Go Back
+ servings
Opskrift på lammefilet
Udskriv

Lammefilet Grillet med grøntsager

Lammefilet og lammekød er noget af det lækreste og møreste man kan tilberede. Lam har en utrolig delikat og dejlig smag. Sammen med grillede grøntsager er den en nem ret.
Ret Opskrift, Hovedret, Lam, Grill, Grøntsager
Køkken Dansk
Keyword Lammefilet, filet, nem mad,
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 50 minutter
Antal 2
Forfatter Søren Willadsen

Equipment

  • Grill

Ingredienser

  • 2 lammefilet
  • 4 spsk. ramsløgspesto eller anden pesto
  • Salt og peber
  • ½ dl. olivenolie
  • ½ citron
  • 1 tsk. frisk hakket rosmarin
  • Salt
  • 2 squash
  • 2 røde peberfrugter
  • 2 gule peberfrugter
  • 8 hvide asparges kan erstattes med grønne
  • Syltet rødløg
  • 2 tsk. sumak krydderi kan købes i etniske butikker eller på nettet
  • Havsalt

Sådan gør du

  • Soigner lammefileten for eventuelle sener.
  • Såfremt den har en god fedtoverflade skæres en harlekin mønster, dvs. skær først fedtsiden på skrå den ene vej og dernæst den anden vej. OBS at der IKKE skæres ned i selve kødet men kun fedtet.
  • Drys kødet på begge sider med salt og peber, og smør det dernæst med ramsløgspesto eller en anden pesto.
  • Stil kødet på køl i et par timer. HUSK at tage kødet ud af køleskabet 1 time inden tilberedning.
  • Skræl de hvide asparges fra hovedet og ned. Skær dernæst enderne af omkring 2 cm fra roden (bruger man grønne asparges skal de ikke skrælles, men enden knækkes af).
  • Bland olivenolie, saften fra ½ citron og rosmarin i en morter eller minihakker. Kør det til en dressing. Smag til med salt.
  • Skyl squash og peberfrugter.
  • Skær squashene på langs så de har en tykkelse på omkring 1½ cm, ikke tyndere.
  • Skær stokken af peberfrugterne og ryst de sidste frø ud. Del hver peberfrugt.
  • Smør squash og peberfrugter med rosmarin dressingen.
  • Man kan enten tilberede grøntsagerne og lammefileterne på en grill eller pande og dernæst ovn.
  • Steg eller grill peberfrugterne først med skindsiden ned indtil de får farve. Dernæst lægges de på indirekte, eller i ovnen.
  • Steg squashene på begge sider, hvor man på grillen ser det ved at de både får grillmærker og falder lidt sammen. Sæt også dem til side ved indirekte varme.
  • Lammefileterne steges eller grilles først med fedtsiden ned af indtil den er sprød.
  • Dernæst sættes de enten i ovnen ved 180 grader eller ved indirekte varme på grillen ved 180 grader i omkring 10 – 15 minutter eller deres kernetemperatur er omkring 60 grader.
  • Tag dem ud eller af varmen og lad dem hvile i 5 minutter hvorefter de skæres i skiver.
  • Når lammefileterne hviler grilles eller steges de hvide asparges i omkring 6 - 8 minutter mens de vendes.
  • Skær squash skiverne på langs af omkring 1½ cm i tykkelsen og dernæst på skrå i skiver af omkring 4 cm.
  • Det samme gøres med peberfrugterne.
  • De hvide asparges skæres ligeledes på skrå af omkring 4 cm.

Anretning

  • Placer squash, peberfrugter og asparges i et fad og kom syltede rødløg på.
  • Drys dem med lidt af marinaden og sumak og havsalt.

Noter

Server eksempelvis madbrød til retten.