Go Back
+ servings
Udskriv

Oksespidsbryst i Rødvin

Oksespidsbryst i rødvin spidsbryst er en skøn måde, at få noget virkelig smagfuldt kød på.
Ret Hovedret, Oksekød, Simreret, Saucer
Køkken Dansk/Fransk
Keyword Braiseret, braiseret spidsbryst, spidsbryst, Oksespidsbryst, Madagaskar pebersauce
Forb. tid 55 minutter
Tilb. tid 3 timer 30 minutter
Samlet tid 4 timer 25 minutter
Antal 4
Forfatter Søren

Ingredienser

Oksespidsbryst

  • 1 oksespidsbryst ca. 1 – 1½ kg
  • 1 tsk. madagaskarpeber
  • 1 tsk. rosenpeber
  • 1 tsk. sort peber
  • 1 tsk. hvid peber
  • 1 flaske rødvin
  • dl. kalvefond
  • 2 kviste frisk rosmarin
  • 2 fed hele hvidløg
  • 7 hele enebær
  • 1 spsk. olivenolie
  • 2 spsk. smør

Sauce:

  • 3 – 4 tsk. tomatpuré
  • 1 – 2 spsk hele madagaskarpeberkorn
  • dl. fløde
  • Evt. Maizena

Grovmos

  • ½ - 1 kålrabi
  • 500 g. kartofler
  • 2 spsk. salt
  • 1 hel pore
  • 3 spsk. smør
  • Evt. lidt mælk

Syltede kirsebær

  • 4 dl. syltede kirsebær eller hele blommer
  • Rosmarin og timiankviste
  • Evt. 1 spsk. sukker og 1 spsk. smør

Sådan gør du

Oksespidsbryst

  • Knus alle pebrene i en morter eller kaffekværn eller med en kniv.
  • Massér peberblandingen godt ind i kødet.
  • Varm en støbejernsgryde eller lignende op. Hæld olie og smør i.
  • Brun oksespidsbrystet på alle sider.
  • Hæld det meste af rødvinen i sammen med kalvefonden.
  • Kom hvidløg, rosmarinkviste og enebær i gryden.
  • Lad det simre ved lav varme under låg i 2 timer, hvorefter oksespidsbrystet vendes.
  • Lad det yderligere simre i 1 – 1½ time, hvorefter brystet tages op og saucen tilberedes.

Sauce

  • Skru op for varmen og kog væden lidt ned evt. til det halve.
  • Tilsæt fløde, hele madagaskarpeberkorn og smag til med tomatpuré og salt og peber.
  • Kom oksespidsbrystet tilbage i gryden, og lad kødet blive varm igen, inden det skæres ud i skriver.

Grovmos

  • Skræl kartofler og kålrabi, som skæres i mindre stykker.
  • Kom dem i en gryde med vand og salt.
  • Kog det mørt under låg ved svag varme, hvilket tager ca. 30 minutter pga. kålrabien.
  • Rens porren som deles på langs og skæres i tynde skiver.
  • Hæld vandet fra kartofler og kålrabi og damp dem tørre.
  • Kom smørret i og mos det groft. Tilsæt evt. lidt mælk.
  • Vend porren i mosen og smag til med salt og peber.

Syltede kirsebær

  • Tag kirsebærerne op af glassene og kom dem i et ildfast fad sammen med noget af væde. Læg et par timian- og rosmarinkviste og varm dem op i ovnen ved 150 grader i 10 – 15 minutter.
  • Har man ikke syltede kirsebær kan man bruge blommer.
  • Del blommerne, og fjern stenen.
  • Varm en pande op og smelt sukkeret deri.
  • Tilsæt smørret når sukkeret er opløst, og lad det bruse af.
  • Kom blommerne i sammen med timian- og rosmarinkviste.
  • Stil det i ovnen i ca. 10 – 15 minutter ved 150 grader.

Noter

Server evt. dampede rosenkål til retten.