Go Back
Udskriv

Tomatsalsa Mexicansk hjemmelavet salsa

Denne mexikanske tomatsalsa er fermenteret, hvilket giver den en lidt anden smag som kilder på tungen. Tomatsalsaen kan holde sig på køl i et par måneder.
Ret Tilbehør, Konservering, Fermentering, Grøntsager
Køkken Mexicansk
Keyword Tomatsalsa, Fermentering, Syltning
Forb. tid 25 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 45 minutter
Forfatter Søren Willadsen

Ingredienser

  • 350 g. tomater
  • 15 - 25 g. chili afhængig af hvor stærk man ønsker den
  • 40 g. rødløg
  • 12 g. hvidløg
  • 68 g. kål blade af f.eks. spidskål hvidkål, junglekål el.lign.
  • 10 -25 g. frisk koriander
  • Saften fra 1 limefrugt
  • 12,5 g. salt

Sådan gør du

  • Skyl tomater, chili, kålblade og koriander.
  • Skær tomaterne i tern af ca. 1 cm.
  • Skræl løg og hvidløg som ligeledes skæres i tern.
  • Skær kål og koriander i mindre stykker.
  • Vej tomater, chili, hvidløg, løg og kål af, og hæld det i en skål.
  • Tilsæt salt og limesaft, og rør rundt i et par minutter, hvorefter det skal stå og trække i 20 minutter.
  • Hæld dernæst salsaen i et patentglas, og sørg for at presse grøntsagerne ned i saften.
  • Sørg for, at der er 3 cm. luft op til låget af patent glasset.
  • Fold 1 – 2 kålblade, der er forinden er skyllet, ned over salsaen og pres det ned under lagen, som er et naturligt låg.
  • Lad salsaen fermenterer i 3 – 5 dage ved 18 – 21 grader. Såfremt det er varmere går det fermenteringen hurtigere, og er det koldere går fermenteringen langsommere.
  • Sørg for, at åbne patentglasset hver dag for, at frigive kuldioxiden.
  • Smag efter et par dage på salsaen.
  • Når den ikke længere bobler sættes den på køl, og fermenteringen stopper.

Noter

Der skal bruges 12½ g. salt pr. 500 g. grøntsager. Husk, at veje grøntsagerne af. Mangler der grøntsager så brug f.eks. ekstra junglekål blade eller rødløg.