Go Back
+ servings
Mexikansk Burritos
Udskriv

Burrito med oksekød og bønner – Sådan laver man en Burrito

Mexikansk burrito er et supernemt og lækkert måltid der hurtigt rulles sammen. Se hvordan du nemt laver og ruller en skøn oksekødsburrito.
Ret Opskrifter, Hovedret, Oksekød, Simremad
Køkken Mexikansk
Keyword Taco, Tacos, Tortillas, Burro, Masa Harina
Forb. tid 45 minutter
Tilb. tid 7 timer
Samlet tid 7 timer 45 minutter
Antal 4 personer
Forfatter Søren Willadsen

Ingredienser

Oksekødet

  • 1 Oksebov- tykkam, eller lignende af omkring 1 kg.
  • Rub Krydderiblanding:
  • 1 tsk. løgpulver
  • tsk. hvidløgspulver
  • 1 tsk. timian
  • ½ tsk. stødt spidskommen
  • tsk. oregano
  • ½ tsk. stødt nelliker
  • 1 tsk. stødt kanel
  • ½ tsk. chipotle
  • 1 tsk. pasilla chili
  • ¼ cayenne peber
  • 1 tsk. peber
  • 2 tsk. fint salt
  • Bar-B-Que sauce helst med røget smag
  • Vand
  • Ananasjuice

Refried Beans

  • 1 – 2 ds. sorte bønner
  • 1 skalotteløg
  • 2 fed hvidløg
  • ½ tsk. stødt spidskommen
  • 1 – 2 dl. grøntsagsfond
  • Olie stegning
  • Salt

Burrito

  • 4 – 8 hvedetortillas
  • Tomatillo Salsa
  • Chipotle sauce eller lignende
  • Syltede rødløg
  • 2 – 4 avocado
  • Revet cheddarost
  • Frisk koriander

Sådan gør du

Oksekødet

  • Bland alle krydderierne sammen. Kør dem eventuelt gennem en kaffekværn.
  • Smør stegen med et tyndt lag bar-b-que sauce.
  • Drys stegen med rub krydderiblandingen så den dækkes helt.
  • Placer stegen i et ildfast fad og hæld halv vand og ananasjuice 2 cm op af stegen.
  • Dæk det ildfaste fad med stanniol som sættes i ovnen ved 110 grader i omkring 5 - 7 timer, eller indtil man kan trække kødet fra hinanden.
  • Tilsæt eventuelt mere væde undervejs.
  • Når stegen er færdig tages den ud af ovnen og man trækker kødet fra hinanden med to gafler.
  • Bland noget af væden med kødet, som holdes lunt.

Refried Beans

  • Hæld væden fra bønnerne.
  • Snit skalotteløg og hvidløg fint.
  • Varm en gryde op ved middelvarme hvori der hældes en spsk. olie i som løg og hvidløg steges glasklare i.
  • Kom dernæst bønnerne i sammen med spidskommen som sauterer med løgene i et par minutter.
  • Hæld omkring 1 – 2 dl. grøntsagsfond ved som varmes op.
  • Blend bønner og løg med en stavblender.
  • Tilsæt eventuelt mere grøntsagsfond såfremt de refries beans er for tørre. Det skal være en form for tyk mos uden den er tør.
  • Smag den til med salt.

Burrito

  • Varm hvedetortillas op som beskrevet.
  • Del avocadoerne og fjern stenen.
  • Tag kødet ud med en ske, som skæres i tynde skiver.
  • Placer en hvedetortilla på en tallerken, hvor der kommes 1 – 2 spsk. refried beans på.
  • Dernæst placeres oksekød, tomatillo salsa, chipotle sauce, syltede rødløg, avocado skiver, cheddarost og korianderblade ovenpå.
  • Fold som på billedet to af fra højre og venstre ind, hvorefter den nederste side foldes ind over til midten.
  • Rul dernæst hvedetortillaen.

Noter

Server burritoerne som de er med ekstra tomatillo salsa og stærk chipotle sauce.