Go Back
–+ servings
Print

Stenbiderrogn på æggeblomme

Frisk stenbiderrogn og æggeblommer med lidt laks er en eminent kombination.
Ret Appetizer, Forret, Fisk, Skaldyr
Køkken Dansk/Fransk
Keyword Stenbiderrogn, Fisk, Skaldyr, Appetizer, Forret, Æg, Confiteret, Sous Vide
Forb. tid 15 minutter
Tilb. tid 1 time
Samlet tid 1 time 15 minutter
Servings 2
Author Søren Willadsen

Ingredienser

  • 2 hele æg
  • 4 tsk. stenbiderrogn
  • 1 skive røget laks
  • Krydderurter som f.eks. rødbedespirer rød syre, dild, bronzefennikel. Gerne krydderurter med smag.
  • Flagesalt
  • Peber
  • Hvidt brød som f.eks. sigtebrød.

Alternativ metode Coniferet

  • 2 æggeblommer
  • 3 dl. smagsneutral olie

Sådan gør du

  • Opvarm sous vide karet til 63 grader hvor æggene kommes i og tilberedes i 1 time.
  • Tag derefter æggene op af vandbadet.
  • Fjerne noget af æggeskallen og kom ægget ud i hånden. Pas på ikke at tabe det.
  • Skyl æggehviden af æggeblommen under rindende koldt vand.

Alternativ metode Confiteret

  • Alternativt kan dette gøres ved, at pochere æggeblommerne i olie i ovnen.
  • Hæld olien i et ildfast fad eller lille gryde og kom æggeblommerne deri.
  • Tilbered æggeblommerne i ovnen ved 63 grader i 1 time.
  • Tag dem dernæst ud af ovnen, og lad dem køle ned.
  • Ved anretning tages æggeblommerne op af olien.

Anretning

  • Skær den røgede lakseskive i mindre stykker, som lægges i bunden af et lille glas f.eks. af 4 cm i diameter og 6 cm højt.
  • Placer æggeblommerne ovenpå laksestykkerne.
  • Drys flagesalt på æggeblommen.
  • Ovenpå æggeblommen kommes en 1 – 2 tsk. stenbiderrogn.
  • Placer de forskellige krydderurter øverst.
  • Skær sigtebrødet i skiver af ca. 1 cm tykkelse. Rist skiverne og skær det i stave.
  • Server sammen med stave af ristet brød.

Noter

Har man ikke en sous vide kan man confiterer æggeblommerne i ovnen.
Retten kan bruges som enten appetizer eller forret. Den passer nærmest sig selv i enten sous viden eller i ovnen.