Go Back
Udskriv

Syltede Asier

Man kan bruge de krydderier og krydderurter man selv ønsker i syltelagen. Lad de syltede asier stå og trække i 4 - 6 uger inden der tages hul på dem.
Ret Opskrift, Syltning, Konservering, Tilbehør
Køkken Dansk
Keyword Opskrift, syltede asier, asier, syltning, syltede agurker
Forb. tid 40 minutter
Samlet tid 40 minutter
Forfatter Søren

Ingredienser

Saltlage:

  • 1 l. vand
  • 100 g. fint salt

Eddikelage pr. glas af ½ - ¾ l:

  • dl. lagereddike
  • 100 g. rørsukker eller almindelig sukker
  • 2 dildskærme
  • ½ tsk. gule sennepsfrø
  • ½ tsk. korianderfrø
  • 1 stykke tørret ingefær
  • 1 skalotteløg
  • 10 peberkorn
  • Sylteglas
  • Vodka

Sådan gør du

Dag 1

  • Bland salt og vand i en skål. Rør rundt indtil saltet er opløst. En asie på 1 kg. passer med 1 – 1½ l. saltlage.
  • Skræl asien eller asierne. Del dem på langs og skrab kernerne ud med en ske.
  • Skær de delte asier i passende skiver.
  • Kom asiestykkerne i en skål og hæld saltlagen over.
  • Læg en tallerken på toppen så de holdes under saltlagen.

Dag 2

  • Til en asie af ca. 1 kg skal der bruges ca. 2 sylteglas af ½ l størrelse.
  • Hæld eddike og sukker i en gryde, som varmes op. Når sukkeret er opløst tages den af varmen.
  • Skyl rene sylteglas i vodka.
  • Fyld glassene med asieskiver og kom krydderurter og krydderier i hvert glas.
  • Når eddikelagen er kølet af hældes det i glasset så asierne dækkes.
  • Stil glassene på køl og vent nu ca. 4 – 6 uger inden der tages hul på dem.

Noter

Syltede asier kan gemmes i meget lang tid, så længe de er på køl.