Go Back
+ servings
Udskriv

Rullepølse

En hjemmelavet rullepølse smager garanti langt bedre end en fra supermarkedet, og er desuden langt billigere.
Ret Frokost, Lam, Svinekød, Tilbehør, Opskrift
Køkken Dansk
Keyword Rullepølse, Lammekød, Svinekød
Forb. tid 45 minutter
Tilb. tid 1 time 30 minutter
Samlet tid 2 timer 15 minutter
Antal 4
Forfatter Søren

Ingredienser

  • 1 svine- okse- eller lammeslag uden svær
  • 2 - 4 spsk. salt afhængig af slagets vægt. 4 spsk. til 1½ kg.
  • ½ - 1 spsk. sukker
  • 2 stk fint revne løg
  • 1 - 2 spsk. peber afhængig af hvor stærk den skal være
  • 1 tsk. allehånde
  • 1 spsk. frisk hakket rosmarin

Kogelage

  • 3 stk rødløg
  • 3 stk laurbærblade
  • 10 stk peberkorn

Sådan gør du

Dag 1

  • Skær det værste fedt fra slaget, og såfremt slaget er meget tykt skæres noget af kødet af, som kan hakkes og bruges til frikadeller o.lign.. Trim siderne på slaget så den bliver pæn hele vejen rundt.
  • Drys slaget med salt og sukker på kødsiden.
  • Stil det på køl i 24 timer, som gør kødet mere fast.

Dag 2

  • Tør salt og sukker af kødet.
  • Kom krydderier og løg på 2/3 del af kødsiden, som vist på ovenstående billede.
  • Fold nu slaget fra enden med krydderier og løg 3 gange. Dvs. den skal ikke rulles men foldes 3 gange.
  • Snør nu pølsen sammen med madsnor. Det er nemmest, at binde den en gang fra den ene til den anden, og dernæst binde den rundt.
  • Kom pølsen i en gryde, som dækkes med vand. Kom rødløg, peberkorn og laurbærblade i.
  • Lad den simre i 1½ time ved svag varme.
  • Tag den op, og læg den i en rullepølsepresser, eller i f.eks. en anden form med noget tungt over.
  • Stil rullepølsen på køl i 24 timer.

Dag 3

  • Tag rullepølsen op af presseren, og fjern snoren.
  • Nu kan den skæres i skiver, og evt. deles og fryses.

Noter

Du kan bruge nitritsalt i rullepølsen for, at den får en mere rødlig farve. Jeg har undladt det i min opskrift.
Rullepølse har det bedste med, at være pakket ind i rigtig slagterpapir. Har man lavet et stort stykke er det en god ide, at skære det enten i mindre stykker, eller i skiver som fryses. Derved holder det sig længere. En rullepølse kan desværre kun holde sig i ca. 1½ uge i køleskabet.