Go Back
+ servings
Udskriv

Stegt And En sikker opskrift på andesteg

Ind i mellem kan man blive i tvivl om, hvor lang tid en and eller gås skal have i ovnen. Her får du en nem og perfekt måde, at tilberede den anden på.
Ret Hovedret, And, Fjerkræ, Tilbehør
Køkken Dansk
Keyword And, Fjerkræ, Jul, Juleand, Andesovs, Brunede kartofler
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 2 timer
Samlet tid 20 minutter
Antal 4
Forfatter Søren

Ingredienser

Fuglen

  • 1 and eller gås
  • Fint Salt

Fyldet

  • Ca. 2 æbler
  • 150 svesker
  • 5 stilke timian
  • Salt og peber

Sådan gør du

Fuglen

  • Tag fuglen op 2 - 3 dage før, og lad den tø op i køleskabet.
  • Sørg først for, at alle fjerrester rykkes af med en pincet.
  • Sørg for, at blod og evt. indmadsrester er fjernet og fuglenr skylles og tørres grundigt.
  • Klip det yderste af vingespidserne af og gem dem til saucen.
  • Kræng halsskindet tilbage og skær halsen af som gemmes til saucen.
  • Salt anden eller gåsen grundig ind- og udvendig.
  • Skær æblerne i kvarte og fyld fuglen dem og sveskerne og timian.
  • Luk enderne med kødnåle.
  • Læg anden eller gåsen på en rist ovenpå en bradepande med brystet ned af.
  • Sørg for, at der er noget vand i bradepanden under anden. Alternativt kan man tilsætte rødvin, 1 løg, 4 fed hvidløg, ½ knoldselleri, 2 gulerødder som til sidst kan bruges til saucen.
  • Kom anden eller gåsen i en forvarmet ovn ved 165 grader i 20 minutter pr. halve kilo. Dvs. vejer den 2 kg. skal den have 1 time og 20 minutter. Dog skal du være obs. på, ovne er forskellige og en varmlufts ovn giver mere varme end en uden varmluft.
  • Lad den stege den første 1/3 af tiden med brystet nedad og den sidste 2/3 med brystet op af.

Opvarmning af en and eller gås

  • Tilbereder man anden eller gåsen dagen inden, klipper eller skærer man den ud i passende stykker. Sørg for, at gemme det andefedt der er dryppet ned i bradepanden.
  • Smør alle andestykkerne med andefedtet.
  • Placer et stykke stanniol over andestykkerne, som stilles i en kold ovn.
  • Tænd ovnen på 180, og lad andestykkerne få ca. 20 minutter.
  • Fjern stanniolen og lad anden få 5 - 10 minutter indtil skindet er sprødt.
  • Man kan godt give den lidt grill, men pas på, at den ikke får for meget.

Noter

Den nemmeste måde er, at beregne 20 minutter pr. halve kilo ved 165 grader.