststykkerne af fasanerne som skæres i skiver og anrettes på et fad med lidt sauce over.
Server det med perlespelten og æbler og tranebær til.