Go Back
+ servings
Opskrift på nyretapper
Udskriv

Nyretapper

Nyretapper, Onglet, Hangersteak kært barn har mange navne, og er et i dag et overset stykke meget velsmagende udskæring.
Ret Hovedret, Oksekød, Grill, Grøntsager, Tilbebehør, Sauce
Køkken Dansk/Fransk
Keyword Nyretapper, Onglet, Hangersteak
Forb. tid 25 minutter
Tilb. tid 35 minutter
Samlet tid 1 time
Antal 2
Forfatter Søren Willadsen

Ingredienser

  • 1 stk. nyretapper
  • 4 bagekartofler
  • 1/4 knoldselleri
  • Forskellige Salatblade
  • 1 spsk. Olivenolie
  • 1 spsk. hvidvinseddike
  • ½ spsk. dijonsennep

Sådan gør du

Fritter

  • Skræl kartofler og knold selleri.
  • Skær begge i aflange stave og kog dem møre i rigeligt vand i ca. 5 minutter.
  • Damp dem godt af. Nu kan du gøre en af to ting. Enten fryse dem og dernæst friture stege dem, eller friture stege dem uden de fryses.
  • Jeg smed dem i en dyb pande med friture olie indtil de var gyldne, hvorefter de bleg lagt på fedtsugende papir.
  • Inden servering ca. 30 minutter inden blev de varmet i ovnen ved 180 grader.
  • Har du en friture koger, kan du friturestege dem igen i et par minutter.

Salat og Vinaigrette

  • Skyl salaten og tør den grundigt.
  • Ved stuetemperatur blandes olie, eddike og sennep og smages til med salt og peber.
  • Vend vinaigretten i salaten.

Nyretapper

  • Nyretappen tages ud af køleskabet mindst 30 minutter inden tilberedning.
  • Drys dem salt og peber.
  • Opvarm en pande til høj varme.
  • Kom lidt olie på, og dernæst et par klatter smør.
  • Steg nyretappen i 3 - 5 minutter på hver side.
  • Lad den hvile i 3 minutter, hvorefter den skæres ud i stykker af ca. 1½ cm i tykkelsen.

Noter

Server nyretappen ovenpå salaten med pommes frites og bearnaise sauce til.