Go Back
+ servings
Udskriv

Kulmule i savoykål

Ret Dansk
Køkken Fisk
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 45 minutter
Samlet tid 1 time 15 minutter
Antal 4
Forfatter Søren

Ingredienser

Kulmule i savoykål

  • 800 g. kulmule filet
  • 4 - 8 savoykål blade
  • 2 æg
  • 2 - 3 spsk. mel
  • 1 revet løg
  • 1 - 2 dl. fløde
  • 1 bundt fint hakket dild
  • 150 g. fanø- skagen- eller anden god skinke
  • ½ dl. havtorn kan udelades
  • Salt og peber

Beurre Blanc

  • 2 dl. hvidvin
  • ½ dl. hvidvinseddike
  • 2 skalotteløg fint hakkede
  • 100 - 150 g. smør
  • Salt

Jordskokker

  • 500 g. jordskokker
  • Olivenolie
  • Smør

Perlespelt

  • 4 dl. perlespelt
  • 8 dl. vand
  • 2 spsk. smør
  • Salt

Sådan gør du

Kulmule i savoykål

  • Start med, at hakke halvdelen af kulmulefileten til fars. Dette kan gøres med en kniv eller i en minihakker.
  • Bland dernæst æg, mel, løg, fløde, dild, havtorn og salt og peber i farsen, tilsæt evt. ekstra mel i, hvis farsen er for lind.
  • Skær skinken i små tern, som ristes på en pande, hvor halvdelen kommes i farsen, når denne er afkølet.
  • Lad farsen hvile på køl i 30 - 60 minutter.
  • I mellem tiden pilles bladene af savoykålen, hvor det nederste af stokken skæres af.
  • Kog bladene i saltet i vand i ca. 3 - 5 minutter.
  • Dup bladene tørre.
  • Skær resten af kulmulen i 4 stykker.
  • Fordel farsen ovenpå kulmule fileterne.
  • Placer hver filet med farsen på, ovenpå et savoyblad og luk det rundt om kulmulen. Brug evt. et ekstra blad. Luk savoy bladet med kødsnor og pak det evt. ind i mikrofilm.
  • Blancher pakkerne i saltet vand, som IKKE må koge i 10 - 15 minutter.
  • Tag dem op og server dem sammen med saucen, spelt og jordskokkerne.

Beurre Blanc

  • Kom hvidvin, hvidvinseddike og løg i en gryde. Kog det langsomt ned til 1/3 del.
  • Si lage, som hældes tilbage i gryden.
  • Varm lagen op, og tilsæt nu smørret lidt af gangen mens der piskes indtil saucen tykner.
  • Kom den sidste fanø skinke i saucen inden servering.

Jordskokker

  • Rens jordskokkerne med en skuresvamp.
  • Skær dem i tern af ca. 1,5 x 1,5 cm.
  • Varm smør og olie op på en pande, hvor jordskokkerne sauteres ved middelvarme i ca. 15 - 20 minutter indtil de er møre.
  • Drys med salt inden servering.

Perlespelt

  • Kog perlespelten i vandet med tilsat salt i 20 minutter.
  • Si den overskydende væde fra.
  • Kom perlespelten tilbage i gryden, hvori smørret tilsættes under svag varme. Rør rundt i et par minutter. Smag til med salt og server.

Noter

Ved servering kommes en skefuld perlespelt på tallerken. Placer kålpakken ovenpå og drys jordskokkerne rundt om. Hæld lidt sauce over pakken.