Go Back
–+ servings
Opskrift på andesovs
Print

Andesovs med fond

Andesovs på en hjemmelavet fond af indmad, gulerod, skalotteløg og rødvin, der trækker i bradepanden, mens anden steger. Jævnet med smør og mel og rundet af med fløde.
Ret Sovs, Sauce, And, Jul, Andesovs
Køkken Dansk
Keyword Andesovs, Julesovs, Sovs, Sauce
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 45 minutter
Stegetid for and 5 timer
Samlet tid 5 timer 55 minutter
Servings 4
Author Søren Willadsen

Ingredienser

  • Indmaden fra anden eller gåsen og hals, vingespidser
  • 2 stk. gulerødder
  • 2 – 3 stk. skalotteløg
  • 1 fed hvidløg
  • 2 stk. laurbærblade
  • 8 stilke Timian
  • 10 stk. hele peber
  • 2 dl. rødvin
  • Vand
  • 4 spsk. mel
  • 4 spsk. smør
  • Gastrik kan udelades
  • 1 – 2 dl. fløde
  • Kulør
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Klip eller skær de yderste led af vingerne. De skal med i fonden sammen med halsen og gumpen.
  • Skræl gulerødderne, og skær dem i mindre stykker. Hak skalotteløg og hvidløg.
  • Kom indmad, hals, vingespidser, gump, grøntsager, laurbærblade, timian, peberkorn og rødvin i en dyb bradepande. Hæld 2–4 dl vand ved.
  • Sæt bradepanden nederst i ovnen, og sæt risten med anden lige over, så fedt og stegesky drypper ned i fonden.
  • Hold øje med, at væsken ikke koger ind, og hæld lidt vand ved undervejs. Du kan også øse lidt af væsken over anden hver halve time.
  • Tag bradepanden ud, når anden næsten er færdig. Hæld det hele i en gryde, og mos indholdet med en kartoffelmoser, så smagen trækkes ud.
  • Hæld det hele i en gryde.
  • Med en kartoffelmoser moser du nu indholdet så smagen virkelig trænger ud i fonden.
  • Kog fonden op, og lad den simre i 20–30 minutter. Skum evt. fedtet fra, og si fonden.
  • Smelt smørret i en gryde ved middelvarme. Drys melet i, og vent med at piske, til det er faldet til bunds.
  • Pisk meljævningen sammen, og lad den syde i 5–10 minutter, så melsmagen forsvinder.
  • Hæld den varme fond i lidt ad gangen, mens du pisker, til sovsen har den konsistens, du ønsker.
  • Dryp evt. lidt kulør i for en mørkere farve.
  • Smag til med salt, peber og evt. gastrik. Rund af med fløde efter behov.

Noter

Du kan bruge andefedt i stedet for smør til meljævningen. Skum det fra fonden, og gem det.
Fonden kan også laves i en gryde. Brun grøntsagerne godt, steg indmaden med, og hæld væske på.
Steger du anden dagen før, kan du også lave sovsen dagen før. Varm den langsomt op på komfuret.
Tiden passer til min langtidsstegte and, som steger i 5 timer ved 110 grader.