Go Back
+ servings
Udskriv

Pariser Slider

Pariser bøffen har fået en lillebror Pariser Slideren.
Ret Opskrift, Oksekød, Frokost, Hovedret
Køkken Dansk
Keyword Pariser bøf, slider, burger, oksekød, ost
Forb. tid 40 minutter
Tilb. tid 15 minutter
Samlet tid 55 minutter
Antal 1
Forfatter Søren

Ingredienser

Pariser Slider

  • 125 g. oksefars
  • 1 skive tyk skåret groft rugbrød
  • Enghave Ost med purløg eller en neutral smøreost iblandet purløg
  • Skallingen ost Vesterhavs ost eller Arla Unika Havgus, der skal bruges ca. 3 spsk. revet ost.
  • Et mindre løg gerne nyt
  • 1 spsk. kapers
  • 1 spsk. fint hakket purløg
  • 1 æggeblomme
  • 1 helt stykke peberrod
  • Røget salt

Lynsyltede rødbede strimler

  • 1 - 2 aflange rødbeder
  • 1 dl. æblecidereddike
  • 1 dl. vand
  • ½ dl. rørsukker
  • 5 peberkorn
  • 1 frisk ingefær af ca. 2 x 2 cm skåret i skiver
  • 2 chili
  • 1 tsk. korianderfrø
  • 1 laurbærblad
  • 1 tsk. salt

Sådan gør du

Lynsyltede rødbede strimler

  • Hæld alle ingredienser i en gryde på nær rødbeden.
  • Varm det op indtil sukkeret er opløst, hvorefter gryden tages af varmen.
  • Lad syltelagen stå indtil den er minimum lun eller kold.
  • Skræl rødbeden (god ide, at bruge et par handsker såfremt man ikke ønsker røde hænder).
  • Brug et juliennejern/skræller til, at skrælle rødbeden i strimler.
  • Kom strimlerne i en skål og hæld syltelagen over.
  • Lad dem sylte i mindst 2 timer og helst natten over.

Pariser Slider

  • Form bøffen så den har en ca. tykkelse på 2 cm i højden og ca. 8 cm i omkreds. Det kan være en god ide, at bruge en rund form.
  • Drys den med salt.
  • Læg kapersene på noget køkkenrulle for, at så meget væde som muligt suges op.
  • Hæld et par centimers olie i en pande, som varmes op.
  • Friter kapersene i olien i ca. 30 sekunder. Når de flyder ovenpå og har åbnet sig tages de op af olien og lægges på noget fedsugende papir.
  • Riv Skallingen, som drysses på en mellemvarm pande i tre lige store portioner. Når det smelter tages panden af varmen.
  • Riv 1 spsk. frisk peberrod som drysses over hver lun osteflage, så peberroden sætter sig fast.
  • Med ægget af en kniv skrabes peberroden ned langs siden, så man får nogle peberrodsflager, som lægges til side.
  • Del løget og brænd skærefladen på en rygende varm pande i ca. 1 minutter indtil skærefladen er brun.
  • Skær dernæst løget på langs i skiver.
  • Varm en pande op med lidt olie på.
  • Kom bøffen på sammen med 1 spsk. smør.
  • Steg bøffen 6 minutter på hver side.
  • Tag den af og lad den hvile i 5 minutter.
  • Tryk rugbrødet ud med en rund form der passer til bøffens størrelse.
  • Rist rugbrødet, og smør et pænt lag Enghave ost på stykket.
  • Læg bøffen ovenpå.
  • Placer rødbedestrimler på ovenpå bøffen, dernæst æggeblommen i midten, løgskiver rundt om æggeblommen, friterede kapers, peberrodsstrimler og hakket purløg.
  • Drys med røget salt ovenpå.
  • Placer osteflagerne rundt op af pariserslideren.

Noter

Man kan godt lave slideren større ved, at øge mængden af kød.