Hak ramsløgsbladene og sæt dem på køl indtil anretning.
Flå bakskulden på begge sider, og skær kødet fri for benene, som kan gemmes til en bakskuldsuppe.
Hak kødet i små tern, som steget sprøde i lidt olie på en pande. Det gør ikke noget, at de er kolde ved anretning.
Pisk fløden til let pisket flødeskum.
Smelt de 200 gram smør i en gryde ved lav varme. Vallen (det hvide) flyder til bunds og må IKKE bruges når hollandaisen skal laves. Det klarede smør flyder ovenpå.
Kom æggeblommerne i en gryde sammen med hvidvinen, sæt det over meget lav varme og pisk dem indtil de skummer og tykner en anelse.
Begynd at hælde en lille stråle klaret smør i de piskede æg samtidig med, at du pisker alt hvad du kan.
Tag evt. gryden af varmen, da det over 65 grader skiller. Såfremt det sker, kan du komme lidt koldt vand i.
Bliv ved med at hælde det klarede smør i lidt af gangen, mens der piskes indtil saucen er ret tyk.
Fold den let piskede flødeskum i saucen lidt af gangen. Pas på, at den ikke bliver for tynd, hvilket jeg synes er synd.
Hold saucen lun, men hold godt øje med den.
Skræl aspargeserne fra hovedet og ned.
Skær det nederste af. Gem det evt. i fryseren til en aspargessuppe eller–olie.
Jeg foretrækker at koge aspargeserne i en pande med høje sider, hvor jeg hælder ca. 3 – 4 cm vand og en spsk smør i.
Kog det op og kom aspargeserne i sammen med 1 tsk. salt.
Lad dem koge i maksimum 3 minutter.
Hæld vandet fra og anret som vist på billedet.